Læsetid: 3 min.

Mellem vand og vodka

32 meter over Stockholm kan meget vel hænge 100.000 liter sprut – så kan danskerne godt gå hjem at lægge sig
22. august 2003

Tårnevædet
STOCKHOLM – Ja ja, jeg havde lovet mig selv ikke at pleje min sære og uforklarlige interesse for alverdens vandtårne og skrive om Stockholms. Men jeg må som Oscar Wilde erkende, at jeg kan modstå alt undtagen fristelser, og da skæbnen vil, at der netop uden for mit hotelvindue står et stort gammelt vandtårn, er jeg solgt.
Selv om det øser ned, må jeg derfor nødvendigvis kort efter ankomsten til hotellet trække i regnfrakke og kravle op ad bakken bag hotellet for at tage vidunderet i nærmere øjesyn.
Mosebacke Vandtårn hedder den 32 meter høje, delikat ottekantede kampanile, som er bygget i 1896, og hvis tank kan rumme 100.000 liter. Det tårner sig som alle andre vandtårne op fra et højdedrag for at få så meget tryk på vandet som muligt.
Mosebakken er Stockholms højeste punkt – og udgangspunkt for August Strindbergs roman fra 1879, Det røde værelse, hvor hovedpersonen, en journalist for resten, på bogens første sider skuer ud over Stockholm fra bakkens top: »Langt nede under ham larmede den nys vågnede by; dampkranerne snurrede nede i Stadsgårdshavnen...«
Det vandholdige syn skal dog ikke forlede nogen til at tro, at det er vand, der er den mest indtagede væske i Strindbergs roman. Mosebacke er især kendt for den restaurationshave, der ligger ved siden af vandtårnet.
Sprittede latterbrøl fra lystige lag i haven trænger da også flere aftener ned til mit hotelvindue og får sammen med de daglige syn af Systembolagets anti-alkohol-reklamer i tunnelbanen mig på den tanke, at svenskerne virker lige så besat af spiritus – for det gode eller det onde – som jeg er af vand.

Sprutstive danskere
Ifølge anti-alkohol-reklamerne skulle det ellers forholde sig modsat: De fornuftige svenskere er afholdende og støtter den monopoliserede salgsmetode, hvorimod danskerne gennemgående er stive af sprut. »Hvis alkohol sælges frit, ved forskerne, hvordan det bliver,« hedder det i en af reklamerne, som fortsætter: »I Danmark, hvor fødevareforretningerne sælger stærkt øl og vin, drikker teenagerne dobbelt så meget som herhjemme.« Ja, og som de uvorne unger således forældrene, de fulde svin.
Sådan er det hele vejen igennem med danskerne, hvilket bekræftes af en plakat for grøn el, som hænger ved siden af Systembolagets. På el-plakaten slynger en fed, halvskaldet svensker ukvemsord efter danskerne: »Er Barsebäck utæt? Pis på det, så slipper vi i det mindste for de danske sataner (sv. ’danskjävlarna’, red.).«
Først smiler jeg bredt af denne parodi på den dumme svensker, men hvad nu, hvis typen faktisk findes? Jeg gemmer min danske avis væk i inderlommen og sniger mig tilbage til hotellet for at indtage et glas postevand, ydmygt skænket i hotellets tandkrus. Vandet virker næsten berusende. Således styrket er jeg klar til endnu en pilgrimsvandring til Mosebacke Vandtårn, som viser sig at have været ude af drift siden 1960. Ja så!

Ultraliberalist
Tårnet var fra starten af forsynet med en lille lejlighed i de to nederste etager til brug for en maskinist. Da jeg kigger gennem vinduerne, opdager jeg, at lejligheden stadig er beboet, og det af en Johannes M (det fulde navn tilbageholdes af hensyn til det følsomme emne, men det er redaktionen bekendt). Et opslag i telefonbogen viser, at Johannes M ikke er maskinist, men »projektleder«, og Google oplyser, at han er ultraliberalist og medlem af svensk Mod-ATTAC.
Langsomt begynder brikkerne at falde på plads. Mosebacke-tanken blev sikkert slet ikke tørlagt i 1960. Man pøsede vel blot vodka op til 32-meter-mærket i stedet for kommunal H2O og gav Johannes M ledelsen af det politisk ukorrekte anti-anti-alkohol-projekt at åbne for hanen, som forsyner drikkelagene i Mosebacke-haven og sandsynligvis også snesevis af omliggende boligblokke samt mit hotel med rindende vodka – lige for næsen af Systembolaget, alkoholpolitiet og den svenske pinsekirke.
Således blev helligånden til spritånden ud af munden, vand til vodka og mine gode forsætter gjort til skamme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu