Læsetid: 2 min.

Med soldater kommer håbet

Civile liberierer bød i går de første nigerianske soldater velkommen med dans i gaderne, og bag frontlinjen jublede også mange oprørere for at fejre fredsstyrkens ankomst til hovedstaden, Monrovia, hvor der for før-ste gang i to uger var relativt roligt. Håbet er, at den fredsbevarende styrke kan bringe landet lidt stabilitet og fred efter 14 års blodsudgydelser
5. august 2003

Liberias borgerkrig

*1989: Liberias Nationale Patriotiske Front under ledelse af Charles Taylor indleder en opstand imod præsident Samuel Does regering. Doe selv var kommet til magten ved et kup
i 1981.

*1990: Doe bliver bortført og myrdet af en militant gruppe, der har forbindelse til Taylors bevægelse. Borgerkrigen eskalerer. Hele landsbyer lades øde, da deres indbyggere fordrives. Soldater, mange af dem kun børn, begår uhyrlige grusomheder, hærger, voldtager og myrder i et af de værste eksempler på etnisk udrensninger i nyere tid.

*1995: Med De Vestafrikanske Staters Økonomiske Fællesskab (ECOWAS) som mægler kommer en fredsaftale i stand mellem de to stridende parter.

*1997: Taylor bliver valgt til præsident, efter at mere end 10 freds- og magtdelingsaftaler ikke formår at stoppe borgerkrigen.

*1998: De sidste soldater fra ECOWAS’ fredsstyrke, ECOMOG, der har været i landet siden 1990, forlader Liberia.

*2000: Taylors regering angribes af oprørere, som den hævder bliver støttet af nabolandet Guinea. Oprørerne kalder sig selv for Liberiere Forenet for Forsoning og Demokrati (LURD) og nægter at have forbindelse til udenlandske regeringer eller til Taylors tidligere modstandere i borgerkrigen. I en kort borgerkrig nedkæmper Guineas er regering oprørere, som den hævder er støttet af Taylor.

*2001: FN forbyder alt våbensalg til Liberia i et forsøg på at hindre Taylor og hans regering i at sælge og købe våben for diamanter til oprørere i Sierra Leone. Hjælpeorganisationer vurderer, at 40.000 mennesker i Liberia er fordrevet.

*2002: Mere end 1.000 Taylor-loyale soldater meldes dræbt i nye slag i den genopblussende borgerkrig. Tusinder af skræmte civile slås på flugt. Taylor proklamerer nødretstilstand, men ophæver den efter få måneder.

*2003: Oprørsstyrker rykker nærmere mod Monrovia. En FN-støttet krigsforbryder-domstol anklager Taylor for at have begået krigsforbrydelser i nabolandet Sierra Leone. Taylor forhandler i Ghana med LURD om en våbenhvile. Taylor siger i juni, at han har indvilget i at træde tilbage og accepterer et tilbud fra Nigeria om asyl. I juli indleder hans styrker imidlertid en modoffensiv mod oprørerne for at drive dem ud af landets næst-største by, Buchanan. Blodige kampe bryder ud i hovedstaden Monrovia. Taylor siger nu, at han vil gå af 11. august. De første af 3.250 ECOWAS-fredsstyrker ankommer fra Nigeria.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her