Læsetid: 2 min.

Pauls egen Yoko

5. august 2003

Spot
Det er en kendt sag, at Yoko Ono var skæbnegudinden, der stjal John Lennon fra os. Fakta eller fiktion, så er det er stadig en lyslevende del af myten om The Beatles’ død. Mere stilfærdigt har vi forholdt os til Paul McCartney og hans kone, Linda. Men i virkeligheden blev Paul i marts 1969 gift med amerikanske Linda otte dage før John sagde ja til japanske Yoko, men selv om Linda uden tvivl har spillet en rolle i McCartneys beslutning om at bryde ud af The Beatles sad hun ikke offentligt på skødet af ham. Indflydelsen fra hende, og hendes familie, var indirekte, men nok så afgørende.
I modsætning til, hvad mange stadig tror, bl.a. TV3’s programtekstforfatter til forskræppet om det dokudrama om Linda McCartney, som er anledningen til denne spalte, hørte Linda med pigenavnet Eastman ikke til Kodak-dynastiet. Hendes far var advokat med speciale i copyright, og han og hans firma blev i 1969 hyret til at supervisere det kriseramte Beatles-selskab Apple.
Inden da havde Linda og Paul dog haft nærkontakt. Offentliggørelsen af deres forhold anslog småborgerlige strenge hos Beatles-menigheden. Linda var fraskilt og enlig mor, men hun var trods alt lyshåret og vegetar, så det blev til at leve med, selv om der var de, der ytrede, at nu havde denne luksusgroupie scoret den ultimative fangst.
Den lidt pænere version er, at Linda Eastman fra midten af 60’erne markerede sig som en ikke ueffen fotograf af tidens rockstjerner, og da alle dengang bildte hinanden ind, at de var venner, kom hun på den måde til at møde Paul.

Hun havde ikke den kritikerappellerende avantgardistiske baggrund som Yoko Ono, men konkurrenceforholdet mellem John og Paul smittede også af på hende. Hun lærte at spille klaver til noget mindre end husbehov, og i 1971 stod hendes navn sågar med store typer på omslaget til McCartney-lp’en Ram. Paul skulle dermed vise sig at gøre sin nye kone en bjørnetjeneste. Det kunne godt være hun kunne stille skarpt, men synge rent, det kunne hun ikke. Da McCartneys nye band Wings med Linda på piano havde smugpremiere i slutningen af 1971, var der ved en koncert bøvl med hans mikrofon. Han undskyldte det, hvorefter det lød nede fra salen: »Så giv den til din kone. Hurtigt!«
Alligevel fastholdt McCartney Lindas medvirken på en række af sine mest populære plader, og ingen skal undervurdere den inspiration hun gav til hans »silly love songs.« Mest sig selv var hun uden for scenen, hvor hun etablerede sig som dyrerettighedsforkæmper, kogebogsforfatter og producent af dybfrosne vegetarfærdigretter. I 90’erne tog hun igen fotografiet op, men døde den 17. april 1998 efter tre års kamp mod brystkræft.
Paul McCartney har siden æret hendes minde, bl.a. musikalsk, og ikke så få fans ser Linda som rockens svar på prinsesse Diana. Hun sang vist heller ikke noget videre.

*TV 3 21:00  The Linda McCartney Story – dokudrama

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu