Læsetid: 3 min.

Ny udvikling i værdidebatten

Britta Schall Holberg angriber sine egne. Burde have tænkt sig om i Butterup-Tuse
29. august 2003

(2. sektion)

Radio
Radioen er der ikke så meget bøvl med. Lokker man den frem fra sit hjørne med en skål mælk, logrer den straks med antennen og giver lyde fra sig.
Således tirsdag, hvor en stemme tonede frem, som man ikke har hørt længe, den tidligere indenrigsminister, Britta Schall Holbergs. Hvad ville hun? Såmænd blot fortælle, hvordan det var at leve i 50’erne, hvor tidsånden var kold krig, Pyrex og Korch. Husker du... hed udsendelsen, og hvis man ikke huskede, blev man hjulpet på vej med små klip fra dengang, hvor også rock’n roll kom til landet.
»One for the money, two for the show,« sang Elvis Presley, og en samtidig radiostemme berettede:
»Den amerikanske jazzverden har vendt sig i afsky mod Elvis Presley«. Stemmen hævdede, sært nok, at der ikke var noget seksuelt moment at spore i rok og rul, ingen »tangolummerhed«.
Britta Schall Holberg, der kom fra et pænt hjem med Dostojevskij på reolen, var dog mere til Tommy Steele og Audrey Hepburn, og hendes drøm om frihed var at sidde bag på en scooter med Gregory Peck og drøne rundt i Rom. Hvilket ikke lå lige for, når man gik i pigeskole på Sjælland, og halvdelen af pigerne skulle klædes ud i drengetøj, når der var fest.
Rent bortset fra den begrænsede morskab, der ligger i oplysning om, at huslejen kun var på 200 kr. om måneden – det kunne man lære af i dag – så var det jo interessant med sådan en Hammerich-krønike-udsendelse, ikke mindst set i lyset af den aktuelle debat om værdier.

Vred politimester
Britta Schall Holberg var taknemmelig for at være vokset op i en tid, hvor man glædede sig til noget – f.eks. en ting, man gik og sparede sammen til i lang tid. Pengene var små, men glæden så meget større, når man så købte den. Og man var påpasselig med sine ting. »I dag får vi jo alting,« sagde hun, og glæden bliver der derved mindre af.
Her kan man drille ind, for det var da ved gud ikke den kulturradikale venstrefløj, der nu beskyldes for al værdidårligdom, der pacede samfundet frem efter køb og smid væk-modellen. Det var ren, borgerlig markedsdynamo – hvad Britta Schall Holberg nok burde have tænkt på, da hun meldte sig ind Butterup-Tuse vælgerforening.
Der var også et klip med en politimester, der harcellerede over de transatalantiske primadonnaer med kuglelejer i hofterne, der som regel har været gift og skilt både fem og seks gange. At den slags behøver blive publiceret, sukkede han dybt. En fremtid som filmdiva – er det virkelig noget at stræbe efter?

Moderne mystik
Også her må venstreradikalere melde hus forbi. Det var ikke dem, der producerede de store film i Hollywood eller filmmagasinerne, og hvis ikke dér, hvor skulle Britta Schall Holberg så have hørt om ham, Peck, fra?
En lille pige sagde, det var et savn, at hun ikke havde nogen, hun kunne tale om seksuelle ting med. Alle, forældre og lærere, smøg sig udenom. Til gengæld fik børnene bibelhistorie. »Vor fader i det høje, han lever,« sagde de i kor. Radiomanden, Christian Krüger, ville høre, om børnene kunne forstå Bibelens undere. Jaetjae. En pige mente: Det der med at gå på vandet ... måske var man bare hoppet på nogle sten, der lå lige under vandet.
Men med den tese er vi inde i den mest moderne religionsfortolkning, og pigen mente da også, at hun nok bedre ville kunne forstå det, når hun kom op i de højere klasser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu