Læsetid: 3 min.

Søgen, sandhed og væren

Med vitalitet, gåpåmod og lune forsøger to debuterende danske orkestre at ajourføre den hjemlige sangskat med mundrette tekster og musikalsk inciterende takter
28. august 2003

Nye cd’er
Der skal nok være dem, der vil have ondt i røven over, at der stadig laves musik af den slags, de to debuterende danske orkestre Vildnis og Monopol står for. Og de er måske nok også gammeldags i den forstand, at i deres respektive universer står en mundret og umiddelbart tilgængelig dansksproget sangskrivning i centrum, pakket ind i et klassisk tonesprog og stramme arrangementer med plads til blide overraskelser, men blottet for soniske faldgruber og eksperimenterende tiltag.
Det kan tolkes som bagstræberisk, hvis man nu føler sig hip på en helt bestemt måde, men denne anmelder vælger at se det som (endnu) et par eksempler på, at der er et stadigt behov for sange, der forsøger at beskrive, tolke og ikke mindst digte om den virkelighed, der i al sin prosaiske nøgternhed omgiver os. Og lidt lune og humor skader bestemt ikke sagen i den forbindelse.
Lyseslukkere kan man ikke kalde hverken Vildnis eller Monopol, der begge styrer elegant uden om det salvelsesfulde og selvhøjtidelige, men tackler til gengæld gerne livets store som små spørgsmål med afstikkere til det absurde, det sære og det helt nære.

Høj musikalsk standard
Vildnis er en traditionel kvintet, der befinder sig i grænsezonen mellem rock, singer-songwriter, world og underholdning, hvilket kan give en fornemmelse af, at denne debut, der bærer gruppens navn som titel, tilsyneladende er udført med let hånd.
Hvilket langt hen ad vejen dog modbevises af den høje musikalske standard og store udemonstrative stilistiske spredning, der forefindes på pladens 13 sange, hvoraf mange er rigtig gode, et par lidt mere tyndbende... og så er der såmænd også blevet plads til et par rene vildskud i vildnisset; f.eks. er den parodiske »Erik Greep« knap nok morsom første gang og passer ikke helt til gruppens motto om at skabe en atmosfære af »søgen, sandhed og væren«, hvilket så heldigvis lykkes mange andre steder på det indbydende album.
Hverken Bob Dylan og The Band eller Harry Nilsson har levet forgæves, og man kommer sine steder såmænd også til at tænke på både vores egen Søren Krag Jacobsen og den voldsomt savnede svenske vildbasse Cornelis Vreeswijk.
Helhedsindtrykket af denne overvejende akustiske udladning er overmåde positivt; mere eller mindre glemte strengeinstrumenter vælter ind og ud af det indbydende miks, produktionen er spændstig og klar, teksterne ofte finurligt begavede og indtil flere af melodierne hænger ved, når pladen er slut.
Og så sidder man med en lumsk fornemmelse af, at disse herrer nok skulle kunne sparke liv i kludene på en stort set hvilken som helst scene ude i det land, de åbenlyst omfatter med smerteblandet kærlighed. Må samme lands indbyggere gengælde komplimentet og tage varmt imod Vildnis.

Moderne ambiens
Duoen Monopol går måske ikke helt i lytteren med træsko på som Vildnis, men vinder til gengæld ved flere gennemlytninger, trods ansatser til københavner-trenderi, der ikke rigtig overstiger det postulerede:
»Du har alt det der skal til/ catwalk, designerbriller fra Gucci/ hænger ud på trendy café/ smalltalk over Vogue og Martini« og så videre. De der C.V. Jørgensen-inspirerede stilgreb – det hele munder ud i en appel til den besungne, »lov mig du kommer til mig, når sommernatten ender«; hvad pokker man skal snakke med den i teksten beskrevne hjernedøde bimbo om står lykkeligt hen i det uvisse, men så handler det hele måske også bare om sex? – kan være svære at styre og teksterne balancerer nogle gange på kanten mellem det uimodsigeligt erfarede og mere udvendigt påklistrede, men besidder dog som helhed heldigvis mange prægnante passager og flot tænkte billeder, der lover rigtig godt fremover.
Monopol er en duo, bestående af den lidt krukkede sanger og tekstforfatter Nikolaj Rysager og den ferme komponist, multiinstrumentalist og producer Noah Rosanes, og der hviler en moderne ambiens over deres selvbetitlede debut-cd, der parrer traditionel sangskrivning med nutidsinspirerede tekster og old school-rock med elektroniske beats og andre finurligheder fra isenkræmmets verden.
De har måske hørt duoens radiohit, »Hvis vi to nu var nøgne«, som i lyset af pladens i alt 12 skæringer ikke lyder som det mest oplagte bud på en single, thi det er en af de gange, hvor teksten er bedre end melodien. Men der er heldigvis mange steder, hvor tingene går op i den famøse højere enhed, og med lidt mere knofedt og erfaring indover, tør man godt spå de to næsten øretæveindbydende talentfulde herrer Rysager og Rosanes en lysende fremtid, thi med denne udladning demonstreres det tydeligt, at de er kommet for at blive.

*Vildnis: Vildnis (Art People) Produceret af Vildnis.
*www.vildnis.dk

*Monopol: Monopol (Noize Music/BMG) Produceret af Noah Rosanes. Udkommer i dag
*www.monopol.tv

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her