Læsetid: 6 min.

KORTERE SAGT

8. august 2003


(2. sektion)

Film i tv
v./Morten Piil
*Al Pacino og Robert De Niro i samme film – det var i 1995 med til at gøre Michael Manns krimidrama til et usædvanligt trækplaster. Det fortæller om en perfektionistisk arbejdsnarkoman af en politimand, der jager en noget nær lige så snedig røver (De Niro) og dennes skrappe bande.
Filmen har ry som en af de bedste kriminalfilm fra 1990’erne. Michael Mann har selv skrevet manuskriptet på grundlag af en tv-film, han lavede i 1989, L A. Takedown. I biroller medvirker bl.a. Jon Voight, Val Kilmer og Burt Cort.

Heat. DR 1, fredag kl. 21.30-00.15

*Kathleen Turner dukkede op i 1980’ernes start som strømlinjet femme fatale i Body Heat, og dengang var det svært at forudse hendes brogede karriere som karakterskuespiller, især i skæve, sorte og satiriske komedier. En sådan er The War of the Roses (1989), hvor Kathleen Turner spiller på sit fejlfri udseende som glamourkvinden, der har alt materielt set. Men en stor tomhed hviler over hendes ægteskab med Michael Douglas’ succes-sagfører, som hun er kommet til at foragte, fordi han kun tænker på karrieren og fedter for de overordnede. Filmen skildrer da dette ’perfekte’ pars skilsmisse som en langstrakt ond krig på kniven, der eskalerer gradvis i voldelighed.
Den lille, tykke karakterkomiker Danny DeVito har instrueret de djævelske løjer uden at give ved dørene – her får vi et amerikansk, statusdomineret ægteskab i virkelig skrap, pebret sovs. Og Devito ses selv i fin form som parrets skilsmissesagfører, der ikke er på nogen nem opgave.

The War of the Roses. TV2, lørdag kl. 20.40-22.45

*Emir Kusturica har vundet Guldpalme i Cannes hele to gange, senest for den surrealistiske Jugoslaviens-portræt Underground. Den vakte megen politisk diskussion, og måske derfor søgte Kusturica tilflugt til sine elskede og helt apolitiske sigøjnere i næste film fra 1998, Sort kat, hvid kat. Den blev af Christian Monggaard her i bladet kaldt »en helt upolitisk komedie om kærlighed blandt røvere, svindlere og andet godtfolk.« Småsvindleren Matko, den lettere psykotiske gangster Dadan og den vilde pige Ida er nogle af hovedpersonerne i Kusturicas vildtvoksende fabel om kærlighedens kraft. Her præsenteres vi ifølge Monggaard for »et mildest talt excentrisk persongalleri. Guldtænderne skinner om kap med solen, og ingen lader hinanden noget efter, hvad angår små og især store særheder, drikfældighed, råben og skrigen og villighed til at tage røven på selv den nærmeste familie. Det er ikke de dybe personkarakteristikker, vi præsenteres for, men de fungerer i filmens tegneserieagtige univers.«

Sort kat, hvid kat. TV2, lørdag kl. 01.05-03.15

*Bernardo Bertolucci vendte – efter en række film i udlandet – tilbage til sit italienske fædreland med dette intime drama om en 19-årig amerikansk piges omvæltende rolle i et toscansk kunstnerkollektiv. Historien om ung kærlighed grænser til det naivt romantiske, men på sin smagfuldt sensuelle måde får Bertolucci tegnet nogle ganske fine portrætter af midaldrende kunstnere i krise. Man får et slags kammerspil i det skønne toscanske landskab – og en skamløs dyrkelse af den meget naturlige, men her ikke særlig fængslende Liv Tylers skønhed. Jeremy Irons, Jean Marais, Sinead Cusack og Rachel Weisz medvirker også.

Stealing Beauty/Forførende skønhed. Sverige 4, lørdag
kl. 23.00-01.00

*Ingmar Bergman har selv fortalt, hvad der inspirerede ham til at skabe sin mest asketiske og ubøjelige film: rejser rundt til ensomt beliggende kirker i Uppland sammen med sin gamle præstefar, der nok var affældig, men ikke i en grad, så han undlod at protestere mod forkortelser i en gudstjeneste for tre-fire mennesker.
Lys i mørket handler om en præst, der er holdt op at tro på Gud, ikke i smilende dansk Tårbæk-udgave, men i forfrossen og bister svensk gestaltning. Gunnar Björnstrand spiller præsten, der efter sin kones død er blevet forgræmmet og ikke kan tilbyde Ingrid Thulins forelskede skolelærerinde den kærlighed, som den eksemhærgede kvinde fortjener. Heller Ikke Max von Sydows selvmordskandidat, skræmt af truslen om en atomkrig, kan præsten hjælpe. Men han kan forrette sin gudstjeneste, kan han – og gør det, hvor få der end møder op i den alt for store kirke.
Filmen er en sjælelig gyser af ærefrygtindgydende kompromisløshed, svær at ryste af sig, når man én gang har udsat sig for dens psykologiske kuldegrader og djævelske intensitet.

Nattvardsgästerna/Lys i mørket. Sverige 2, søndag kl. 18.25-19.35

Ny film
*The Italian Job Lige så sexet som The Thomas Crown Affair eller lige så charmerende og cool som Ocean’s Eleven er den ikke, men F. Gary Grays The Italian Job er alligevel en ganske morsom og spændende kupfilm af den helt uforpligtende og luftige slags. Mark Wahlberg spiller hovedrollen som tyven Charlie, der efter et veludført job bliver snydt af Steve (Edward Norton), som også slår Charlies ven og mentor, John (Donald Sutherland), ihjel.
Optændt af hævn slår Charlie og hans bande sig sammen med Johns smukke datter Stella (Charlize Theron) i forsøget på at tørre Steve for de mange millioner i guldbarrer, han huggede fra dem. Det er således spillet mellem tyvene, som er omdrejningspunktet i The Italian Job, der svælger i detaljerne og mekanikken bag et opfindsomt planlagt og elegant udført kup.
Filmen er baseret på en krimiklassiker med Michael Caine i hovedrollen, men har ikke meget med originalen at gøre – ud over en opfindsom brug af tre toptunede Morris Maskotter i en af filmens bedste sekvenser.
Skuespillerne, der også tæller Jason Statham og Seth Green, er veloplagte, instruktionen lystfyldt og historien underholdende. Og så er vores helte forbrydere på den gode måde – de hugger kun fra andre tyve og bruger ikke våben, i modsætning til de rigtige skurke. CMC

The Italian Job. Instruktion: F. Gary Gray. Manuskript: Donna og Wayne Powers. Amerikansk (Imperial og CinemaxX i København og en lang række biografer i provinsen)

*Final Destination 2 Det er ikke for svage maver eller skrøbelige psyker, men der er en vis pervers fornøjelse i at overvære alle de vilde dødsfald i Final Destination 2. Filmen begynder, hvor den første film slap, og følger en gruppe mennesker, der ved et tilfælde undslipper en voldsom bilulykke på motorvejen, hvorfor Døden nu kommer efter dem for fuld kraft.
Præmissen er enkel og effektiv: Døden er en næsten fysisk kraft, som er i alt omkring os og har sin egen liste med, hvem der skal dø hvornår. Og hvis ikke listen følges, begynder Døden såmænd bare forfra med at slå overlevende ihjel, og man skal være mere end almindeligt ressourcestærk for at undslippe det kolde favntag.
Glem historien, der kun er et påskud for at iscenesætte de mest spektakulære ulykker, jeg længe har set på film. Har man, som jeg, en hang til splatterfilm med en undertone af makaber humor, så er Final Destination 2 lige filmen. Mand spiddet af faldende stige, dreng knust af en tonstung glasrude, kvinde halshugget af en elevator, mand skåret i småstykker af ståltrådshegn – den ene freak accident efter den anden oprulles for vores øjne, mens Døden ad uransagelige veje arbejder for at få orden i sin liste.
Ikke mindst den medrivende, indledende bilulykke er koreograferet med et stort mål af opfindsomhed og Storm P-agtig sans for mekanismer. En fyldt kaffekop er ved at vælte, en mand drikker øl bag rattet i sin lastbil, en anden mand sniffer coke – det er en ulykke, som venter på at ske. Spørgsmålet er bare hvornår.
Final Destination 2 er absolut ikke for børn, men spændende, blodig og ganske skæg, hvis man har maven til det. CMC

Final Destination 2. Instruktion: David R. Ellis. Manuskript: Eric Bress og J. Mackye Gruber. Amerikansk (CinemaxX og Palads i København og en række biografer i resten af landet)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu