Læsetid: 4 min.

Latinamerika gør op med fortidens synder

Fra Guatemala til Chile er jagten gået ind. Udover at straffe bødlerne for fortidens overgreb skal der også gøres op med arven efter dem: Nutidens fattigdomscirkel
26. august 2003

BUENOS AIRES – Ingen fremtid uden fortid. Det klassiske kampråb runger igen i Latinamerika for et opgør med overgrebene i den nære fortid.
I Argentina, Brasilien, Chile, Guatemala og Uruguay er der tegn på en hidtil uset vilje til en endelig hovedrengøring efter de seneste 40 års politistater, militærdiktaturer og borgerkrige. Sandheden om de flere hundredetusinder ofre skal frem. De ansvarlige skal straffes uanset diverse amnestier, tidligere halvhjertede rettergange og aktuelt pres fra reaktionære grupper.
Det nye ligger i, at kravet om retfærdighed kobles sammen med en varig løsning på Latinamerikas aktuelle fattigdom, arbejdsløshed, sult og udstødelse af store befolkningsgrupper. Argumentet er, at kontinentets sociale og demokratiske deroute delvist er bivirkninger af Den Kolde Krig, i hvis latinamerikanske baghave overgrebene blev begået.
Over halvdelen af de 480 millioner latinamerikanere lever på eller under eksistensminimum. Militært eller økonomisk diktatur er – næsten – lige slemt, lyder anken fra græsrodsbevægelser, politikere og flere og flere menige borgere.
»Latinamerikas demokratier er skrøbelige, fordi over halvdelen af latinamerikanere lever i fattigdom. De støtter gerne en mere autoritær eller revolutionær regering, hvis det kan give dem økonomiske løsninger på deres problemer,« sagde Argentinas tidligere udenrigsminister, Dante Caputo, forleden.
Perus præsident Alejandro Toledo har givet udtryk for sin frustration over, at hans popularitet er faldet til 16 procent, selv om han har øget landets vækst.
»Men mit og peruanernes problem er, at væksten ikke når borgernes lommer,« sagde han.
Sydamerikas neoliberale modeller blev indført i 1970’erne af antikommunistiske militærdiktaturer og siden videreført af demokratiske regeringer op gennem 1980-90’erne.
Elitens politikere, finansguruer og industribosser er oftest dem, der i flere årtier har lukreret på den samfundsmodel, som stadig undertrykker et flertal af befolkningen. Det har i Sydamerika resulteret i en venstredrejning med valgsejre til politikere med mod på at lægge arm med de grupper, der modarbejder en opklaring af fortidens overgreb.

Selektiv kemoterapi
Argentinas nye præsident Néstor Kirchner har sat gang i en selektiv kemoterapi mod disse grupper og den model, der blev indført med militærkuppet i 1976 og siden har gjort over halvdelen af argentinerne fattige. Fortidens tilhængere er ved at blive udrenset fra højesteret, kongressen, rådhuse, administrationen, politistationer og kaserner.
Samtidig har parlamentets underhus efterfulgt af senatet indenfor de seneste 10 dage annulleret to amnestilove, der siden 1987 har forhindret et opgør med de ansvarlige for 30.000 forsvundne personer under det argentinske miltærdiktatur 1976-83.
Den nyudpegede argentinske højesteret får det sidste ord om disse amnestilove i september. Afgørelsen bliver et forvarsel på, om landet for alvor bevæger sig mod en retsstat med lige rettigheder for alle borgere eller fortsætter det nuværende privilegie-samfund for et mindretal.
I forrige uge foreslog den chilenske præsident, Ricardo Lagos, en national forsoningsplan. Planen vil mildne straffen til militær- og politifolk, der bidrager til opklaringen af de 3.100 forsvundne under Pinochet-diktaturet.
Lagos er socialistpartiets første præsident efter demokratiets genindførelse i 1990 og har fortsat de to kristdemokratiske regeringers økonomiske solstrålehistorie. Men han har også tilladt en omend forsigtig salamimetode i retsforfølgelsen af de ansvarlige.
Frem til anholdelsen af Pinochet i London i 1998 var eksdiktatoren og hans sammensvorne fredet af en nu smuldrende alliance mellem militæret, dele af retsvæsenet og højrefløjen. I dag er de jaget vildt, og omkring 70 militærfolk sidder på anklagebænken.
Chiles højesteret afgør indenfor de næste uger, om eksdiktatoren endegyldigt bliver frataget sin immunitet – som en lavere domstol gjorde i 2000.

Kræver mere retfærdighed
I Brasilien, der havde militærdiktatur fra 1964-85, beordrede en domstol for en måned siden militæret til at åbne sine arkiver. Her findes måske beviser på statens tortur, forsvindinger og likvideringer af politiske modstandere. Sandhedskommissioner har i 1985 og 1996-98 dokumenteret disse overgreb, men massegravene og de ansvarliges rigtige identitet er stadig et mysterium.
Militæret benægter disse arkivers eksistens, der ifølge vidner og slægtninge til ofrene dokumenterer et af diktaturets blodigste kapitler: Hærens eliminering i 1972-75 af flere hundreder medlemmer af den såkaldte Araguaia-guerilla. En af de få overlevende er José Genoino, der i dag er præsident for regeringspartiet Partido dos Trabalhadores.
Præsident Lula pointerer jævnligt, at hans ønske om at skabe et mere retfærdigt samfund kun lader sig gøre med åbenhed og tolerance fra alle sektorer i det socialt dybt ulige Brasilien.
Uruguay anklagede for to uger siden ekspræsident Juan María Bordaberry for landsforræderi. Bordaberry blev i 1971 valgt til præsident men tog i 1973 magten med et militærkup, og indledte et diktatur der varede frem til 1985. Den venstreorienterede partikoalition, Frente Amplio (Bred Front, red.), står stærkt op til næste års præsidentvalg.
Guatemala er i dag et af Latinamerikas fattigste lande efter borgerkrigen fra 1960-96, der dræbte 200.000 personer.
Modtageren af Nobels fredspris i 1992, Rigoberta Menchú, er en af de ivrigste fortalere for via et opgør at støbe fundamentet til et mere retfærdigt land. For tre uger siden fik landets eksdikator, Efraín Ríos Montt, der regerede landet under de værste massakrer i 1982-83, rettens tilladelse at opstille til præsidentvalget den 9. november.
Det har yderligere øget folkekravet om reformer, der kan forhindre fortidens bødler i at genvinde magten og samtidig løfte levestandarden for hele befolkningen.
»Latinamerika står over for en uafsluttet opgave, fordi kontinentet i løbet af de seneste 20 år har måttet give køb på et minimum af retfærdighed og borgerrettigheder for at tildække diktaturernes barbari,« siger den argentinske kommentator Oscar Cardoso.
»Nogle siger, at latinamerikanere aldrig har kunnet fokusere tilstrækkeligt for at planlægge fremad. Andre at regeringerne i stilhed kaster salt over fortidens sår for at dække over deres manglende bud på fremtiden. Men kravet om retfærdighed handler også om, at datidens undertrykte Latinamerika og dets undertrykte borgere ønsker frihed, individuelt og som kontinent, til at bestemme selv og undgå at blive tvunget til at begå fortidens fejl igen,« siger Cardoso.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu