Læsetid: 2 min.

Operetternes prinsesse

Et kapitel i dansk teaterhistorie afsluttedes med Else Marie Juul Hansens død, nemlig det om rødderne til musicals
15. august 2003

Nekrolog
Hvis der skete et eller andet af personlig interesse blandt folk i Korsbæk, kunne man let risikere, at konsulinde Holm dukkede op sammen med Misse Møhge. De to gamle damer var en slags journalister uden avis, idet de søgte at opsnuse lokale nyheder, før disse blev udbredt, for så selv at videregive dem mundtligt.
Rollen som konsulinde Holm i Matador blev den sidste, der eksponerede Else Marie Juul Hansen i en stor offentlighed. I sig selv ikke nogen hovedrolle, men sådanne havde hun haft så rigeligt af tidligere
Efter et langt liv i den krævende showbizz-branche døde hun forleden på et plejehjem i Charlottenlund, 98 år, kun godt og vel et år, før hun ville være fyldt de 100. Dermed afsluttedes et kapitel i dansk teaterhistorie, nemlig den del, der handler om forløberen for musicals, de wiener-fødte operetter.

Oldefars sværmeri
Sammen med Hans Kurt blev Else Marie operetternes prinsesse eller dronning, hvad man vil, i 40’ernes Danmark og et stykke ind i 50’erne. Deres navne var uløseligt forbundet med hinanden, fordi de to fandt sammen i et kongenialt samarbejde som andre store par i film- og teaterhistorien, Katherine Hepburn og Spencer Tracy, Ginger Rogers og Fred Astaire. Deres stemmer klædte hinanden, og hvor de optrådte, var der noget nær garanti for udsolgt. De havde efternavne, men Danmark var på fornavn med dem, og det var film- og teater-plakaterne med. Aldrig har der været noget gladere ’enkepar’ end Else Marie og Hans Kurt.
Oldefar sværmede for Else Marie, og det gjorde skuespilleren Holger Juul Hansen også. Han, ikke oldefar (og heller ikke Hans Kurt), blev gift med hende, og oldefar kunne så drømme om Marguerite Viby, en anden af tidens store stjerner. Yngre generationer har ikke mere noget forhold til Else Marie med mindre de har hang til gamle, danske lystspil, og dog er hun ikke blevet glemt af instruktørerne og tv-producerne, der kunne bruge hende i mindre roller i serier som Huset på Christianshavn og En by i provinsen samt den nostalgisk-legendariske julekalender, Vinterbyøster.

Den glade enke
Else Marie kom fra et håndværkerhjem på Nørrebro. Forældrene meldte hende i privatskole og – som 5-årig – til danseundervisning. Hun kom på Pantomimeteatret i Tivoli og dansede sig frem til at blive Columbine og videre til store roller som Nanette, Dollarprinsessen, Grevinde Maritza, Czardasfyrstinden, Friederike og Den glade enke på diverse teatre. Hun tog sangundervisning og blev en af radioens og den nyeste grammofonindustris første store, danske stjerner.
Else Marie stod af operetterne i 1953, men fortsatte med film, tv og teater. Sammen med Clara Pontoppidan og Gunnar Lauring spillede hun i Soyas Parasitterne.
Ægteskabet med Holger Juul Hansen varede 1952-65. Der var dog ikke tale om nogen form for genforening, når Else Marie alias konsul-inde Holm i Matador dukkede op i stuen hjemme hos bankdirektør Varnæs, som var Holger Juul Hansens rolle. Det tidl. ægtepar havde holdt forbindelsen ved lige gennem et livslangt venskab.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her