Til biddet
Han ligner Jarl Friis Mikkelsen med nathue, lød fruens ubarmhjertige dom over Jesper Bo Petersen, hvis ulykkelige skæbne det er at blive præsenteret for det ganske land på Harmonie (bemærk det lille, sprogligt set ukorrekte, arkaiske men i reklameverdenens selvforståelse kvalitetsadderende e i slutningen af navnet)-mælkekartonerne som markedskoordinator på Brabrand Mejeri. Det er hans ansvar, at kvaliteten er den samme fra første til sidste skefuld, meddeleler overskriften, og man kan ikke lade være med at undre sig over, hvorfor Brabrand ikke har en mejerist til så ansvarskrævende et arbejde.
Men så viser det sig, efter lidt mere tygning på teksten, at ansvaret er begrænset til beslutningen om at homogenisere yoghurten, så den intetanende forbruger ikke skal forskrækkes over valle og klumper, hvis han glemmer at ryste kartonen.
Værre bliver udfordringerne heldigvis næppe for Arla, så længe virksomheden har sit monopol i fred og kan dreje på det økologiske håndtag, så mælkestrømmen passer til den efterspørgsel det behager giganten at skabe.
Jesper med nathuen kan sove roligt, for som markedskoordinator har han stort set ingen konkurrerenter. Markedet er stort set 100 procent koordineret af Arla, og netop nu lyder dagsbefalingen til hundredvis af økologiske landmænd, at de godt kan begynde at sprøjte og vækstfremme igen. Økologien er aflyst.
Ven med kartofler
Det er den slags overvejelser, man har tid til at gøre sig, når man sidder på verandaen foran det lånte sommerhus i Søndervig, som er Urlaub-Erlebniss am Nordsee for en ufattelig mængde blonde mennesker i badesandaler og ærmeløse t-shirts. Ikke et ondt ord om dem, men multikulturelt er her sgu ikke!
En anden overvejelse, som sikkert også har med udbud og efterspørgsel at gøre, knytter sig til prisen på hummere. Hvis du skal bruge tre kilo hummere til en af de opskrifter, der følger efter her, kan det faktisk betale sig at gøre turen til Hvide Sande her 14 km syd for Søndervig, hvor de går for 250 kr. kiloet.
I hvert fald hvis du sammenligner med ISO, hvor de koster 600 kr. kiloet. Besparelsen på godt 1.000 kr. skulle kunne dække udgifter til benzin og bro. Alternativet er at købe dine hummere i Fiskehuset i Frederiksborggade, hvor de åbenbart kender en billigere vognmand. Her er kiloprisen 350 kr.
Her i grilltiden skal hummere selvfølgelig på trækul. Vi dræber dem med et knivstik i krydset i hovedskjoldet og plumper dem derefter øjeblikkeligt i kogende vand, hvor masser af dild, salt, peber og måske en flækket chili i forvejen har taget ophold. De skal kun koges ca. fem minutter for en hummer på et lille kilo, hvorefter de tage op og får lov til at køle af i en smule af kogelagen. Flæk dem, fjern mavesækken den lille grusfyldte pose i hovedet og fyld dem med smør, der er rørt med forskellige krydderurter, citronsaft og måske en smule hvidløg. På grillen med dem og servér dem når smørret begynder at syde.
Hvis det nu regner, eller du er træt af grill, så prøv det forunderlige ægteskab mellem hummer og nye kartofler. De to klæder hinanden som nødder og portvin, og kartoflernes tilstedeværelse gør rettens totale kilopris noget nemmere at bære.
Hummer Thermidor
Ligesom hummeren skal være en smule underkogt, bør også kartoflerne gives et par minutter mindre end du plejer. Skær både hummerkødet og kartoflerne i passende skiver og færdiggør retten på pande ved først at vende kartoflerne i olivenolie, lidt rørsukker eller honning og den revne skræl af en usprøjtet citron. Til sidst kommes hummeren ved, den skal bare lige mærke varmen, og en masse friske krydderurter. Servér med en salat af hjerteblade, der er vendt i en dressing af mosede, hårdkogte æggeblommer og olivenolie.
Til den særlige anledning kommer her en tillempet udgave at Hummer Thermidor, en klassiker, der vil tage en trænet køkkenchef det meste af en dag, men hvor du godt kan skære et hjørne af hist og her, uden at Escoffiers ånd vil hjemsøge dig.
Kog hummerne som før beskrevet. Flæk dem, tag kødet ud og stil det til side.
Evt. koral og andet snask stilles også til side. Haleskallerne renses og tørres i ovnen. Resten af skallerne knuses og brændes af med en smule Cognac eller Armagnac. Kog dem af med fiskebouillon eller vand/vin samt urter. Si gennem klæde, tilsæt et glas tør Sherry, kog ind og montér med creme fraiche. Kog saucen ganske tyk. Pres koral og snask gennem en sigte og montér med dette også - uden at det koger.
Lad saucen blive kold, mæt den med revet Gruyere og skær hummerkødet ud i tern, som vendes i saucen. Fyld haleskallerne rigeligt med blandingen og sæt dem tæt i et ovnfast fad. Drys med mere revet Gruyere og sæt et par smørklatter hist og her. Under grillen til overfladen er smukt gylden og ind på bordet, hvor både gæster og kølig hvidvin af højeste karat venter.
Får denne sommer da aldrig en ende?!
