Læsetid: 5 min.

’Hans hjerte er på rette sted’

22-årige Maisie Rodelico er republikaner i en stat, hvor prostitution og medicinsk marijuana er lovligt. Selv om hun er rygende uenig med præsident Bush, kunne hun aldrig drømme om at stemme på andre
22. august 2003

LAS VEGAS – Staten Nevada er brændende varm, knastør og fuldstændig republikansk.
Chancen for, at folk i Nevada sender en liberal demokrat til Washington eller hovedstaden Carson City, er af cirka samme størrelse som en turists chance for at vade ud af et Caesar’s Palace Casino i Las Vegas med hele powerball-puljen i black jack.
Kun ’Syndens By’, Las Vegas, har en demokratisk borg-mester, og selv om staten har legaliseret prostitution og medicinsk marijuana, rystede det alligevel det politiske etablissement, da Oscar B. Goodman sidste år brugte sin popularitet til at reklamere for gin.
Så da George W. Bush i 2000 bad Nevada om sine stemmer på ham som præsident, var det ingen overraskelse for hverken bookmakere eller politikere, at han fik dem. Det kom især ikke bag på den 22-årige Maisie Rodelico, republikaner siden sit 16. år, at den ’barmhjertige konservative’ linje, som hun mener, Bush står for, gik rent ind hos vælgerne.
Maisie er kontorchef for det republikanske parti i Las Vegas, og hun drømmer om en fremtid som politisk konsulent i ørkenstaten. Flytte derfra til et hotshot job i
Washington kunne hun »aldrig finde på«.
»Bushs vigtigste kvalifikation er, at han har hjertet på rette sted,« siger hun til Information, da vi møder hende i hjemmet et par kilometer syd for Las Vegas verdensberømte stribe af hoteller og kasinoer.
Hun kom til byen fra Albuquerque i New Mexico som 16-årig, hvor hun var medlem af byens første ’ungdomsråd’, stiftet for at få de unges syn på ungdomskriminalitet, tidlig graviditet og jobmuligheder med i statens politiske beslutninger.
Trods sine kun 22 år har hun stået i spidsen for vælgerkampagner og gallamiddage i Las Vegas til ære for statens republikanske kandidater. Hun læste statskundskab på byens universitet, hvor hun med vilje boede på en sovesal kun for piger.
»Jeg var ikke interesseret i, at min college-uddannelse skulle være én stor fest. Selvfølgelig er det en del af at være sammen, men jeg synes de blandede studenterboliger har alt for meget af den slags.«
I stedet gik hun aktivt ind i foreningen College Republicans, hvor hun hveranden uge arrangerede debatmøder og diskuterere uddannelses- og ungdomspolitik med ligesindede unge fra det demokratiske parti.
Selv om George W. Bush under sin kampagne holdt fast på, at hans politiske platform var klart imod fri abort, mener Maisie ikke, at retten til abort er i reel fare i USA under Bush.

Sex er ok
»Jeg er ikke enig i, at en kvindes krop skal underkastes den form for kontrol. Det er de færreste, der tager let på abort, og kvinders mulighed for selv at udøve den kontrol – hvornår de vil have børn – er en utrolig vigtig forudsætning for, at de kan være på arbejdsmarkedet og i det politiske liv. Men det gør ham ikke til en kvindefjendsk politikker,« siger Maisie.
Hun er dog overrasket over, at USA’s sundhedsministerium har fjernet oplysninger om brug af kondomer fra de præventions- og anti-AIDS-programmer, som det anbefaler på ministeriets website. I stedet for kondomer har ministeriet flyttet fokus til ’ab-stinence’ (afholdenhed, red.) som prævention. De unge skal holde sig fra sex i stedet for at beskytte sig.
»Det dur ikke. Men jeg tvivler på, at det er fordi, Bush ikke forstår de unges situa-
tion. Tværtimod er han ude på at legitimere den del af de unge, der siger ’vi vil vente med sex, til vi er lidt ældre, eller til vi bliver gift’. Han giver dem moralsk opbakning i et klima, hvor alting nemt kommer til at handle om fest og sex,« siger Maisie, der selv har en kæreste, som hun har sex med. »Bush er religiøs, og jeg er overbevist om, at det kommer fra hjertet, når han vil begrænse adgangen til abort. Han vil de unge det godt.«
Maisie peger dog på, at Bush-administrationens støtte til religiøse organisa-tioner, der udfører socialt arbejde, efter hendes mening har skudt forbi målet, måske endda gjort skade.
»Min far er chef for en kommunal sundhedsklinik i Reno, der primært retter sig mod de folk, der ikke har sygeforsikring og ikke kan betale for at komme på hospitalet. Folk betaler, hvad de kan, prisen fastsættes i forhold til deres indkomst. Jeg har besøgt klinikken, og de gør et enormt stykke arbejde for mennesker, der ikke har andre muligheder. Deres bevillinger er blevet beskåret, for at de religiøse grupper kunne få penge – til trods for at deres arbejde slet ikke har den samme livreddende karater. Det, synes jeg, er forkert,« siger Maisie.
Men hun afviser, at Bush er ude på at snyde nogen. Tabet af midler på hendes fars klinik er et utilsigtet resultat af et forsøg på at give bredere afgang til social service for Nevadas borgere, mener hun.

Irak og alle andre …
Maisie fortæller, at med hensyn til Bushs udenrigspolitik føler hun sig lidt alene, selv blandt sine republikanske venner. Ikke så få af dem mener, at hundreder af deres unge landsmænd i uniform mistede livet under krigen i Irak, uden at der var en rigtig god grund til det.
»Saddam havde masseudryddelsesvåben, det er jeg slet ikke i tvivl om. Måske har han gemt eller destrueret dem, men det var, fordi vi gik i aktion. Det passer mig fint, og jeg synes, det er god politik, at enhver nation, der truer os med masseudryddelsesvåben, får den samme behandling. De tab må vi tage, for der ikke noget alternativ,« siger hun.
Hun fortæller om 11. september 2001, hvor hendes mor fangede hende på mobilen under en college-udflugt og bad hende tænde for tv.
»Det må aldrig ske igen. Hvilken pris er for høj til, at vi undgår sådan et angreb? Det var jo rent og skært held, at det ikke lykkedes terroristerne at slå 40.000-50.000 mennesker ihjel.«
Maisie siger, at hun er helt klar over, at en del af de lande, der i dag er i Bushs sigtekorn, inklusive Irak, er tidligere allierede under Den Kolde Krig, hvor USA bevæbnede og beskyttede diktatorer over hele verden al den stund, de var imod Sovjetunionen og kommunisme.
»Politik og alliancer skifter. 11. september ændrede vores verden fuldstændig fundamentalt, og Bush reagerede præcis sådan, som jeg ville forvente af en mand som ham: resolut og omgående. Vi skal ikke sige undskyld for, at vi beskytter os mod angreb eller fjerner en trussel, før den får ben at gå på. Jeg tror så også, at han skal tage bedre fat om problemet omkring palæstinenserne og tvinge parterne til at tale mere sammen. En bedre indsats på vegne af palæstinenserne kan nok forhindre, at terroristerne har nemt ved at finde nye rekrutter.«

Serie
Bushs bagland
*Hvem er de egentlig, de almindelige amerikanere, som bragte Bush og de neokonservative til magten, og som støtter ham gennem tykt og tyndt? Tag med Information på besøg hos George W. Bushs kernevælgere og mød de mennesker, der udgør Bushs Amerika. Dette er den første artikel
i serien

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu