Læsetid: 6 min.

Ken-mænd og metroseksuelle

I de senere år er udbuddet af dufte og hudplejeprodukter til mænd eksploderet, og nu får mænd også en makeup-serie. Mænd er blevet sexobjekter for det kvindelige blik
1. august 2003

I de senere år er udbuddet af dufte og hudplejeprodukter til mænd
eksploderet, og nu får mænd også en makeup-serie. Mænd er blevet
sexobjekter for det kvindelige blik

Qlummen
Der er jo ikke en eneste af de fyre, der har begreb om at slikke fisse!« Ordene kommer fra en yderst bramfri veninde. Vi befinder os en lørdag nat ved et par af Indre Københavns mondæne mødesteder: Konrad og Café Ketchup (hvor Stig Tøfting sidste sommer slog en proper næve). Vi er kommet alt for sent i byen efter en middag i min venindes såkaldte kvindeloge, som jeg denne aften er en del af. Vi forsøger ihærdigt at finde en god fest, men uden held. Så nu står vi vægelsindede ved Konrad og Ketchup, men begge er ved at lukke og slukke, og Pilestræde invaderes så småt af instedernes fulde folk. Min frimodige veninde, som for nylig er blevet single, ser sig omkring efter et mandfolk, men alt, hvad der fanger hendes øjne, er fyre, der med trendy gevandter og stylet hår sender bøssede signaler. »Hvad sker der med de mænd?« måber hun og vender sig olmt mod en af disse herrer for at kaste følgende ord i hans åbne ansigt: »Du kan jo ikke finde ud af at slikke fisse!«
Pinligt berørt træder jeg lidt væk, men pludselig åbenbarer der sig et interessant skue: I stedet for enten at ignorere hendes bemærkning eller kalde hende for en kælling reagerer fyren prompte på defensiv vis. Han standser op og gør ufrivilligt en komisk figur med disse lidet overbevisende ord: »Det kan jeg da i hvert fald godt! Jeg kan da i hvert fald godt slikke fisse! Det er jeg faktisk god til…« Pænt er det ikke at kritisere en mands seksuelle formåen, især ikke for øjnene af en flok fnisende tøser. »Touché,« tænker jeg og føler mig meget lidt feminin. Og mens vi tøser opfører os kækt og brovtende, slår det mig, at veninden vitterlig har ret: Der er noget feminint over denne forsamling af byens tjekkede herrer.
Måske hænger det sammen med den tendens, der i øjeblikket viser sig i jetsettet: Det stigende antal af forfængelige mænd, der med et velplejet look viser, at de går op i deres udseende og nyder at blive betragtet.
På den anden side af Atlanten taler man om ’metroseksualitet’, hvilket dækker over, at metropolernes mænd bruger mere og mere tid foran spejlet og skæver til bøssemiljøet for mode- og stiltips. Man taler ligefrem om en adfærdsændring hos det maskuline køn. Selv om det ikke er nyt, at mænd er forfængelige (dandyen er ved at være en oldgammel herre, og yuppien er også aldrende), er det nyt, at de også skilter med det. Som eksempelvis den nye mandefigur, fodboldspilleren og stilikonet David Beckham, der jævnlig sætter ny mode med sin stil, frisurer og manicurerede hænder. Mark Simpson, ophavsmanden til termen metroseksualitet, kårede sidste sommer Beckham som Storbritanniens mest metroseksuelle person, »fordi han elsker at blive kigget på, og fordi så mange mænd og kvinder elsker at kigge på ham. Han er fremtiden.«

Der er penge i stil og skønhed, og mændene er en voksende målgruppe for kosmetikindustrien. Siden 1990’erne har skønhedsfirmaerne oplevet et sandt boom i salget af dufte til mænd, og nu lancerer Jean Paul Gaultier, modens kilt-klædte skikkelse, den første makeup-serie til mænd, Le Male. Tout Beau, Tout Propre. I USA er knap en tredjedel af plastikkirurgernes kunder i dag mænd. Herhjemme glaner mændene efter de britiske og amerikanske metroseksuelle, men mandlig forfængelighed er dog stadig et tabubelagt emne. Men ikke for finansmanden Peter Asschenfeldt, som for nylig fortalte medierne om sine tre skønhedsindgreb: en øjenoperation, en fedtsugning og en hårtransplantation. »Langt over 50 procent af mine kendte venner har fået rettet på udseendet hos plastikkirurgen – ligesom jeg. Men de er så bange for, at nogen skal finde ud af det. Jeg synes, de opfører sig uærligt og hyklerisk. Selv foretrækker jeg åbenhed,« sagde Asschenfeldt til B.T. forrige fredag i artiklen ’Se min nye krop’. Hvorfor Asschenfeldt tyr til kniven, forklarer han bl.a. således: »Kvinderne er blevet mere selvbevidste, også seksuelt. De ser mere på os som sexobjekter. Så vi er da nødt til generelt at gøre mere ud af udseendet.«
Med disse ord rammer medejeren af Café Ketchup sømmet på hovedet: I kvindernes øjne er mændene sexobjekter. I takt med at stadig flere kvinder uddanner sig og befolker arbejdsmarkedet, møder mændene det feminine køn i, hvad der tidligere var et maskulint univers. Ikke blot cafeer og diskoteker, men også arbejdspladsen, universiteter og handelsskoler er i dag arenaer for potentielle flirts. De selvbevidste kvinders iagttagende øjne lægger pres på mændene, der – ligesom kvinderne – får rollen som sexobjekter. Den metroseksuelle mand nyder at blive iagttaget, og han nyder at iagttage sig selv. For han er, med Mark Simpsons ord, »sit eget kærlighedsobjekt«.

Et paradoks er det dog, at det objekt, mange kvinder finder maskulint, i højere grad er håndværkeren end Barbies velsoignerede dukkemand, Ken. Det viser en ny svensk undersøgelse foretaget af Sifo, der har spurgt 1.000 kvinder og mænd over 30 år om, hvad de anser for mest maskulint. Svarene har de plottet ind på en slags maskulinitetsskala. Ud af ti forskellige kriterier topper svaret ’en praktisk sans’ som det mest maskuline, mens ’god potens’ regnes for at være det næstmest maskuline. Nede på en henholdsvis femte- og sjetteplads kommer ’en veltrænet krop’ og ’et attraktivt ydre’. Undersøgelsen viser desuden, at flere kvinder end mænd mener, at praktisk sans er forbundet med maskulinitet, mens flere mænd end kvinder opfatter det at have en smart bil som maskulint.
Selv om stadig flere heteroseksuelle mænd bliver metroseksuelle, er det ikke kun mændene, der er blevet mere forfængelige og ofrer svimlende summer på stil og skønhed. Solariebesøg, eksklusive hudplejeprodukter, plastikkirurgiske indgreb og årskort til fitnesscentret bliver mere og mere udbredt blandt kvinder og mænd i alle aldre, da mange har tid, råd og overskud til at gøre noget ved den narcissistiske drøm om den perfekte krop og evig ungdom. Som man kunne læse i nærværende dagblad i sidste uge, er der ligefrem penge i at gøre sig kønnere, for vi lever i et æstetisk apartheid, hvor de smukke klarer sig bedre såvel socialt som fagligt. Det viser den seneste forskning i kropsbilleder (body image-forskning). De gamle grækeres ’en sund sjæl i et sundt legeme’ lever i bedste velgående i dag, hvor talemåden dikterer vores måde at opfatte os selv og hinanden på. Læser man et dameblad, kan man få grå hår og komplekser over at tænke på alt det, man skal have bugt med: slappe arme, appelsinhud, kaffefarvede tænder, flækkede negle osv. Lignende skønhedstips – blot med maskulint fortegn – vil man formentlig finde i stadig større udstrækning i mandebladene.

For vi vil jo ikke bare leve lykkeligt sammen, men også være smukke sammen til vores dages ende. »Vi vil have, at dit smukke ydre aldrig falmer. Jo længere tid du lever din strålende ungdom, jo gladere er vi. Desto gladere er hele verden,« skrev tøjmærket Diesel med firmaets karakteristiske glimt i øjet, da de forrige år lancerede et nyt katalog med en masse skønhedstips til reklamekampagnen ’Staying Young Forever’. Siden starten af 1990’erne har Diesel med sloganet ’For successful living’ stået bag en række kampagner, der indfanger og langer ud efter tidens ånd og smartness. Humoristisk er det, at Diesel tager pis på risikosamfundets dyrkelse af sundhed, skønhed og ungdom, når de giver os følgende skønhedstip: Drik urin. Og ironisk er det, at Diesel netop lever af, at kvinder og mænd er kropsbevidste subjekter, der gerne ofrer tid og penge på at blive smukke og stilfulde sexobjekter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her