Læsetid: 3 min.

Så enkelt kan det gøres

Skalaer og treklange og ukomplicerede motiver: Arvo Pärts musik forløst med stor indføling af Gidon Kremer i Tivoli
28. august 2003

Skalaer og treklange og ukomplicerede motiver:
Arvo Pärts musik forløst med stor indføling af Gidon Kremer i Tivoli

Koncert
I foråret 1989 kunne danskere for første gang høre esteren Arvo Pärts Fratres for strygeorkester og slagtøj fra 1977. Det skete på Louisiana med Collegium musicum under ledelse af Milan Vitek. Umiddelbart efter koncerten kom den britiske violinist Erwine Arditti ind i salen og fnysede: »I smell tonality!« Han skulle selv opføre musik af Brian Ferneyhough, som er noget af det mest komplekse og teknisk set udfordrende, en musiker kan byde sig selv.
Pärt fik også spillet et andet værk på koncerten: Tabula Rasa fra 1977. Det år var et nøgleår for Pärt, han viskede tavlen ren og startede forfra med enkle mønstre og med tonaliteten i centrum.
De to æstetiske standpunkter stod over for hinanden: Pärts reduktion af det musikalske materiale og Ferneyhoughs vildt ekspanderende musik.
Mange sagde dengang, at Pärt var »religiøs mystiker« og »excentrisk naivist«, og at der ikke var så meget at hente musikalsk set. Men Pärt havde fortalere: Violinisten Gidon Kremer indspillede Fratres på plademærket ECM i en version for violin og klaver, med Keith Jarrett på klaver, og Tabula Rasa blev indspillet med Kremer og Tatiana Gridenko som violinsolister og komponisten Alfred Schnittke som klaversolist. Siden blev Pärt kult, Ferneyhough et specialistanliggende.

En ny tids lyttere
Tirsdag aften spillede Kremer Fratres i Tivoli sammen med Kremerata Baltica. I løbet af de 14 år, der er gået, siden værket blev præsenteret i Danmark, er der sket noget med vores lyttevaner og -præferencer.
Vi er kommet på afstand af den kompleksitet, der udgik fra Centraleuropa i midten af forrige århundrede. Med komponister fra Østeuropa og Rusland sekunderet af amerikanske komponister med minimalismen som udgangspunkt, har vi fået melodierne og tonaliteten så at sige ind ad bagdøren igen.
I 2003 skal man gudskelov ikke undskylde, at man godt kan lide Pärts musik. Komponisten har haft en afgørende ambassadør i Kremer, som har ført esterens musik frem i verden. Tirsdag aften i Tivoli med hjælp af musikerne i Kremerata Baltica, som før har gæstet København.
På den vidunderlige indspilning af Fratres med Kremer og Deutsche Kammerphilharmonie (Nonesuch 0630-14654-2) lægger Kremer ud i et lidt højere tempo end ved koncertopførelsen. Det giver et endnu større sug i maven ved overgangen til det efterfølgende afsnit, når begyndelsens brudte akkorder spilles meget hurtigt. Indspilning kan også sætte slagtøjet i perfekt balance i forhold til strygerkorpset. Ved koncerten var slagtøjets woodblock trukket for langt tilbage.
Det overordnede indtryk var dog helt igennem skønhed og kontrol over de mindste detaljer, både hos solist og ensemble. 56-årige Kremer har ikke mistet i udtryksstyrke, snarere tværtimod.
Før pausen spillede man Sjostakovitchs Violinsonate op. 134 i en version arrangeret for orkester. Førstesatsen er lang og omstændelig og forløbet for langt, til at interessen kan opretholdes. Undervejs falder tankerne hen på Mahlers 5. Symfoni, og man bekræftes i, at russeren tænkte musik i lag på samme måde som Mahler.
Efter pausen Bartóks Divertimento for strygere efterfulgt af Denisovs Happy End, og to sukkerknalds-encores lukkede aftenens koncert. Da det hele var forbi, og de mange omveje og komplicerede former af Bartók, Sjostakovitch og Denisov var fordøjet, sad man tilbage med en oplevelse af, at Pärts sjælsrystende musik stod stærkest, her endda helt uden ord, som ellers har så stor betydning for komponistens musik.
Tivolis koncertdirektion kan gerne invitere Kremer igen, men nu kender vi godt Kremeraterne, så find på noget nyt: Per Arne Glorvigen på bandoneon, Elisabeth Chojnacka på cembalo, Vadim Sakharov på klaver, Alois Posch på kontrabas og Kremer selv på violin. Og lad os så få noget tango, der vil noget. Tak.

*Kremerata Baltica og Gidon Kremer. Værker af Pärt, Sjostakovitch, Bartók og Denisov. Tivolis Koncertsal tirsdag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu