Læsetid: 5 min.

NEKROLOGER

29. august 2003


Brita F. Andersen, 42
*En af Dansk Handicap Idræts-forbunds helt store idrætsprofiler, den mangedobbelte VM og PL-medaljevinder, 42-årige rytter Brita Falkensten Andersen, døde lørdag aften efter en rideulykke.
Ulykken skete lørdag morgen på et ridecenter ved Sakskøbing.
Her var den rutinerede rytter i gang med træningen, der skulle få hende i topform inden VM i næste måned. I et uopmærksomt øjeblik faldt hun af hesten.
I første omgang, troede man at der blot var tale om et brækket ben. Hun snakkede og pjattede med både folk på ridecentret og ambulancefolkene, der kørte hende til Nykøbing Falster Centralsygehus.
Men noget må være gået galt, for fire timer efter ulykken døde Brita Falkensten Andersen af de kvæstelser, hun pådrog sig i forbindelse med faldet.
De Paralympiske Lege i Atlanta 1996 var en af Britas helt store oplevelser. Legene gav to guld- og to sølvmedaljer. Fire år efter i Sydney, var resultatet to sølvmedaljer. Desuden blev det til medaljer, hver gang hun var til et af de store stævner rundt om i verden. Hun efterlader derfor et enormt hul i Dansk Handicap Idræts-Forbund.
»Hun var den bedste i Danmark og en af verdens absolut bedste. Hun var et idol for mange, et bevis på, at man på trods af et handicap kommer langt med vilje, flid og stædighed. Hun er uerstattelig«, siger Lis Lihme, der siden 1995 har været holdleder for rytterne og som desuden er formand for DHIF’s Rideudvalg og Eliteudvalg.
Brita var i gang med at finpudse de sidste detaljer med sin hest til det VM i dressurridning, som afvikles den 2.-7. september i Mooresele, Belgien, og som afgør hvor mange ryttere, Danmark kan stille op med ved Handicap-legene i Athen i september 2004.
»Vi stiller op til VM, selv om vi alle er stærkt berørte af den tragiske ulykke,« siger Lis Lihme.
»Ridesporten var hele Britas liv. De fleste weekender og det meste af hendes fritid gik med hestesporten, og det er derfor helt i Britas ånd, at vi tager af sted til Belgien«.Inf.

Gerald S. Hawkins, 75
*Ved Stonehenge i England kan man hvert år ved sommersolhverv betragte et særligt og meget populært fænomen. Tidligt om mor-genen samles håbefulde flokke i hobetal for at vende næsen mod himlen og se solen stå op præcis over én bestemt sten.
I år knap 30.000 næser.
Den engelskfødte astronom Gerald Stanley Hawkins er den direkte årsag til al denne furore. I 1963 og 64 viste Hawkins med to artikler i Nature, hvordan Stonehenge var bygget som et stjerneobservatorium. Hawkins brugte to af tidens ypperste maskiner – en IBM 740 computer og dens kammerat plotteren Oscar – til at simulere, hvordan datidens druider kunne bruge de 4.000 år gamle sten til at forudsige solens, stjernerne og månens position på himlen. Maskiner, der fortalte, at Stonehenge var en maskine, fascinerede offentligheden og Hawkins bog Stonehenge Decoded (1965) solgte som varmt brød.
Hawkins var med til at skabe et nyt felt; astro-arkæologi, og gik selv i lag med mange andre oldtidsmonumenter – skotske, egyptiske, aztek og maya – men ingen var så overbevisende som Stonehenge.
Tiden har imidlertid ændret sig og teknologibegejstringen er kølet. Indenfor arkæologien og antropologien er Stonehenge stadig et mysterium. Her hævder man, at man med moderne computere og astronomiske redskaber kan få hvad som helst til at passe på en bunke sten. I tråd med tiden ses Stonehenge atter som et af oldtidens hellige rituelle steder, hvor overmenneskelige kræfter samledes, i ligeså høj grad som et videnskabeligt foregangscenter. rkj

Charlotte Ammundsen, 56
*Herregud, kun 56 blev hun, dette energibundt. Men Charlotte Ammundsen levede sit liv hårdt, var hård ved sig selv.
Hun var i en lang periode en markant kommunale profil for sit parti, SF. Hendes høje stemmetal ved valgene i København skyldtes, at hun formåede at række langt ud over sit eget parti.
Hendes budskab – holdt på et muntert og ligetil dansk – var, at man faktisk godt kan gøre en forskel, hvis man sætter kræfterne ind på det.
Og det gjorde hun på miljøet, som blev hendes ressort, da hun efter kommunalvalget i 1982 havde styrke til at forhandle sig til den borgmesterposten for Magistratens 5. afdeling: miljø & energi.
Så kraftigt slog hun igennem, at hun ved det følgende valg i 1985 opnåede landets højeste personlige stemmetal. Havde hun villet, kunne hun have røvet overborgmesterposten fra Socialdemokraterne. Men hun brød sig ikke om tanken om at sidde på de borgerliges nåde. Og et eller andet sted ville hun måske heller ikke.
For så slagkraftig, som hun kunne være som forhandler og agitator, var der også en blufærdighed, en følsomhed i hende, en sårbarhed, som hun selv var opmærksom på.
Ved kommunalvalget i 1997 ville hun ikke mere. Rampelyset havde hun fået nok af. Hun giftede sig med stadslæge Hans Erik Knipschildt, som døde syv måneder efter brylluppet.
Hun var sin by en god datter. Og en sørgelig påmindelse om, hvor høje omkostningerne kan være ved et brændende politisk engagement. dr

Pierre Poujade, 82
*Frankrigs svar på Mogens Glistrup døde i onsdags, 82 år gammel.
Pierre Poujade var oprindeligt papir- og boghandler i en landsby i departementet Lot. Han blev imidlertid landskendt i 1953, da han stod i spidsen for en gruppe småhandlende, der modsatte sig en kontrol fra statens udsendte skattekontrollører, der måtte opgive deres forehavende.
Allerede i 1956 tordnede hans nydannede parti ind i nationalforsamlingen med næsten to millioner stemmer og 52 mandater. Blandt de nyvalgte poujadister var 27-årige Jean-Marie Le Pen, det yngste parlamentsmedlem nogensinde.
Poujade anerkendte Le Pens store potentiale som politiker. De to politikere mindede på mange måder om hinanden: Det var hurtigttænkende, karismatiske, slagfærdige og temperamentsfulde. Og deres mærkesager var de samme: Kampen for den lille mand mod politikervældet og systemet, samt ønsket om at holde Algeriet på franske hænder.
Partiet blev imidlertid hurtigt for lille til to så stærke personligheder. Poujade indså, at Le Pen satte sine egne ambitioner over partiets. Bruddet indtraf allerede året derpå.
Og mens Le Pen fortsatte sin politiske karriere, var Poujades rolle reelt udspillet allerede i 1958 med den 5. republik og De Gaulle.
De seneste 30 år levede Poujade tilbagetrukket i Sydfrankrig. Han forsøgte uden held i både 1979 og 1984 at blive valgt til Europa-Parlamentet.re

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her