Læsetid: 4 min.

Musik i farver

I aften opføres den klassiske musiks måske mest ambitiøse værk i Radiohusets koncertsal, når Skrjabins lysorgel endelig realiseres
14. august 2003

Lyssymfoni
Hver toneart har sin farve! Det påstod den russiske komponist Aleksandr Skrjabin (1872-1915) hårdnakket, og han er ikke ene om påstanden. Mange mennesker hævder faktisk, at de forbinder bestemte tonearter med bestemte farver. F.eks. forbindes tonen c som regel med rød!
Skrjabin ønskede derfor at skabe et instrument, et »lysorgel«, som kunne spille farver og dermed give publikum den ultimative kunstneriske oplevelse, hvor både høre- og synssansen blev udfordret. Samtidig ønskede han også at bruge forskellige former for parfume, som kunne pirre publikums lugtesans under en koncert.
Desværre var den teknologiske udvikling imidlertid ikke på samme højde med Skrjabins vilde ideer i begyndelsen af 1900-tallet. Derfor forblev hans »lysorgel« i mange år en utopi; en kunstners uforløste drøm om at skabe det ultimative kunstværk, hvor grænsen mellem de optrædende kunstnere og publikum blev ophævet og de tilsammen indgik i en samlet helhed af lys, ord, toner og dufte.
Siden Skrjabin skrev værket Prometheus (1909-10) i hvilket lysorglet indgik, har der været ca. 40 seriøse forsøg på at skabe et klaver eller orgel, som i stedet for et almindeligt klavers toner kunne spille farveskalaer i overensstemmelse med musikken.
Alle forsøg er hidtil faldet til jorden – især da »lysorglet« i nogle af de seneste forsøg mest er kommet til at minde om et »discoorgel« med kulørte lamper. I aften realiseres det imidlertid endelig i Radiohusets koncertsal takket være chefdirigentens 30 år lange, stædige kamp – og den teknologiske udvikling
endelig ikke at forglemme.

Teknologiforskrækkelse
Nu skal man dog endelig ikke af den grund tro, at DR Radiosymfoniorkestrets chefdirigent, Gerd Albrecht, er den store beundrer af teknologiske landvindinger.
»Det vil nok være synd at kalde mig for et specielt teknologisk menneske«, siger dirigenten om sig selv.
»Jeg har en mobiltelefon, som jeg decideret hader! Derfor er den altid slukket.«
»Jeg kan heller ikke finde ud af at bruge en computer og ved ikke helt, hvordan internettet fungerer. Faktisk synes jeg slet ikke, at de teknologiske fremskridt har tilført kunsten noget som helst nyt. Men når man kan bruge laptops som nodestativer og computere til at skabe et lysorgel og dermed endelig realisere en knap 100 år gammel kunstnerisk utopi, så giver det pludselig mening for mig!«
Derfor åbner Radiosymfoniorkestret i aften sin 70. sæson for Torsdagskoncerterne med at sidde i en totalt mørklagt sal og spille fra laptop computere, mens salen bades i forunderlige farver.
Første gang Albrecht opførte Prometheus var i Berlin i 1979 i en ganske almindelig koncertsal uden forsøg på at tilføre stykket den visuelle dimension. Siden opførte han det i Scala Operaen i Milano ud fra en forventning om, at det var lettere at eksperimentere i en sal byggget til opera i stedet for en koncertsal.
»Problemet med koncertsale er generelt, at der er for meget lys! Orkestret har brug for lys, så de kan læse noderne. Og derfor vil man ikke kunne skabe nok mørke til, at farverne kan trænge igennem.«

Lys i mørket
Men en dag så Albrecht lyset – eller måske snarere mørket – i bogstaveligste forstand.
»Jeg skulle dirigere et orkester, der som led i et reklamefremstød for Siemens, fik erstattet deres nodestativer med laptops. Min første tanke var, hvorfor skal man spille Brahms, Bruckner eller Bach fra en computer. Hvorfor skulle det være sjovt? Så var det pludselig jeg fik den geniale idé, at det jo var ved hjælp af laptops, at Skrjabin nedelig kunne komme til ære og værdighed!«
Han allierede sig med den tyske scenograf, Bettina Wackernagel fra x:hibit i Berlin, som gik i gang med at føre Skrjabins og Albrechts visioner ud i livet. Om arbejdet fortæller hun:
»Musikerne har gennem hele deres liv vænnet sig til at læse sorte noder på hvid baggrund. Nu skal de pludselig læse hvide noder på sort baggrund i en mørklagt sal. Messingblæserne har haft relativt let ved at vænne sig til det, men for især strygerne er det yderst vanskeligt, da det i forvejen er et ret kompliceret værk, som de skal spille.«
» Derudover har den store udfordring været, at skabe en helhed mellem musikken og farverne. Vi har en pianist som spiller på et keyboard, der aktiverer en computer, som sender lyssignaler til de store skærme, som vi har hængt op i koncertsalen.«
»Problemet er bare, at nogle gange kommer lyset et kvart sekund for sent – andre gange et halvt sekund. Pianisten på lysorglet skal følge orkestret så præcist som muligt, da Albrecht ikke kan se lyset og derfor ikke kan se om musik og lys er ude af takt.«
Til Torsdagskoncerten i aften opføres tre værker af Skrjabin. Først Vers la flamme (1914). Derpå Prometheus (1909-10), som refererer til den græske gud, der stjal ilden fra guderne. Hvor Prometheus i den oprindelige historie bliver straffet på det grusomste for sin ugerning, fokuserer Skrjabin på fremskaffelsen af ilden.
For som Gerd Albrcht fortæller: »Skrjabin så Prometheus som et kunstnerideal. Kunstnerens rolle er at bringe lys til folket. Derfor ideen med lysorglet.«
Det tredje værk er Mysterium (1913-15), som skulel have været opført i et til lejligheden bygget tempel i Nordindien. Skrjabin havde skam selv tegnet flere skitser, men dette projekt har Gerd Albrecht dog ingen umiddelbare planer om at få opført. Altså indtil videre.
»I dag vil vi nok kalde Skrjabin for lettere vanvittig og hans tankegang temmelig udsyret. Men det sjove er, at i det kunstnermiljø i Rusland, som han færdedes i, var han ikke totalt outsider. Der blev tænkt nogle tanker, der var så langt forud for sin tid, er det måske først for alvor er nu, at vi er i stand til at sætte pris på dem. Og måske også spørge os selv om, hvor nytænkende kunsten i dag overhovedet er«, siger Gerd Albrecht.

*Radiosymfoniorkestret spiller Skrjabin i Radiohusets koncertsal i aften. I næste uge opføres vækerner på Salzburg Festivalens eksperimenterende del kaldet »Passagen«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu