Læsetid: 3 min.

Lig i lasten

Grænsen mellem normal og gal er hårfin i Jesper W. Nielsens kærlighedsdrama, ’Manden bag døren’. En fremragende Nikolaj Coster-Waldau spiller dørmanden, som kæmper med sit indre kaos
15. august 2003

(2. sektion)

Premiere i dag
Hvad foregår der i hovedet på en mand, som tager sin døde far med på en motorcykeltur? Hvem er han? Hvad er hans historie?
Dørmanden Flemming Pedersen kom på formiddagsavisernes forsider, da han i 1998 gav sin far en bizar afskedsgave. Usømmelig omgang med lig, lød dommen, men i medierne blev Flemming noget af en helt, og nu dukker hans alter ego – Svend (Nikolaj Coster-Waldau) – op i Jesper W. Nielsens Manden bag døren.
Stolt kører han ud ad landevejen på sin Harley-Davidson i filmens åbningsbilleder. Men han er, skal det snart vise sig, ikke nogen easy rider. Tværtimod. Om det er på arbejde som dørmand i natklubben eller bag nedrullede gardiner i privaten, ender han gang på gang i en tilspidset situation. Og han giver sig ikke en tomme. Uvorne kunder ordnes med et knojern, og ved den første mistanke om utroskab tvinger han kæresten Lizzie (Iben Hjejle) til at underskrive en detaljeret kontrakt, der forbyder sidespring – bortset fra tre- og firkanter!

Tættere på vanviddet
Jesper W. Nielsen lukkede virkeligheden ind i hverdagskomedien Okay, og på mange måder er Svend en mandlig pendant til Paprika Steens neurotiske kontrolfreak i Okay. Men Svend er tættere på vanviddet og har – i både bogstavelig og overført forstand – lig i lasten. Faren (Per Oscarsson) er fordrukken, kolerisk og utilregnelig, moren (Rita Angela) er et pillevrag på nervebruddets rand og broren (Jens Arentzen) en skydegal eneboer. Svend knokler røven ud af bukserne for at skabe forsoning i en familie, der falder fra hinanden som bogstaverne i filmens elegante titeldesign, skabt af grafikeren Paul Wilson.
Manden bag døren er en romantisk hyldest til et principfast menneske, der vil det gode, satser alt på et skrøbeligt parforhold og giver faren den lovede æresrunde på bagsædet af motorcyklen. Filmen giver et overbevisende indblik i en kompleks og på sin vis naiv karakter, der med rørende stædighed prøver at realisere trofastheden i et gennemført promiskuøst miljø.
I Svends verden er grænsen mellem normal og gal hårfin, og Jesper W. Nielsen viser, hvordan Svends udholdenhed langsomt glider over i en farlig besættelse. Han bærer ubevidst på farens jalousi og kvindehad og overtager moderens flirten med selvmordet (virkelighedens Flemming Pedersen omkom i fjor i russisk roulette – en tragedie, filmen nøjes med at antyde). Svend har pålagt sig selv og omverdenen en masse groteske regler i et desperat forsøg på at kontrollere de kaotiske følelser, han ikke evner at formulere eller blive klog på. Selv når Svend er længst ude, mister vi ikke sympatien eller medfølelsen, fordi der er noget grundlæggende rørerende ved dette menneske.

Veloplagt Waldau
Jesper W. Nielsen viderefører den virkelighedsnære stil fra Okay, men Manden bag døren rummer også et element af fabel og byder samtidig på mere ekspressive lyd- og billedindslag. Men hvor Jesper W. Nielsen tidligere havde en tendens til at lade historien overdøve af den visuelle stil (Forbudt for børn, Den sidste viking), så har han taget ved lære af dogme-bevægelsen og bruger nu færre effekter med langt større omhu.
Erik Zappons ekstreme billedvinkler spejler de ekstreme personer, mens Per Streits afdæmpede effektlyde formidler det eskalerende vanvid. Derimod er en serie montager med fast motion (skyer, mennesker) og ultranærbilleder af væsker – inspireret af Aronofskys narkomareridt Requiem for a Dream – mindre overbevisende; de savner simpelt hen psykologisk klangbund i historien.
Man kan også diskutere, hvor præcist filmen rammer miljøet og jargonen i den lavere middelklasse, historien udspiller sig i, men skuespillet er over hele linjen veloplagt. Nikolaj Coster Waldau som Svend leverer sin bedste præstation siden gennembruddet i Nattevagten – han er især god, når han bliver rasende jaloux og underkaster Iben Hjejle et hårdkogt forhør under stuelampen. Hjejle overbeviser som den lidt rå, men kernesunde Lizzie, mens svenske Per Oscarsson som den gale far endelig har fået en rolle, der kan rumme hans manierede spillestil. Overraskelsen er Lars Hjortshøj, som er meget Langt fra Las Vegas, men iført fuldskæg og brun lædervest griber han chancen og gør bartender-Torben til et rigtigt menneske.
Kort sagt, endnu et underholdende og vedkommende dansk filmdrama. Med Jesper W. Nielsen kan vi uden tvivl se frem til flere.

*Manden bag døren. Instruktion: Jesper W. Nielsen. Manuskript: Jesper W. Nielsen og Anker Li. Dansk (Dagmar, Palladium, Empire Bio, Cinemaxx i København og en række biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu