Læsetid: 3 min.

Gammel studiegæld ruster aldrig

Over 15.000 kæmper med gammel studiegæld fra 70’erne og 80’erne. Og mange kan blive ved, til de er pensionister. Lempede vilkår for eftergivelse af gælden rejses nu politisk
12. august 2003

Flere end 15.000 danskere slæber rundt på en studiegæld, der er vokset dem over hovedet, viser de seneste tal fra Finansstyrelsen.
Gælden stammer fra før 1993, hvor studerende kunne optage statsgaranterede lån til høj rente i bankerne. Finansstyrelsen har siden overtaget lånene for de godt 15.000 danskere, der stadig ikke har kunnet eller villet betale banken tilbage.
Muligheden for at lempe reglerne for hel eller delvis eftergivelse samt for afdragelsesordninger for de hårdest ramte rejses nu i Folketinget, hvor bl.a. SF stiller sig i spidsen for initiativet.
»Der er en gruppe, der kan arbejde, indtil de er pensionister, og alligevel aldrig nogen sinde vil kunne betale pengene tilbage. De har været meget uheldige at låne penge på et tidspunkt, hvor renten i modsætning til i dag var meget høj, og hvor vi som samfund har opfordret dem til at studere og til at tage studielån. Derfor er det rimeligt, at de bliver hjulpet ud af klemmen,« siger SF’s uddannelsesordfører, Morten Homann.

Pensionist med studiegæld
En af dem, der lånte penge til at finansiere studielivet i 1980’erne, er 48-årige Torben Petersen, der fik sit sidste eksamensbevis i 1989. Han mener principielt, at lånte penge skal betales tilbage. Men når 200.000 kroner ud af en oprindelig gæld på 250.000 er betalt, og Finansstyrelsen stadig beder om 378.000 kroner, så er rimelighedens grænser overskredet, synes han.
»Mange af os, der optog studielån dengang, har haft svært ved at optage boliglån og spare op til pension, fordi lånene med renters rente er blevet tårnhøje og fordi, vi ikke har fået de højtlønnede job, en tilbagebetaling kræver. Og fordi gælden aldrig forældes, kan vi gå på folkepension og stadig betale af på lånene,« siger Torben Petersen, der uden held selv har forsøgt at få en »overkommelig« afdragelsesordning.
Efter at have hørt om en kvinde, hvis studiegæld var svulmet op til over en mio. kroner, er han blevet en slags selvbestaltet aktivist for de mange danskere med de gamle højt forrentede studielån. Han har fået rejst sagen i Folketinget, hvor SF og Enhedslisten vil udarbejde et konkret forslag til en ændring af reglerne om tilbagebetaling. I dag kan en studiegældsramt få eftergivet gælden, hvis vedkommende ikke kan betale lånet tilbage med ’passende ydelser’ – 15 procent af den indtægt, der ligger over dagpengesatsen – i løbet af en 15-årig tilbagebetalingsperiode. En ansøgning om tilbagebetaling kan tidligst behandles 12 år efter, uddannelsen er afsluttet. Der kan i visse tilfælde gives dispensation fra reglerne, men SF fastholder, at der er god grund til at lempe reglerne.
»Reglerne for hvem, der kan få eftergivet studiegælden, er meget snævre i dag, og de er forældede. Reglerne skal være mere fleksible, så man kigger mere på den enkeltes sociale og økonomiske forhold som eksempelvis arbejdsløshed, sygdom hos ægtefællen og muligheden for at spare op til pension,« siger Homann.
Dog er det endnu uklart, om der kan samles politisk flertal for en regelændring. Mens Dansk Folkeparti som udgangspunkt er imod at eftergive gæld og kalder det for en »glidebane«, lykkedes det ikke Information i går at få en kommentar fra Folketingets øvrige partier.
I dag kan studerende låne penge direkte af staten til en rente på ca. fire procent. Det gør gældsfælden betydelig mindre end før 1993, hvor bankerne typisk krævede 13-18 procent i rente for de statsgaranterede studielån.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her