Læsetid: 4 min.

Og hvad går du så og laver?

Næsten en kvart million danskere lytter til De ringer, vi spiller. Information var med på Keld Heicks første dag i studiet
14. august 2003

De ringer
Klokken er 10.01, og der er to minutter til take-off for den nye studievært i De ringer, vi spiller. I kontrolrummet – eller regi’en – er nervøsiteten til at overse, for ingen venter, at Keld Heick som en Bille August vil blive overmandet af følelser, endsige rejse sig og gå, fordi vi lige nu lytter til Radioavisens nyheder. Og så er den første lytter, Jette Hansen fra Kolding, igennem.
»Er det rigtig, du har fødselsdag i dag?« spørger Keld Heick, og – milde himmel – Jette Hansen runder til egen forbløffelse de 30 år.
Da Jørn Hjorting bestyrede programmet, var han på den ene side uoverskueligt populær, på den anden udsat for idelig kritik for at snakke lytterne efter munden i en small-talk, som var let at parodiere i sommerrevyerne.
Den lette småsnak er kun en del af varemærket.
»Det, vi går efter, er, om lytterne har en historie at fortælle – om deres arbejde, noget fra en rejse eller lignende,« siger Anette Hansen, som er med til at afvikle programmet. Blandt andet ringer hun lytterne op og »holder dem i hånden«, umiddelbart før de skal på.

Både-og-musik
Jette Hansen kan fortælle Keld Heick lidt om legetøjsfabrikken LEGO, hvor hun arbejder i pakkeriet, og hun gætter snildt, at Stillehavet – ikke Vesterhavet – er verdens største hav. Hun vil gerne høre Onkel Christian med Lars Lilholt.
Ove Hansen har engang boet på Vestkysten, men bor nu i Fårevejle. Han vil gerne høre Dr. Hook og kan fortælle, hvorfor han sælger brugte ting og sager på kræmmermarkeder.
»Det har noget at gøre med livet,« svarer han. »Med det leben, der er. Man snakker med folk – og sælger også lidt.«
Egentlig ville Ove Hansen gerne flytte tilbage til Vestkysten. »Men min kone vil ikke med, og skal man til at opdrage dem forfra, så bliver det for dyrt,« erkender Ove Hansen og gætter, at det er Saab, ikke Volvo eller Opel, der har ørn og kongekrone i logoet.
Lydteknikeren, Peter Henningsen, får i regi-rummet fyret en vits af: »Nogle lyttere kan lide flere slags musik. Både country og western...«

Flæsk og persillesovs
Den næste lytter er inkarneret Lyngby-fan i fodbold, selv om klubben blev tvangsnedrykket, og Keld Heick afslører, at området langt fra er ham fremmed.
»Det var en skam, de pludselig blev erklæret for amatører,« siger han og tilføjer: »Ingen, måske bortset fra Vejle, har jo fostret så mange talenter.«
Desværre kan lytteren ikke gætte, at superbowl er amerikansk fodbold og vinder derfor ikke den obligatoriske præmie, et skrivesæt, men vil som alle øvrige få tilsendt et kassettebånd med samtalen. Der er ingen øllebrødsbarmhjertighed i form af trøstpræmie.
Til gengæld er der Stegt flæsk og persillesovs med Jimmy og René til Christina fra Greve.
»Hvorfor lige det nummer?« vil Keld Heick vide.
»Fordi jeg engang arbejdede i en kantine, hvor vi lavede den ret til flere hundrede mennesker. Men ellers er det Elvis,« siger hun og fortaber sig sammen med Keld Heick i erindringen om det nummer, hvor Elvis bryder sammen i grin under afsyngningen af, Are you lonesome tonight.

Hunden blev hyret
En lytter fra Fyn vil høre en plade med Henning Nielsen, men den haves ikke. »Synd,« siger hun, »sådan en skulle I få fat i.« Men hvem er Henning Nielsen? »Ja, vi kender ham privat,« siger lytteren og ønsker sig så i stedet Kokomo med Beach Boys. »Vi har anskaffet os en Sankt Bernhardshund,« siger hun.
Hendes historie er så, at hunden blev hyret til Ringe-festivalen, hvor den skulle vuffe og slikke de sovende gæster vågne om morgenen.
Musiksmagen har rykket sig siden starten. Det er ikke blot Lilholt og Birthe Kjær, men også Pretty Woman med Big Fat Snake. Lydteknikeren fortæller, at han har været med længe, men dog ikke i Mr. De-ringer-vi-spillers tid, altså Hjortings.
»Peter er så erfaren,« fortæller Anette Hansen, »at han engang selv var Frk. Klokken under dubbing’en.«
Som lydinteresseret kunne Peter Henningsen godt tænke sig at lave en spot med nogle af de dialekter, udsendelsen er så rig på. Det er der enighed om – at netop dette er en af dens kvaliteter.

Tom Jones-kompleks
»Han har de rigtige gener,« lyder Peter Henningsens dom over Keld Heick i regi-rummet, hvor også cheferne, Heidi Sivebæk og Ole Damgaard er med til at gøre premieredagen festlig med blomster og vin til studieværten, der dels har imponeret med sin præcise timing, dels ved at få den første lytter ind med forskudt lyd og bare snakke videre, og endelig klarede han den dramatiske situation, der opstod, da den sidste lytter alligevel ikke ville i radioen og i stedet havde overtalt en veninde. Hun var jo slet ikke researchet. Musikønsket stod dog fast: Vi vil lugte af mand med Willy’s Kaffebar.
Hårdt presset (af Deres Udsendte) fortæller Keld Heick om dengang, han i sin tv-udsendelse, Musikbutikken, plejede at trække gæsterne over i et hjørne til en improviseret live-sang. Kun Engelbert Humberdinck var totalt afvisende. Så satte
Heick ind med et trick og henviste til den succes, det havde været, da Tom Jones gik med på ideen.
»Det gjorde ondt. Jeg kunne se på ham, at jeg ramte i plet« siger Keld Heick, der havde hørt, at Humberdinck led af et uhelbredeligt Tom Jones-kompleks. Og lidt efter var Humberdinck i hjørnet med Last Waltz.

FAKTA
Seks heldige
Onsdag mellem kl. 9 og 10 kan lyttere med et bestemt endetal ringe ind til Danmarks Radios P4, hvor to ansatte når at snakke med 20-25. Af dem vælger studieværten seks ud til udsendelsen kl. 10-11.
Jørn Hjorting, Karsten Vogel og Vagn Pilegaard har været studieværter siden starten i 1968.
Spørgsmålene er lavet af journalisten, Torben Planck.
Lyttertal: Ca. 450.000.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu