En russisk menneskerettighedsorganisation har fået antaget seks sager mod den russiske stat hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
Men de er kun fortroppen af en hel bølge på 120 sager med anklager om russisk brutalitet i Tjetjenien
Retten til liv. Tortur. Det er Den Europæiske Menneskerettighedskonventions allerhelligste bestemmelser, som Rusland står anklaget for at have overtrådt i Tjetjenien i 1999 og 2000.
Uden større medieopmærksomhed har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ved årsskiftet indvilliget i at behandle seks klager fra seks privatpersoner, der er russiske statsborgere af tjetjensk oprindelse.
Syv dommere skal i løbet af sommeren og efteråret tage stilling til de alvorlige anklager mod den russiske stat.
To sager drejer sig om mord og tortur på klagernes familiemedlemmer i forbindelse med kamphandlinger i Grosnij. Fire sager er anklager om hensynsløse bombardementer af civile i en bilkonvoj og i en landsby, hvor klagerne mistede familiemedlemmer eller selv blev såret.
Det er den russiske menneskerettighedsorganisation, Memorial, der har hjulpet seks klagere med at henvende sig til domstolen.
Sager står godt
Rusland er anklaget for at have overtrådt Menneskerettighedskonventionens artikel to og tre, hvilket vil sige retten til liv og forbud mod tortur.
»Med artikel to og tre rykker sagerne op i det røde det mørkerøde felt når vi taler om overtrædelser af menneskerettighederne,« siger advokat og lektor Tyge Trier, der er ekspert i menneskeret.
Han hæfter sig ved, at alle dommerne enstemmigt, inklusive den russiske, besluttede, at sagen kan prøves ved domstolen. Set ude fra står sagerne godt for klagerne. Jeg kan se, at domstolen grundigt har studeret sagerne, inden de har givet klagerne lov til at fortsætte, siger Tyge Trier. Han understreger samtidig, at sagerne endnu ikke er afgjort.
En kilde ved menneskerettighedsdomstolen, som Information har talt med, vurderer, at sagen vil blive afgjort inden årsskiftet.
»Hvis dommerne giver klagerne medhold, kan Rusland blive dømt til at betale de efterladte eller dødsboerne erstatning. Dommen er samtidig og mindst lige så vigtigt domstolens kendelse for, at landet har handlet utilstrækkeligt eller direkte forkert overfor klageren,« forklarer Tyge Trier, der er forsigtig i sine gæt i forhold til de politiske konsekvenser for Rusland.
Under de to Tjetjenien-krige har Ruslands forbliven i Europarådet været til diskussion. Tyge Trier vurderer, at der vil komme et fornyet pres på Rusland, hvis domstolen afsiger en stribe domme om brutal adfærd.
Flere på vej
Hos Den Europæiske Menneskeretsdomstol i Strasbourg kan de bekræfte, at yderligere 120 sager med anklager om forbrydelser i forbindelse med Tjetjenien er registreret og venter på at blive accepteret eller afvist af Menneskerettighedsdomstolen.
Medlem af Europarådet Hanne Severinsen (V) er glad for domstolens beslutning om at tage de seks sager op.
»Hvis klagerne får medhold, vil dommene bidrage til at fastholde det pres, som Europarådet forsøger at udøve mod Rusland i forbindelse med konflikten i Tjetjenien.
Hun mener dog ikke, at sanktioner mod Rusland lige nu vil være en hensigtsmæssig reaktion, hvis klagerne får medhold i de alvorlige anklagepunkter.
»Vi har jo prøvet at fratage Rusland stemmeretten i Europarådet. Det betød blot, at de liberale kræfter blandt russerne, der arbejdede på at stoppe krigen, fik svært ved at rejse til Europarådet. Sanktioner indebærer den risiko, at Rusland isolerer sig endnu mere,« vurderer Hanne Severinsen, der mener, at Europarådet hurtigst muligt igen skal have en udsending til Tjetjenien. Den tidligere udsending, Lord Judd, sagde sit hverv op i protest mod, at russerne gennemtvang en afstemning om en ny forfatning i marts.
FAKTA
De første sager fra Tjetjenien
*De seks klagere har indklaget Rusland for Menneskerettighedsdomstolen i forbindelse med tre hændelser under Tjetjenien-krigen fra 1999 og 2000
*Khashiyev og Kayeva beskylder den russiske hær og dermed Rusland for at have tortureret og henrettet deres familiemedlemmer i slutningen af januar 2000. Khashiyevs bror og søster blev fundet myrdet sammen med hans nevøer. I samme baggård blev Kayevas bror fundet myrdet. Ofrene var slemt tilredt af utallige skud og stiksår, flere havde brækkede arme og ben, ligesom flere bar præg af at have været udsat for tortur. Rusland har forklaret til domstolen, at drabene kan være begået af tjetjenske oprørere.
*Isayeva, Yusupova og Bazayeva anklager den russiske hær for skødesløst at have bombet civile biler under et luftangreb mod en lang bilkonvoj. Angrebet skete den 26. oktober 1999 på en vej ud af Grosnij. Isayevas to børn og svigerdatter blev dræbt, og Yusupova blev såret. Rusland har bl.a. forklaret domstolen, at flyene forinden var blevet beskudt af et køretøj i kolonnen. Det benægter vidner.
*Zara Isayeva anklager den russiske hær for at have bombet hendes hjemby, Katyr-Yurt. Ifølge Isayeva blev hendes søn og tre niecer dræbt. Hun har forklaret, at hæren ikke gav beboerne i landsbyen mulighed for at flygte, inden de påbegyndte et omfattende angreb, hvor der ifølge Isayeva og organisationen Memorial døde 300 mennesker. Rusland har forklaret, at beboerne var advaret om angrebet, men at tjetjenske oprørerene forhindrede folk i at flygte.
*Domstolen: www.echr.coe.int
