MAPUTO Raul og Alberto van Ray sælger afrikanske kartofler på det store Janete-marked i Mozambiques hovedstad, Maputo.
»Kartoflen kurerer alle slags sygdomme,« lover Raul van Ray, som har haft den lille urtebod i 10 år.
Traditionelle healere i det sydlige Afrika har brugt den afrikanske kartoffel med det latinske navn hypoxis obtusa i hundreder af år. Til at kurere alt fra gigt til forkølelse og prostata.
Den lille, hårde rodfrugt vokser vildt i bushen nord for Maputo, og en række forsøg på udenlandske universiteter viser, at den styrker immunforsvaret. Italienske og sydafrikanske forskere har udviklet præparater, blandt andet Moducare og Immunoboost, som er baseret på dele af planten, og har taget patent på dem. Til stor bekymring for Adeleide Agostinho, som er biokemiker ved Departementet for Studier af Lægeplanter og Traditionel Medicin i Sundhedsministeriet i Maputo.
»Mozambique har endnu ikke kapacitet og laboratorieudstyr til at udvikle ny medicin. I stedet er der udenlandske forskere, som laver forsøg med vore lægeplanter, uden at det kommer mozambiquerne til gode,« forklarer Adeleide Agostinho.
Kartoflen i fare
På sundhedsklinikken i Polana Caniço-kvarteret i Maputo bruger lægerne både afrikanske kartofler og moderne medicin til at behandle hiv- og aids-patienter.
»Den afrikanske kartoffel er billigere. Den styrker også immunforsvaret, og det er tydeligt, at patienterne får det bedre,« siger direktøren, Conceição Valls.
Hun forhandler med Sundhedsministeriet og FNs Organisation for Industriel Udvikling, UNIDO, om et udviklingsprojekt for afrikanske kartofler i Mozambique.
»Rygterne om, at kartoflen er god mod hiv/aids har ført til rov-drift. Jeg er bange for, at den vilde plante er i fare for at blive udryddet. Hvis vi i stedet dyrker de afrikanske kartofler og fremstiller miksturer og kapsler ved hjælp af simpel teknologi, kan det give arbejde til mange mozambiquere. Forhåbentlig er det ikke i strid med patentreglerne,« siger direktøren for sundhedsklinikken.
Svage love
»Mange lande i Afrika er i samme situation som Mozambique. Der er få love om beskyttelse af den traditionelle viden og få ressourcer til at håndhæve dem,« forklarer Haidee Swanby.
Hun er talsmand for miljøbevægelsen Biowatch South Africa.
»Mens Afrika har en rig natur, så er biodiversiteten stærkt formindsket i nord. De har til gengæld penge og teknologi til at udnytte vores ressourcer, og ofte er folk i syd villige til at sælge deres rigdom for en hurtig fortjeneste,« tilføjer Swanby.
Konventionen om Biologisk Mangfoldighed fra 1992 fastslår, at indtægterne fra genetiske ressourcer, der bygger på traditionel viden, skal deles »fair og rimeligt«. Men der er ingen klare regler for hvordan.
Protester virkede
I 1999 tog den schweiziske professor Kurt Hostettmann for eksempel patent på de anti-bakterielle stoffer i roden af træet Swartzia madagascariensis, som vokser i store dele af Afrika. Professoren solgte retten til at udnytte patentet til det amerikanske medicinalfirma Phytera og lavede en aftale med
Zimbabwes Universitet og Botaniske Have om at dele de fremtidige indtægter.
Men schweiziske miljøgrupper og de traditionelle healeres sammenslutning i Zimbabwe, ZINA-THA, protesterede.
ZINATHA mener, at den har ophavsretten til de anti-bakterielle stoffer. Protesterne har betydet, at patentet ikke er blevet fornyet, oplyser en medarbejder ved Hostettmanns kontor i Lausanne,.
Kampagnen mod Hostettmann er usædvanlig.
»De fleste traditionelle healere er analfabeter. De har aldrig hørt om konventioner og patenter og fortæller gerne besøgende, hvad de ved om lægeplanterne. De kender ikke deres rettigheder, og det udnyttes sommetider af videnskabsmænd,« forklarer Adeleide Ago-stinho fra Sundhedsminsteriet i Mozambique.
I mellemtiden høster urtekræmmerne på Janete-markedet frugterne af den store efterspørgsel på afrikanske kartofler. Prisen er fordoblet de seneste måneder, men det afskrækker ikke kunderne.
»De kommer fra Sydafrika og andre lande for at købe den af os. Køberne kommer fra alle steder. Vi sælger 10-20-30 afrikanske kartofler om dagen,« siger Raul van Ray.
*Thorkil Green Nielsen er journalist og arbejder for U-landsorganisationen Ibis i det sydlige Afrika
