Læsetid: 6 min.

Hestenes Helse-Else

Markedet for helseprodukter og alternativ behandling er i voldsom vækst. Nu skyller den alternative bølge også ind over dyrenes verden
15. august 2003

Qlummen
Den store røde vallak strækker sin hals og mule mod staldloftet. Et øjeblik står hesten stiv som en bronzeskulptur, mens massøren presser sine healende håndflader mod hestens ømme bagparti. Hesten lukker øjnene og udånder så med et sukkende prust, da massøren rammer plet. For de tobenede tilskuere ser det ud, som om en bølge af beroligende varme spreder sig i hestens før så spændte krop. Effekten er ikke til at komme uden om: Såvel hesten som dens ejer slapper af, i hvert fald for en stund.
Massage virker på myoser og spændinger, ingen tvivl om det, også når kroppen tilhører en hest. Tvivlsomt er det dog, om healingmassage kan helbrede den røde vallaks dårlige ryg. Men som mange andre alternative behandlingsformer formår healing at plante et håbets frø i rytterens bevidsthed. Kan dyrlægen ikke svare på, hvorfor hesten er syg, er det for stadig flere pony- og hesteejere nærliggende at ty til alternative midler. Akupunktur, homoøpati, biopati, kinesiologi, zoneterapi, krystalhealing, telepati… Markedet af alternativ behandling af heste vokser, og ofte har de alternative behandlingsformer en placeboeffekt (for rytteren forstås). Fænomenet placebo eksisterer næppe for en hest, men det er en mirakelkur for den ængstelige ejer, som for alt i verden ikke vil sende det kære kræ til de evige græsmarker. Placebo giver rytteren god samvittighed og er helt uden bivirkninger, hvis man altså ikke medregner heftige lommesmerter.
Som i de tobenedes verden er markedet for alternativ behandling af heste som en jungle af mærkværdige gevækster. Men på nettet kan man stifte bekendtskab med dette marked, f.eks. på et helsesite, hvor rytteren får følgende råd med på vejen: »Hvis din hest lider mentalt/ psykisk, skal den hos en alternativ behandler. Det kan enten være en healer, en hestehvisker eller krystalhealer. (…) En healer opbygger hestens karma (udstråling) og bruger urter og dufte samt berøring og massage til at få hesten rask igen. Healeren bruger også ord og tankeoverføring og kan mærke, når der er noget galt med hesten. Hun har mange urter, og stensikkert også en, der hjælper din hest. En healer er effektiv til heste, der ikke vil spise.«
På et ellers stuerent healing-site kan man læse historien om, hvordan en clairvoyant healer først ordner hest, dernæst rytter: »Efter at manden var væk, var det tid at få kigget på hestene. Specielt den ene hest havde brug for at få healing. Den var ellers faldet til ro og stod stille i sin boks, men der var ikke meget energi tilbage i den. Så den blev trukket ud på staldgangen. Da den fik healing faldt den næsten i søvn. Ejeren var noget overrasket over hestens adfærd, for den kunne normalt ikke lide mænd. Men den havde så meget brug for at få energi, at den accepterede, at det var en mand, der gav den det (…) Til sidst var det så kvindens tur til at blive kigget på. Hun havde haft det svært og var stærkt påvirket, dels af den tunge energi, og dels af at hendes heste havde haft det så dårligt«

Hidtil har brugen af alternativ behandling først og fremmest genereret forskningens interesse, når behandlingen drejer sig om mennesker. Ifølge en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2002 er der sket en stigning i antallet af voksne danskere, der bruger alternativ behandling: Hvor 10 procent af den voksne befolkning brugte alternativ behandling i 1987, var tallet steget til 21 procent i 2002. Ikke overraskende viser rapporten, at flere kvinder (23 procent) end mænd (13 procent) bruger alternativ behandling. Det er især kvinder i aldersgruppen 25-44 år, som tyr til de alternative tilbud. En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital viser desuden, at stadig flere børn får alternativ behandling. Også helsekost og helseprodukter er blevet langt mere udbredt i de senere år. Som Karina Steen, indehaver af Frederiksberg Helsekost, udtalte til dette dagblad sidste fredag: »Helsekost står ikke længere for noget mystisk og hippie-agtigt. Det er logisk, funktionelt og alment, og den udvikling afspejles også i vores blandede publikum. Her kommer f.eks. mange unge, der har sat sig ind i, hvad tingene indeholder. Folk kan mærke, det hjælper – de tænker og vælger jo selv.«
I dette perspektiv er det ikke spor underligt, at stadig flere dyreejere bruger urtemedicin og alternativ behandling til deres dyr. Da vi har mange kæledyr, er Danmark et ganske godt land for de alternative dyrebehandlere. Faktisk holder overraskende mange danske familier hest: 78.000 familier har tilsammen 175.000 heste og ponyer. I den hippologiske verden gætter jeg på, at udbredelsen af alternativ behandling for alvor har fundet sted i de sidste fem-ti år. I min barndom tilbragte jeg masser af timer i selskab med heste og ryttere i en lille nordsjællandsk landsby, men jeg hørte aldrig betegnelser som akupunktur, homoøpati, healing, kinesiologi, krystalhealing og blomstermedicin på staldgangene eller så dem udført i praksis. Dengang skulle man længere ud på landet – eller måske snarere ind til storbyen – med sligt avancerede ord. Men da jeg for tre år siden begyndte at ride igen i samme lille by, havde en forandring fundet sted i mit fravær, for pludselig hittede flere af behandlingsformerne i de forskellige stalde. Sammen med alskens helsekosttilskud, urter og naturlægemidler supplerer de i stadig større udstrækning dyrlægens medicinske behandling. I min stald kommer en massør jævnlig forbi for at løsne spændinger hos såvel syge som raske heste.

I øjeblikket får en pony, der i lang tid har været urengående, homoøpatiske behandlinger. En anden hest har tilbagevendende problemer med sin ryg, som først dyrlægen, dernæst kiropraktikeren, så massøren og endelig zoneterapeuten har forsøgt at helbrede. En tredje hest har en vordende hestehvisker som ejer. En hestehvisker er en person, som så at sige kan tale med hestene for derved at opbygge tillid mellem hest og rytter. Hestehviskeriet nåede ud over det hippologiske landkort gennem Nicolas Evans’ bestseller Hestehviskeren. Robert Redford blev så grebet af historien, at han købte rettighederne til at filmatisere den, allerede inden Evans havde skrevet bogen færdig. Snart tager den førnævnte ejer på en slags hestehviskerkursus, også kaldet ’natural horsemanship’, i Jylland, hvor hun skal trænes i at mærke og styre hesten fra jorden. I de senere år er der sket to markante ændringer i ridekulturen, som begge er gunstige for udbredelsen af alternativ behandling: For det første synes rytterne, og især ponypigerne/deres forældre, at have fået en bedre økonomi, der kan dække, hvad det koster at give hesten diverse former for behandling. De små ponypiger går ikke længere rundt i søsters aflagte tøj og slidte bluser, men i dyre ridemærker som Equipage og Cavallo. Tilsyneladende har ponypigernes forældre fået flere penge mellem hænderne, og pigerne er gode til at lokke forældrenes pung op ad lommen. Det er de nu ikke ene om, for nutidens børn og unge er generelt en voksende forbrugsgruppe, der har en enorm indflydelse på de danske familiers forbrug.

For det andet er der ved at ske et skift i vores syn på behandling af mennesker og dyr. I de senere årtier er vi i Vesten gået fra en rationel periode, hvor (dyr)lægens ord var lov, mod en mere irrationel epoke, hvor alternative behandlingsformer og forklaringsmodeller vinder indpas. Hvorvidt de alternative behandlingsformer virker eller ej, er der stadig delte meninger om. Men en fantastisk effekt har de ofte: placebo. Sygdomme er ikke blot kropsligt forankrede, men er i høj grad også psykologiske fænomener, som kan lindres eller måske endda helbredes, når medicinen hedder placebo. Tro, og ikke mindst overtro, kan flytte bjerge, når den syge er en tobenet, men for den firbenede har placebo dog næppe en effekt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her