Magtkamp
Da præsident Vladimir Putin kom til magten i 1999-2000 indgik han en aftale med giganterne på det kapitalistiske Ruslands Olympen: I holder fingrene fra politik, opfører jer ordentligt inden for lovens rammer og betaler skat. Til gengæld lader vi fortidens lyssky privatiseringer ligge, så I kan beholde jeres virksomheder.
Putin har stort set holdt sit løfte og ladet giganterne, eller oligarkerne, være i fred, hvis man ser bort fra et par af de mest frembrusende, som er blevet tvunget i eksil. Det gælder mediemagnaten Vladimir Gusinskij og bil- og flymogulen Boris Beresovskij, der begge har måttet flygte til udlandet af frygt for, at myndighederne for alvor ville rode op i de mudrede privatiseringer i begyndelsen af 90erne.
Putin har dog ved flere lejligheder haft den løftede pegefinger fremme over for oligarkerne, som der menes at være ca. 25 af. Han har for eksempel holdt møde med 21 af dem, fordi de var opskræmte over, at statsanklageren var begyndt at rejse anklager for skattefusk og svindel.
Men det blev stort set ved advarslerne. Putin sagde hele tiden, at der ikke ville blive tale om at gennem-prøve privatiseringerne fra 90erne.
Nu er de fire år imidlertid gået, og Putin skal til valg igen til marts næste år. Og han har allerede tydeligt vist, hvad der bliver valgets temaer: Bekæmpelse af fattigdommen og tæmning af oligarker. Tjetjenien, som var sidste valgs store tema, er glemt og i øvrigt ikke et populært emne i befolkningen.
Det er derimod særdeles populært at banke oligarker, for store dele af befolkningen føler ifølge meningsmålinger, at oligarkerne har stjålet ufattelige værdier og er skyld i, at mange fortsat må leve i fattigdom.
Det seneste slag mod oligarkerne kom i juli og var rettet mod olieselskabet Jukos. En af selskabets direktører, Platon Lebedev, blev arresteret og anklaget for at have begået svindel i forbindelse med privatiseringer i 1994. Samtidig blev flere andre i selskabet anklaget for at stå bag et mord, skattesvindel og meget mere. Selskabets kontorer har været udsat for en række husundersøgelser og den øverste leder og ejer af Jukos, Michail Khodorkovskij, som er kendt for at støtte oppositionen til Putin, har måttet træde frem for at afvise alle anklager og hævde, at der er tale om et politisk angreb på ham.
Frygt for undersøgelser
Anklagerne mod Jukos har skabt frygt blandt de russiske oligarker og erhvervsledere for, at der vil blive gennemført en omfattende undersøgelse af privatiseringerne i 90erne. Dette har flere regeringsrepræ-sentanter dog afvist. Præsidentens økonomiske rådgiver, Andrej Illarionov, har endda sagt, at en genoptagelse af privatiseringssagerne kan føre til borgerkrig i landet.
Det vil da også ifølge de fleste eksperter være yderst vanskeligt at tage privatiseringssagerne op igen, for privatiseringerne foregik midt i en kaotisk periode, hvor der dels ikke var en tilstrækkelig klar lovgivning, og hvor alle, som havde mulighed for det, skrabede til sig efter bedste evne. Det vil således være muligt at finde ulovligheder i stort set alle russiske virksomheder, store som små, fra den periode.
De rige giver indrømmelser
Men truslen er klar og åbenbart effektiv. Sammenslutningen af store russiske industriledere og entreprenører har via sin talsmand, Arkadij Volskij, ladet forstå, at de superrige oligarker nu er villige til at gå ind på Putins krav.
»Vi er,« sagde Volskij, »enige om, at vi godt vil stå sammen med staten for at fuldføre de opgaver, som præ-sidenten har stillet især bekæmpelsen af fattigdommen.«
Men selv om flertallet af oligarkerne har indvilget i at betale skat og støtte sociale programmer samt at holde sig fra politik, så er der andre, som har besluttet at køre kanonerne i stilling overfor afguden Putin i Kreml. Khodorkovskij har meddelt, at han vil øge den finansielle støtte til de liberale partier SPS og Jabloko, der er i opposition til Putin og hans støtteparti. Boris Beresovskij har fra sit eksil i London erklæret Putin krig. En anden af oligarkerne, aluminiumbaronen Roman Abramovich, guvernør i Tjukotka, har taget konsekvensen af Kremls angreb. Abramovich siger, at det ikke længere er sikkert at investere i Rusland.
Putin selv har holdt lav profil, men blandt oligarkerne er der ikke tvivl om, at Jukos og Khodorkovskij er blevet udvalgt til offer på grund af oligarkens støtte til oppositionen.
»Spørgsmålet er ikke, om vi støtter Khodorkovskij, men om vi længe kan undgå at kritisere ham,« siger en af hans oligarkkollegaer til Financial Times, »han ødelagde kontrakten med præsidenten om gensidigt ikke at blande sig i hinandens sager.«
Hertil siger Jurij Kobaladze, direktør for et af landets førende finansselskaber, Renaissance Capital, til Information:
»Vi har stærkt brug for en ny social kontrakt mellem oligarkerne og staten. Jeg håber, at sagen mod Jukos blot er en enlig svale, og at parterne nu indgår i dialog om en ny aftale med faste spilleregler og garantier for den private ejendomsret.«
Når Kobaladze er så ivrig tilhænger af en ny aftale, så er det fordi, han frygter, at skandalerne vil få negativ indflydelse på hele landets økonomi:
»Det skader vores prestige, dæmper investeringslysten, og får markedet til at vakle.«
Kobaladze siger, at skandalen med Jukos kommer samtidig med, at økonomien gik fint, tilliden til Rusland var voksende, der var gang i økonomien, middelklassen var stærkt voksende og fattigdommen faldende.
»Alt i alt er sagen mod Jukos en katastrofe, hvis den ikke bliver lukket. Men i sidste ende vil demokratiet, markedsøkonomien og middelklassen vinde over dem, der er villige til at ofre alt det positive, vi har opnået på 10 år, til fordel for en kamp om magten. Det håber og tror jeg, at Putin forstår.«
