Læsetid: 4 min.

Der kom en e-mail

Irskfødte Coilín Óh Aiseadha har under hele Irakforløbet udsendt elektroniske nyhedsbreve for at holde journalister og politikere til ilden
22. august 2003

(2. sektion)

Ildsjæl
Den i dag 39-årige Coilín ÓhAiseadha blev først aktiv i fredsbevægelsen for nogle år siden. Men kimen til hans pacifisme blev lagt allerede i begyndelsen af 1990’erne, da han drevet af en blanding af nysgerrighed og trang til at hjælpe drog til Nordirland som helt nyuddannet læge. Her oplevede han døden og lemlæstelsen på tæt hold og oplevede for første gang, hvordan ’krigsførende’ parter altid forsøger at manipulere med sandheden.
Det var samtidig med, at Storbritannien gjorde sig klar til krig på en anden front, nemlig i Irak. Men den unge læge var for dybt begravet i arbejde til, at der for alvor var plads til Irak-spørgsmålet i hans bevidsthed.
»Jeg var først og fremmest oprørt over at betale skat til et land, der videreførte sin imperialistiske tradition og dræbte folk i Nordirland. Og så forekom det mig absurd, at man samtidig gjorde sig klar til at føre en krig mod Irak,« husker han.

Aktivist ved et tilfælde
Den egentlige åbenbaring kom først senere. Lægegerningen havde vist sig at være for opslidende, og i 1995 tog han til Danmark for at gå på filmhøjskole, men endte med at slå sig ned som freelanceoversætter.
Han var midt i en oversættelse, da han den 11. september 2001 på internettet med et halvt øje fulgte angrebet på World Trade Center. Han begyndte at søge forklaringer på forskellige hjemmesider og faldt ved et tilfælde over en artikel af amerikaneren Thomas Nagy.
En artikel, der med udgangspunkt i offentligt tilgængelige amerikanske efterretningsdokumenter påviste, hvorledes amerikanerne bevidst brugte sanktionerne til at ødelægge Iraks vandforsyning for med befolkningen som gidsler at destabilisere styret. Det blev en øjenåbner.
»Som læge er det uhyrligt. Hygiejne og rent vand er forudsætningen for alt det, vi laver. At man bevidst ville fremme infektionsfaren forekom mig barbarisk. Det værste var dog næsten, at jeg ikke vidste, om det var rigtigt. Jeg kunne simpelthen ikke gennemskue, om det var fup. Men min fornemmelse sagde mig, at den var god nok,« husker han.
Han fandt frem til Nagys hjemmeside og sendte ham en mail for at høre, om det virkelig kunne være rigtigt. Det kunne det. Og det blev starten på fredsarbejdet, der blandt andet førte til dannelsen af Den Danske Komite for Fred og Udvikling i Irak, en forening, der først arbejdede for at få ophævet embargoen og siden for at forhindre krigen og besættelsen.

Øjenåbner
Det fascinerende ved Nagys artikel var, at amerikaneren ved et tilfælde var stødt på oplysningerne på nettet, hvor de havde ligget i årevis blandt tusindvis af andre dokumenter.
Og Coilín satte sig for at gøre ham kunsten efter. Via sin oversættervirksomhed var han vant til at finde oplysninger på de mest obskure hjemmesider. Og erfaringen har vist, at der ofte ligger guldkorn på officielle hjemmesider hos eksempelvis Folketinget eller Pentagon, når blot man leder lidt.
Internettet har gjort det muligt at finde oplysninger, en aktivist tidligere end ikke ville have fundet på at lede efter. Og formidlingen er blevet billigere og hurtigere. Men Coilín ÓhAiseadha understreger, at der er en masse indbyggede begrænsninger: den massive overflod af oplysninger og det faktum, at mange mennesker ikke har adgang til nettet, hvorfor mediets gennemslagskraft kun er en brøkdel af trykte mediers, for slet ikke at tale om tv-mediets.

Krigen kom alligevel
Og netop derfor er det stadig vigtigt at få journalister fra de traditionelle medier i tale. Coilín ÓhAiseadha kan nævne adskillige eksempler på, at journalister har fulgt op på hans oplysninger.
»Når jeg kan give inspiration til en forsideartikel i Information eller et opslag i Ekstra Bladet, er jeg også overbevist om, at en gruppe aktivister med bedre indsigt i det politiske system og medieverdenen kunne udvikle metoden yderligere,« vurderer han.
Selv om det hverken lykkedes at afværge krigen eller at forhindre dansk deltagelse, mener han, at den alternative nyhedsformidling på internettet har ændret spillereglerne.
»Det har gjort mediekampagnen sværere for dem, der vil føre krig. Jeg kan hurtigt specialisere mig i Irak og løbe hurtigere end journalister, som også skal beskæftige sig med andre stofområder. Og jeg kan tage politikere på fersk gerning, når de afgiver fejloplysninger, som da Per Stig Møller på forsiden af Politiken slap af sted med at sige, at der var fundet store mængder masseødelæggelsesvåben i Irak efter 1995.«
Coilín ÓhAiseadha er helt på det rene med, at hans oplysninger fokuserer på den ene side af historien.
»I en kompleks situation kan man altid redigere oplysningerne og formidle det budskab, man ønsker. Men den almindelige mediedækning af Irak-krigen kan sammenlignes med en retssag, hvor 90 procent af bevismaterialet er blevet væk. Jeg kunne sagtens holde foredrag om Saddams forbrydelser. Jeg ville starte med den største af dem alle: invasionen af Iran. Jeg kunne gå videre med Kuwait eller med hans brug af tortur. Men hvorfor skulle jeg det? De oplysninger har alle. Det er der ikke noget nyt i.«
Udover Coilín ÓhAiseadha er en anden effektiv og utrættelig leverandør af links og artikeltips om Irak-krigen til danske journalister Arne Hansen, Frederikshavn.
Via e-mails flere gange om ugen henleder Arne Hansen, tidligere gymnasielærer og mangeårig aktivist i fredsbevægelsen, interesserede mediers opmærksomhed på centrale, kritiske nyheder om krigen. Et effektivt, alternativt og enmandsbetjent servicecenter for kritisk modinformation.

*Den Danske Komite for Fred og Udvikling i Irak: www.danirak.dk
*www.arnehansen.net

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her