Læsetid: 2 min.

Fyringssæsonen er startet

9. august 2003


*En række fyringsrunder på landets virksomheder udpeges som den vigtigste
årsag til, at ledigheden nu er steget til 173.000 – det højeste tal i fem år. Siden juni 2002 er 13.500 ansatte blevet fyret, 5.200 personer er blevet færdige med aktivering uden at få job, mens 3.500 personer er endt på kontanthjælp

Arbejdsløshed
Aviserne skriver
*’Estrella-fabrik lukker – 61 fyres’ (overskrift i Fyens Stiftstidende den 25. juni)
*’500 skal fyres i SAS’ (overskrift i Jyllands-Posten 19. juni)
*’Tusindvis af syge fyres’ (overskrift i Politiken den 5. maj)
*’Mødre fyres på stribe’ (overskrift i B.T. den 21. marts)
*’150 fyres i Christiansfeld’ (overskrift i Flensborg Avis den 12. marts)
*’21 fyres på fjerkræslagteriet’ (overskrift i Flensborg Avis den 8. marts)
*’Hver tiende dagplejemor skal fyres’ (overskrift i Fyens Stiftstidende den 1. marts)

På vej mod masse-arbejdsløshed
*Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af ledige steg med 4.500 personer i juni, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en ledighed i juni på 6,2 procent af arbejdsstyrken. Dermed ligger ledigheden på 173.000 personer i juni mod 168.500 ledige i måneden før.

Flere faggrupper hårdt ramt
*20 ud af 32 a-kasser melder om stigende ledighed. Den stigende ledighed rammer en række faggrupper særligt hårdt, f.eks. er ledigheden hos folkeskolelærerne steget med 11 procent fra maj til juni, hos civiløkonomerne er stigningen på en enkelt måned 10 procent, hos medlemmerne i a-kassen for journalistik, sprog og kommunikation ligeledes 10 procent, i it-faget og merkonomerne ni procent, mens medlemmerne i ledernes -, magistrenes - og akademikernes a-kasser kan konstatere markant stigende ledighed i størrelsesordnen syv-otte procent.
Fra Akassernes Samvirkes hjemmeside: www.ak-samvirke.dk

Fogh: Intet indgreb
*Regeringen venter stigende ledighed i de kommende måneder. Men den dårlige udvikling vil være kortvarig og rette sig igen allerede næste år, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fredag på Venstres sommergruppemøde i Kolding. Han forklarede udviklingen med den internationale afmatning: »Dansk økonomi er solid, stærk og robust. Danmark er sluppet bedre og blidere igennem end så mange andre lande, vi sammenligner os med.«
»Vi forventer, at den økonomiske afmatning er af midlertidig karakter, og at det bliver bedre i løbet af kort tid.«
Statsminister Anders Fogh Rasmussen til Ritzau

Bør ikke gribe ind
*»Det er lidt som ventet, og fra politisk hold bør man ikke gribe ind, for der er store tegn på, at det hele vil vende ved årsskiftet. Det skyldes to ting: En række markante skattelettelser vil træde i kraft herhjemme, og i kombination med et opsving i udlandet vil det sætte gang i den danske økonomi.«
Cheføkonom Klaus Kaiser i Jyske Bank til Ritzau

Dampen går af kedlen
*»Det er helt afgørende for dansk økonomi, at det globale opsving snart viser sig, for ellers vil det private forbrug ikke kunne holde dampen oppe.«
Makroanalytiker Jacob Graven, Sydbank, til Børsen Weekend

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu