Læsetid: 2 min.

Oppositionen varsler angreb

14. august 2003


*Oppositionen glæder sig til sommeren går på hæld. Så skal der trækkes i arbejdstøjet og synligheden indfinde. Sådan lød budskaberne fra sommergruppemøderne hos både Socialdemokraterne og De Radikale. Oppositionen får et travlt efterår, spår samfundsforsker Johannes Andersen: »Udlændingeområdet er tabt til regeringen. Nu gælder det velfærds- og socialområdet«

Politik
R-kritik af Fogh for ’tvetungethed’
*De Radikale slår til politisk kamp mod statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Han taler tvetunget om EU, Irakkrigen og familiesammenføringer, som har ramt mange danskere med udenlandske ægtefæller.
Det sagde partileder Marianne Jelved i går efter De Radikales sommergruppemøde i Norsminde nær Odder. Partiet vil fjerne stramningerne for familiesammenføringer. Ægtepar med danske statsborgere skal inden en måned få et bindende forhåndstilsagn, ligesom skatte-ydere kan få fra skattemyndighederne, forklarede hun.
De Radikale kritiserer også statsministeren for at tale tve-tunget om de fire danske EU-forbehold. Især om Venstre som før vil fjerne forbeholdet for retlige og indre anliggender, dvs. fælles regler for udlændingepolitikken, sagde Marianne Jelved.
»Det beklager vi dybt i Det Radikale Venstre. Den dyst er ikke udkæmpet færdig endnu,« lovede hun.ritzau

S forbeholden over for Bendtsen
*Socialdemokraterne vil tage imod De Konservatives indbydelse til at diskutere en reform af velfærdsstaten, men på betingelser, som De Konservative såvel som De Radikale næppe kan sluge. Socialdemokraternes formand, Mogens Lykketoft, sagde efter partiets sommergruppemøde, at han vil være den første til at hjælpe, hvis økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsens forslag er udtryk for, at han ønsker et bedre samarbejde med partierne til venstre. Men samtidig opregnede han fire punkter, som Socialdemokraterne skal have opfyldt for overhovedet at være til at komme i snak med.
*Der må ikke skæres ned på udgifter som skoler og veje og anden infrastruktur.
*Der må heller ikke brydes med løfter om, at der ikke skæres ned på niveauet for dagpenge, kontanthjælp og andre ydelser. Her har De Konservative igen og igen slået på, at der skal holdes igen med satsstigninger.
*Socialdemokraterne vil derimod have på dagsordenen, hvordan den offentlige sektor kan »moderniseres og toptunes« med blandt andet et gammelt, socialdemokratisk forslag om tilkøbsydelser. Noget, som De Radikale blankt modsatte sig under Nyrup-regeringen.
*Og så vil Socialdemokraterne have en skattereform på forhandlingsbordet. ritzau

DSU: Torben Lund bør gå af
*Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) opfordrer Torben Lund til at gå af som gruppeformand i S-gruppen i Europa-Parlamentet. DSU er overrasket over, at Torben Lund har offentliggjort, at han vil stemme nej til en kommende folkeafstemning om forfatningstraktaten.
»Torben Lunds argumentation for et nej til forfatningstraktaten er helt hen i vejret. Den er båret af de rædselsscenarier om, at EU nu skal bestemme det hele, som nej-bevægelserne plejer at have patent på. Det er simpelthen pinligt for Socialdemokraterne, at man har en mand siddende som gruppeformand, der nu overgår Jens-Peter Bonde i skræmmekampagne og EU-fobi,« siger DSU’s formand, Kristian Madsen, i en pressemeddelelse. ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her