Læsetid: 5 min.

Lygtepælen i kulturhampen

Hverken dødstruslerne mod Per Stig Møller eller ulykken i Irak blev fuldt opklaret i ugen, der gik
30. august 2003

Hverken dødstruslerne mod Per Stig Møller eller ulykken i Irak blev fuldt opklaret
i ugen, der gik

Ritsjj
Var Danmark i 70’erne og 80’erne en totalitær stat? Med terror- og dødstrusler mod anderledes tænkende? Og har en nuværende direktør i Danmarks Radio for 30 år siden sagt til Per Stig Møller, at når revolutionen kom, skulle han dingle fra en lygtepæl?
Det mener kulturminister Brian Mikkelsen ifølge et interview under overskriften »Det seje træk før vi finder balancen« i Berlingske Tidende tirsdag. Som sagen foreløbig er belyst, er i hvert fald det med Per Stig Møller ikke rigtigt. Samme dag kunne nemlig udenrigsministeren oplyse, at han rigtignok engang var blevet truet, men ikke af en person fra Danmarks Radio.
Noget tyder således på, at der er tale om en misforståelse. Det er da også ifølge Politiken onsdag fornemmelsen hos en pressesekretær i Kulturministeriet, i hvert fald hvad angår det nøjagtige spørgsmål om, hvem der har truet Per Stig Møller. Helt så langt vil ministeren dog ikke selv gå, ja, på mange måder tværtimod, om man da kan sige sådan. I Politiken dagen efter føjede han således til, at Per Stig Møller ifølge den revolutionære ikke bare skulle dingle fra en lygtepæl, men desuden stilles op mod en mur og skydes. Og selv om ministeren måtte medgive, at truslen ikke kom fra en nuværende direktør i DR, så var det nu alligevel ikke helt forkert. Truslen blev nemlig fremsat under et møde, hvor også en person deltog, som i dag er ansat i DR. Og fremsat – med ministerens ord i Jyllands-Posten samme dag – af en »venstreorienteret intellektuel tæt på folk i DR, som i dag er en central person i den danske debat.«
Det kaster et gustent og et noget flakkende lys over ikke så få, men Brian Mikkelsen siger ikke mer’. Han er nemlig – og nu er vi tilbage i Politiken – ikke »ude på at føre felttog mod navngivne personer som en anden Erhard Jakobsen.« Han har alene ønsket at »give et billede af, hvordan stemningen var dengang,« og det »illustrerer« historien om Per Stig Møller – og her er det igen Jyllands-Posten – »på fornem vis«.
Nu er Brian Mikkelsen kaldt i samråd af Socialdemokraterne. Det forskrækker imidlertid langt fra ministeren, der ikke bare fastholder, at historien om Per Stig Møller »er god nok«, men desuden og i samme åndedrag erklærer sig som »fritænker«. Det skal imidlertid heller ikke tages for pålydende, men forstås derhen, at han »også som kulturminister« vil have lov til at sige, hvad han mener.

Irak igen, igen
Denne spøjse historie om et bebudet mord tilbage i vores fælles fortid og ude i den borgerlige kulturhamp efterfulgtes i ugens debat af historien om et andet. Det sidste var langt mere alvorligt, og frem for alt var det virkeligt, men også det kom på en mærkelig måde til at handle om ideologi.
Skudepisoden i Irak, der kostede to irakere og en dansk soldat livet, har allerede været behandlet på lederplads af de fleste danske aviser. Det vil den utvivlsomt blive igen i den kommende uge. Dels fordi forsvarsminister Svend Aage Jensby i lighed med sin kulturministerkollega er blevet afkrævet en nærmere redegørelse, som Jensby skal give i Udenrigspolitisk Nævn. Og dels fordi denne avis i går kunne fortælle, at forsvarsministeren modsat hans egne oplysninger allerede dagen efter episoden blev orienteret om, at de dræbte irakere var ubevæbnede fiskere, og at den dræbte danske soldat blev ramt af ild fra egne styrker.
Som om sagen for både minister, ministerium og forsvar ikke var slem nok i forvejen, hvilket et kig på ugens avisledere bekræfter.
Jyllands-Posten talte torsdag »om langsommelighed, fortielser og fordrejelser, der tilsammen kunne ligne misinformation.« Politiken skrev dagen forinden, at sagen »afdækker et lag af misforstået loyalitet og hensyntagen til interne aktører og den interne forsvarstraditions mummespil.« Mens Berlingske Tidende samme dag kort og klart kaldte forsvarets og ministerens håndtering af sagen for både »uforståelig« og »en fejlbedømmelse«.

At fordreje og fortie
Men også Søren Krarup havde et sysnpunkt på det passerede. Det er af flere grunde ikke ligegyldigt. Søren Krarup er medlem af Folketinget og af både forsvarsudvalg og Udenrigspolitisk Nævn, der i næste uge tager imod forsvarsministeren. Han er som bekendt også medlem af Dansk Folkeparti, altså regeringens parlamentariske støtte, og tilhører desuden kulturminister Brian Mikkelsens fløj i kulturkampen, som ikke vil føre felttog, men i et sejt træk afbalancere Danmarks totalitære fortid.
Hvad Søren Krarup mener om sagen, berettede han i Jyllands-Posten torsdag. Det er en kort kommentar, og pointen er kortere endnu, den lyder i en art indlevet forløbsanalyse sådan her:
»Soldaterne kommer hjem fra patrulje og må berette om nattens forfærdelige hændelse, og deres officerer gør det eneste rigtige og nødvendige: de bakker ubetinget op om deres mandskab og meddeler, at der har været tale om en skudveksling, hvor en dansk soldat på tragisk vis har mistet livet.«
Det er et ræsonnement uden »derfor« eller »fordi« og uden anden begrundelse end den indlysende omstændighed, som i øvrigt også alle de nævnte lederskribenter har gjort opmærksom på: At sagen også er en tragedie for de danske soldater. Hos Krarup vejer imidlertid blandingen af uagtsomhed og dansk tragedie mere end alt andet, herunder hensynet til de dræbte irakere og deres efterladte og hensynet til mindst to demokratiske offentligheder, den rodfæstede danske og den, der er under opbygning i Irak. I Krarups fremstilling glider den ene scene umærkeligt over i den anden, løst bundet sammen af sætningskædens mange gange ’og’. Det er bevægende, også i en mere konkret forstand, nemlig når teksten udervejs glider fra indlevelse til moralsk begrundelse. Det er det, der i den folkevalgtes kommentar hedder »det eneste rigtige og nødvendige« – altså at fordreje og fortie.
Så kan Søren Krarup til slut genoptage sin, kulturministerens og en række andre store og små begavelsers kulturkamp, ved nemlig at vende sig mod »den politiske venstrefløj«, der har kritiseret forsvaret og forsvarsministeren i sagen og krævet »alt frem i lyset«. Altså venstrefløjen strækkende sig fra Jyllands-Posten og Berlingske Tidende til Politiken og Information. Hvilket Krarup afbalanceret alt sammen opfatter som »en afstumpethed uden lige, en politisk fanatisme og kynisme«.
Det er da at tænke frit. Og nøjagtig så frit tænkes der blandt regeringens og den borgerlige kulturkamps støtter, ikke for 30 år siden, men i torsdags – og sandsynligvis igen i næste uge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her