Læsetid: 4 min.

Kortere sagt

6. august 2003


Rock
*Sort Sol Det vækker som regel opsigt, når den melodiske tungrocktrio Sort Sol udsender en cd, men med lydsporet til Linda Wendels filmatisering af Kirsten Thorups smågeniale roman Baby tør man godt spå, at mediecirkusset vil holde sig i ro. Thi selv om den består af 15 skæringer, er flertallet stemningsfyldte instrumentale intervalstykker, krydret med bidder af filmens dialog, hvilket givet fungerer sammen med filmen, men ikke rigtig samler sig til noget prægnant på cd. En fem-seks deciderede sange er også medtaget, hvoraf to – de bedste! – er gengangere fra albummet Snakecharmer (2001), mens en enkelt stammer fra gruppens musik til balletten Hamlet på Kronborg engang i det forrige årtusinde.
Blandt de nye kan man ikke anklage »Restless Yellow Night« for at besidde nogen uforglemmelig melodi, hvorimod 50’er-pastichen »Lost But Always Found« – som man næsten kan høre Otto Brandenburg give til bedste! – nok skulle kunne blive et lille radiohit. Alt i alt fremstår musikken til Baby som en bagatel for die hard fans fremfor en bydende nødvendighed for det store uindviede publikum. -lyn
Sort Sol: Baby – Det originale soundtrack (Mercury/Universal) Prouceret af Lars Top-Galia
www.sortsol.dk

*Super Furry Animals Kan man stå for de finurlige melodikere i det walisiske rockensemble Super Furry Animals, som de lyder på deres seneste udspil, Phantom Power, fortjener man til fulde prædikatet hård negl. Svalende og forførende tager denne flok soniske røvere og soldater lytteren ved hånden og fører hende ind i et lydskab, hvor stort set alt kan ske – og sker!
Når man betænker, at der er tale om SFA’s sjette album – og læg dertil utallige singler, ep’er og opsamlinger – virker det som om, gruppen trækker på et tilsyneladende utømmeligt reservoir af musikalske ideer, idet den bliver ved med at lyde både opfindsom, frisk og tillokkende. Det er moderne psykedelisk poprock, der diverteres med, men heldigvis også mere og andet end det; lige så venligt graciøs gruppen er, hvad angår melodier og instrumentering, lige så ofte slår den hårdt til på tekstsiden, selv om den også kan være herlig gakket i ny og næ.
Eneste anke er en tendens til overlæssede arrangementer, der nogen gange tangerer for meget af det gode. Bliver det også svært for gruppen at opnå det store brede gennembrud denne gang – dertil er musikken som helhed både for sær og altmodisch – burde den dog kunne nå vidt ud med Phantom Power, en af den slags små store plader, man bare bliver gladere for ved hver gennemlytning. Phantastisk er ordet. -lyn
Super Furry Animals: Phantom Power (Epic/Sony) Produceret af Super Furry Animals.
www.superfurry.com

*Kieran Hebden Navnet er Kieran Hebden, men han er nok mest kendt som hhv. laptop- og electronica-kunstneren Four Tet og postrock-projektet Fridge. Selv om Hebden kun er midt i 20’erne er han en voldsomt produktiv herre, der spyer udgivelser fra sig i en lind strøm. Med det drømmende album
Rounds er det hans Four Tet-persona, som folder sig ud på det smukkeste med en særegen og dragende blanding af højlydt artificielle beats, pastoralt tintede akustiske samplinger og små henrivende melodistumper over 10 på en gang lavmælte og dynamiske skæringer, der også burde kunne tiltale dem, der finder store dele af tidens electronica for nørdet og statisk. Pladen er meget afvekslende – nogle gange med voldsomme overgange numrene imellem til følge – og lige så drømmende og flydende den kan virke det ene øjeblik, lige så abrupt og ustabil lyder den det næste.
Smukkest fremstår det næsten 10 minutter lange »Unspoken«, hvor en hypnotisk klaverfigur gentages i det uendelige, mens alskens lyde popper ind og ud af mixet, til man er helt ør i hovedet; absolut et trip værd i høretelefoner.
Rounds kan snildt fungere rent ambient, men sætter man sig ned og lytter, vil man opdage, at her spiller en ualmindelig kreativ sjæl højt spil. -lyn
Four Tet: Rounds (Domino/MNW) Produceret af Kieran Hebden

*Gillian Welch Denne signatur var ualmindeligt glad for den amerikanske roots-kunstner Gillian Welch’s forrige udspil, det sublime Time (The Revelator), en af 2001’s helt store udgivelser indenfor sin genre. Det er derfor med beklagelse vi må konstatere, at det niveau når Soul Journey, hendes debutalbum for Warner, slet ikke. Sangene er ganske enkelt ikke nær så gode som på forgængeren, arrangementerne næsten for stift traditionelle, og Welch selv lyder ikke som om, hun helt har haft hjertet med denne gang. Som sædvanlig er størstedelen af sangene – fraset et par traditionelle folkesange – skrevet og arrangeret i samarbejde med hendes faste partner, det akustiske guitar-es David Rawlings, men hans fine andenstemme lyser desværre kun alt for sjældent op på denne noget traurige og atmosfæreforladte udgivelse, der næppe vil vinde Welch mange nye proselytter. Undtagelserne er det ene nummer Welch har skrevet selv, en gribende sag betitlet »One Little Song« samt det stilrene og indtrængende »I Made A Lovers Prayer«, men det er altså ligesom ikke nok. -lyn
Gillian Welch: Soul Journey (Acony/Warner) Produceret af David Rawlings
www.gillianwelch.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu