Læsetid: 3 min.

Kortere sagt

Arkitektur
7. august 2003

*Landskaber Der er kun smuttet et enkelt dansk projekt med i bogen Modern Landscape. Det er Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft med dansk landskabsarkitekt, Jeppe Aagaard Andersen, men finske bygningsarkitekter, Heikkinen & Komonen.
Hvad den flot illustrerede bogs forfatter, Michael Spens, næppe ved er, at den krumme af bygningerne i det oprindelige konkurrenceforslag stejlt fulgte landskabets kurver, men af sociale og højskolemæssige grunde blev krummet i en anden mere favnende retning. Jeppe Aagårds nænsomme landskabsbehandling er et særsyn i bogens moderne eksempler og de finske arkitekters bygningsplacering unik i DK ved at lade hovedbygningen spænde hen over en kløft.
De andre nutidige have- og landskabsprojekter fra alle dele af verden er en fornøjelse at kigge på farvebilleder af. (Stikord: Hollein, Miralles, Emscher Park, Jødisk Museum, Itsuku Hasegava og Borneokaj i Amsterdam.)
Og som de bedste landskabsbehandlere ved, er det koternes – højdekurvernes – bearbejdning, som er afgørende, det være sig på næsten flad grund eller i kuperet terræn. I byernes trafikanlæg og lave centerbygninger bliver tagflader og spaghettivejføringer et landskab i sig selv at behandle.
AdW
Michael Spens: Modern Landscape. 240 s. ill., Phaidon

*Facader Selv om det ikke er det ydre, det kommer an på, er facaden en bygnings ansigt. Lige fra de gamle grækere og frem til tidens krøllede og strittende bygningsfremtræden. Facaden er et fysiognomi bygget af proportioner, vinduer og lysindtag, isolation, fuger, ventilation og synlig tegngivning.
Kunstakademiets afdeling for bygningsteknologi har derfor udgivet en bog om facadens rolle som både klimaskærm og betydningsbærer. Med oversigtsartikler og eksempler på facader i mange forskellige materialer, fra træ til elektroniske celler. Det er primært en undervisningsbog for teknikum- og arkitekstuderende, men almindeligt interesserede kan også være med på både tekst og billeder.AdW
Facaden, teori og praksis. 152 s. ill. kr. 285, Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag.

*Middelalder Arkitekten Anton Rosen tegnede både krøllede facader og særprægede møbler. Til tidligere Savoy Hotel på københavnske Vesterbro blandt andet, som lige er blevet gennemrestaureret og malet festligt op og har fået sin egen bog om huset og beliggenheden mellem Vesterbros Torv og Skt. Jørgens Alle. Med tegninger, gamle fotos og nye af de omhyggelige jugend-detaljer på Løvenborg, som huset hedder.
Den slags udsmykning og design ved man ikke så meget om i husene fra dansk middelalder. Møblerne er mestendels blevet havareret og kasseret, i den udstrækning de overhovedet har eksisteret.
For det er åbenbart en af gravningens og historieforskningens hidsige diskussioner: Hvad har rummene i husene fra dengang været brugt til, med eller uden ildsted? – og har der overhovedet været møbler i betydningen mobile siddepladser og bordplader, eller har man spist med skålen i skødet siddende på faste bænke langs væggen eventuelt med et brædt fra mand til mand mellem sig? AdW
Red. Else Roesdahl: Bolig og familie i Danmarks middelalder. 307 s. ill. kr. 288. Jysk Arkæologisk Selskab.
Svend M. Hvass: Rosen og Løvenborg. 115 s. ill. kr. 298.
Arkitektens og Arkitektskolens Forlag og Dreyers Fond, som bebor bygningen.

*Møbler Ud fra kriteriet mobilitet er det egentlig forkert at kalde møbelarkitekten Poul Kjærholms møbler for møbler. De fleste af dem er, trods letheden i det visuelle, nærmest uflyttelige, så tunge de er af fjederstål og polstring.
Poul Erik Tøjner kæmper som forfatter af bogen med netop det problem, for selv om han forguder manden og møblerne, er det så virkelig rimeligt, at det er svært, ja, nærmest illegalt at få plads til én til i den firkantede møbelkreds omkring det kvadratiske marmorbord? – uden at ødelægge det kunstneriske indtryk.
Louisiana-direktør Tøjner rangerer derfor siddeskulpturerne ind efter billedkunstnere som Judd og Mondrian, hvad der er en dårlig ide, fordi de nu engang er lavet som møbler og stadig sælges som sådanne.
Møbler bestemmer og bestemmes af rummet. De tegner et rum og markerer sidderetninger, volumen, funktion, social adfærd.
Og derfor bliver udfoldelsen af Poul Erik Tøjners filosofisk-ækvilibristiske overvejelser, om tyngden og stramheden og idealiteten i Kjærholms værk, indimellem nærmest patetisk at overvære.
Og i alt fald glimtvis overgearet, når det skal frem, at både Poul Kjærholm og Poul Erik Tøjner er jyder og derfor ikke mænd af mange ord, men til at stole på og sikkert også både seje og sindige og med et glimt i øjet langt derinde, hvor kragerne vender, eller tyren skuler olmt på toreadoren i det Spanien, hvorfra mørke Poul Kjærholm, der elskede tyrefægtning, iflg. Poul Erik Tøjner må have fået sine gener under en spansk armada i Vendsyssel.
De to tidligere bøger i
Aschehoug/Louisianas designserie – om Ole Jensen og om Arne Jacobsen – er mere afdæmpede og nede på jorden.
AdW

Poul Erik Tøjner: Danske Designere Poul Kjærholm. 84 s. ill., 229 kr. Aschehoug.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her