Læsetid: 2 min.

På sporet af rødderne

6. august 2003

Spot
Biologiske rødder er hot. Folk hygger sig efter sigende med slægtsforskning. Måske er det også federe at tænke sig, at ens hede blod skyldes en flot spanier, der under belejringen af Koldinghus i 1800-tallet belå en varmblodig bondepige, end bare at være en normaldansk hidsigprop.
Kort sagt er det ikke svært at gøre sig lystig over folks udbredte trang til at finde (arve-)biologiske begrundelser for, at livet er, som det er, og let at påpege, at det i de fleste tilfælde er lettere at løse problemerne i nutiden end i fortiden.
Mere speget bliver det, når det handler om mennesker, der blev bortadopteret som børn. Som man kan se af tv-programmet Sporløs, er trangen til at opspore sin biologiske oprindelse stor. Også selv om man tit fornemmer, at de biologiske forældre reelt gjorde det bedste, de kunne for deres barn ved at skaffe det et andet hjem – alternativet var kaos, ustabilitet eller dyb splittelse i familien.
Man kunne også spørge, om nutidens enorme fetichering af blodets bånd måske får forældre til i højere grad at ville bevare forældremyndigheden, selv om de aldrig kommer til at leve så stabilt et liv, at de kan passe et barn?
Før i tiden var adoptioner langt mere almindelige. Velstående folk kunne tage et barn til sig fra en fattigere slægtnings store børneflok – og barnet blev anset for heldig. Læs f.eks. Jane Austens romaner, specielt Mansfield Park, og i det virkelige liv blev Jane Austens egen bror i stand til at hjælpe sin biologiske familie økonomisk, fordi han blev udpeget til arving af en slægtnings betydelige formue.

Så praktisk så amerikanerne vel også på det, da de ved Vietnemkrigens slutning i 1975 bragte tusinder af forældreløse og amerikansk-vietnamesiske børn til USA i ’operation babylift’.
Aftenens program, den prisbelønnede amerikanske dokumentarfilm Datter fra Danang , handler om et af disse børn, Mai Thi Hiep. Hendes vietnamesiske mor, Kim, sendte hende til USA af frygt for hendes liv i Vietnam efter krigen. Syv år gammel blev pigen adopteret i USA og fik navnet Heidi. Da Heidis forhold til sin adoptivmor ikke var særligt godt, begyndte hun 22 år senere at søge efter sin vietnamesiske mor »i længsel efter ubetinget kærlighed og et rigtigt mor-datter forhold«, som det hedder i programomtalen.

Det lyder en smule ildevarslende med så store forventninger, men forhåbentlig kan det ende godt. Og med en gennemarbejdet dokumentarfilm som denne prisbelønnede amerikanske sag får vi forhåbentlig lukket historien ordentligt af, hvad Sporløs aldrig gør.
For det er jo først, når den eftersøgte er fundet, at historien rigtigt kan begynde: Hvad betød det så, fik den søgende sjæl fred, var der en god forklaring, og formede livet sig friere i fremtiden, nu længslen kunne stilles?

*DR 1 21.55 : Datter fra Danang

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu