Læsetid: 5 min.

Psykoseteams kan lette presset

En amerikansk inspireret model for opsøgende behandling af psykisk syge er en succes i Sønderjyllands Amt. ’Vi forebygger kriminaliteten,’ siger ergoterapeut Charlotte Andersen
19. august 2003

En amerikansk inspireret model for opsøgende behandling af psykisk syge er en succes i Sønderjyllands Amt.
’Vi forebygger kriminaliteten,’ siger ergoterapeut Charlotte Andersen

Technomusikken kører som enerverende baggrundsstøj, da vi møder Torben i annekset til hans forældres hus. Han sidder i en hjørnesofa med en cigaret og tripper let med fødderne. Øreringe i begge ører, ringe i øjenbrynene, tatovering på overarmen, der solbrunt titter frem under t-shirtærmet. Et drenget, lidt forlegent ansigt.
Han virker glad for at se Charlotte, som igennem et par år har været et fast socialt holdepunkt for ham. Torben er ikke nogen helt normal teenager. Han er svært psykisk syg – skizofren – og har i årevis været en af egnens mest berygtede ballademagere. Politiet kender ham kun alt for godt, og de lokale myndigheder har flere gange været på nippet til at opgive ham.
»Jeg har klappet far en lussing i weekenden,« siger Torben, da Charlotte vil høre, hvad han har lavet siden sidst.
Charlotte udbryder chokeret: »Nej Torben!«
Torben nikker og tager en tår af sin Miranda-sodavand inden han fortsætter: »Jeg tog bilen og kørte en tur bagefter, vi havde været oppe at skændes. Da jeg kom tilbage, så jeg, at politiet holdt parkeret ved indkørslen. Mor og far havde ringet til politiet! Jeg blev virkelig ked af det … Men det endte med, at jeg slap væk og gemte mig på kirkegården.«

Succes i USA
Den slags historier er ergoterapeut Charlotte Andersen vant til. Hun er på sit ugentlige besøg hos Torben som led i arbejdet i et såkaldt opsøgende psykoseteam i Sønderjyllands Amt. I USA har modellen eksisteret i over 20 år – med stor succes – men det er en relativ ny indfaldsvinkel i arbejdet med svært psykisk syge i Danmark. Hovedformålet er gennem et vedholdende, stædigt opsøgende arbejde, at nå frem til de allersværest psykisk syge – dem, som hverken hospitalspsykiatrien eller distriktspsykiatrien kan nå. For to år siden igangsatte man herhjemme i to amter modellen som en forsøgsordning. Et af amterne er Sønderjyllands Amt, hvor man netop har fået lovning på at forlænge perioden med to år mere. Og for nylig er to psykoseteam startet op i København.
Charlotte Andersen tror, det er noget, vi kommer til at høre meget mere om i fremtidens psykiatri og fortæller, at psykoseteams blandt andet er sat i verden for at hindre, at svært psykisk syge begår kriminalitet.
»Jeg mener helt klart, at vi har en sådan forebyggende funktion,« siger hun.
I hjørnesofaen har Charlotte lyttet intenst til Torbens dramatiske beretning fra weekenden: »Du har en evne til at slippe ud af det, hva’ Torben?« siger hun så.
Han nikker og inhalerer sin cigaret. Der er mere at fortælle. Det viser sig, at politiet dagen inden havde »splittet mor og fars bil ad«, som Torben ofte låner og kører rundt i. Han havde været sammen med nogle venner i byen, og de havde gjort holdt ved en byfest. Politiet havde fattet mistanke mod Torben; de mente, at han havde bilen fyldt med ecstacy-piller. Men hver gang slipper han af sted med det. Der var ikke noget at komme efter. Torben tager stadig piller til at pumpe humøret op med. Ecstacy, amfetamin og speed. Men ifølge eget udsagn er han gået ned i forbrug. Nu er det kun hver 14 dag eller tredje uge.

Følsomme mennesker
Charlotte Andersen mener, at Torben er potentielt farlig. Han har endnu ikke fået en behandlingsdom, men hun kan godt frygte, at det kan ende med det, selv om hun er overbevist om, at det ikke vil være nogen god løsning.
Skizofrene, der ender med at få en behandlingsdom, er følsomme og skrøbelige mennesker. Og netop det forhold er der alt for lidt forståelse for, synes Charlotte Andersen.
»Vi har oplevet, at nogen under en indlæggelse har følt sig trængt op i en krog. En indlæggelse er jo et overgreb. Hvis vedkommende så er kommet til at skubbe til nogen, en plejer f.eks., og så får en behandlingsdom. Sådan noget ser vi aldrig ude i deres egne hjem, hvor vi er
alene med dem. Nogle af de mest skizofrene, vi har med at gøre, tåler ikke pres,« siger Charlotte Andersen til Information.
Hun uddyber: »Vores synsvinkel er, at disse mennesker ikke kan tåle pres. Så kan de reagere voldsomt, ligesom du og jeg kan gøre det. Nogle får lange domme til behandling, og det er skide synd. De har ikke den samme retssikkerhed, som du og jeg, for dommen kan blive forlænget i en uendelighed. Der kan faktisk gå fem år, fordi man har lavet, hvad jeg måske synes er en lille ting. Så skal de holde alle mulige aftaler, og det er et stort pres for nogen, som i forvejen er meget pressede og ustabile,« siger hun.
Da vi godt en time senere forlader Torben og hans mor, som vi de seneste 20 minutter har talt sammen med ved et havebord i gårdhaven, ser Charlotte bekymret på avisens udsendte: »Var vi blevet der bare fem minutter mere, var han eksploderet.«
Formentlig har hun ret: Under bordsamtalen i gården, hvor moren også er tilstede, udsender Torben oceaner af rastløs frustration mod resten af bordet. Piller ved sine cigaretter. Kigger sjældent op. Hæver stemmen til næste råbe-leje, når han skal sætte moren på plads, fordi hun tilsyneladende blander sig i for meget.
Da jeg sammen med ergoterapeut Charlotte Andersen sætter mig ind i bilen for at køre tilbage til Tønder, bakker Torbens forældres bil ud fra garagen, og vi ser et lynglimt af en hilsende, sammenbidt Torben. Han trykker hårdt på speederen og kører af sted i modsat retning af os.
»Det er hans måde at håndtere det på. Han ved det kommer, og det er godt han kører væk frem for at blive og begynde at smadre ting, som han før har gjort. Han er begyndt selv at kunne opfange signalerne. Det er noget af det, vi lærer dem,« siger Charlotte Andersen.

*Torben er et opdigtet navn. Kildens rigtige navn er redaktionen
bekendt.

Serie
Psykisk syge
*Psykisk syges vilkår har undergået store forandringer gennem de seneste 20 år. Sengepladserne på psykiatriske afdelinger er blevet halveret, nye sociale og ambulante tilbud er dukket op. Men de dårligst stillede psykisk syge har ikke nydt gavn af de nye tider. I samme periode er antallet af behandlingsdomme blandt især skizofrene med misbrugsproblemer firedoblet. Information undersøger i en ny serie, hvad der ligger bag udviklingen og sætter lup på, hvordan psykisk syge bedre kan blive integreret i ’normalsamfundet’. Dette er den tredje artikel i serien

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu