Læsetid: 4 min.

Det sorte smuglerguld

Smugleriet stortrives i Irak. Flere tusinde ton olie og andet brændstof forlader hver dag landet og er med til at lamme det trængte benzinmarked. Smugleren Farad fortæller, at smugleriet har gode kår under briterne og amerikanerne
12. august 2003

BASRA – Endnu inden solopgang stævner en båd ud fra en af Basras havne. Tavst glider den ud mellem faldefærdige fiskerbåde og udbombede skibsvrag, der ligger og vugger som skeletter fra en glemt krig.
Inde på kajen er der mennesketomt, men alligevel gælder det om at være forsigtig.
Farad, skibets kaptajn, er smugler. Og skibets fem lastrum gemmer 50 ton diesel. Kaptajnen krænger båden mod syd, så den stille kan drive ud fra havnen og ned ad Shatt al-Arab – den brede vandvej, der er Eufrat og Tigris’ sammenløb og Iraks eneste adgang til Den Persiske Golf.
Farads båd er langt fra den eneste, der smugler olie, benzin og diesel ud af Irak. Ingen kender det nøjagtige tal, men smuglerne selv anslår, at omkring 10.000 skibe, med en kapacitet på mellem 50 og 200 ton, smugler olie ud af landet. Det irakiske olieministerium og FN anser den ulovlige trafik for at være et stort problem, der forværrer landets i forvejen enorme brændstofmangel. En mangel, som var en af hovedårsagerne til weekendens optøjer i Basra.

Smugler for at overleve
Om bord på sin båd fortæller Farad til Information, at han normalt smugler brændstof to gange om ugen. Det har han gjort de seneste fem år.
Det har imidlertid aldrig været så let at smugle som lige nu.
»Det er sikrere nu end under Saddam. Briterne fanger højst én ud af hundrede. Og nu kontrollerer amerikanerne Golfen, så iranerne er heller ikke en trussel mere,« siger den rutinerede smugler.
Han er dog ikke særlig stolt af sit erhverv, men kan ikke finde andet arbejde.
»Jeg gør det for at overleve,« som han udtrykker det.
Farad har ikke noget fast sted at afhænde sin last. Som på så mange andre smuglerbåde spejder besætningen efter mulige købere på vej ned ad Shatt al-Arab.
»Som regel finder vi hurtigt en aftager på vej ned ad floden. Andre gange må man sejle i flere dage, helt til de Forenede Arabiske Emirater eller Bahrain, før man finder en større båd, der kan tage lasten,« fortæller skibets styrmand Abdul Ahman.

Plyndrer olierør
Fortjenesten er dog den lange tur værd. Mens man på det kontrollerede irakiske marked kun får mellem 40 og 50 dollar per ton råolie, indbringer samme mængde smuglerne op mod 175 dollar – altså næsten fire gange så meget. Med så stor profit i sigte er der mange muligheder for at skaffe de illegale dråber.
»Jeg køber benzinen af en lokal tankpasser. Han får en mængde, som han skal sælge til priserne på benzinstationen. Jeg køber så halvdelen af denne mængde til en højere pris,« fortæller Farad.
Andre smuglere hugger hul i ubevogtede olieledninger og fragter derefter det sorte guld til det sorte marked. Og røverne er dybt professionelle, oplyser teknisk chefinspektør Sabah
Achmed fra South Oil Company. Selskabet kontrollerer olieudvindingen i det sydlige Irak.
»Det er tydeligt, at smuglerne har kendskab til systemet. De skyder hul i olieledningerne, men gasledningerne lader de være – det ville nemlig forårsage en kæmpeeksplosion, hvis de blev ramt. De ved præcis, hvad de gør,« forklarer Sabah Achmed.

Rammer befolkningen
Som stort set alle andre eksperter i oliebranchen pointerer chefinspektøren, at den omfattende handel på det sorte marked rammer befolkningen hårdt. På trods af at Iraks undergrund gemmer verdens næststørste oliereserver, er landet i akut mangel på brændstof. Olieudvindingen er langt fra at nå op på landets potentielle kapacitet på grund af blandt andet nedslidte raffinaderier og sabotage. Timelange benzinkøer er hverdagskost, og manglen på drivmidler gør det umuligt for mange irakere overhovedet at møde på arbejde.
Som direktøren for Basras kommunale hospital siger, er det ikke weekendens uroligheder, der bekymrer ham mest. Det er manglen på benzin. Det er den, der får folk til at tabe hovedet.

Svær fremtid
Flere kilder fortæller, at det irakiske havnepoliti og toldmyndighederne ikke kan stille meget op mod den udbredte smugling. De mangler i den grad midlerne.
Det gør briterne til gengæld ikke, skal man tro den engelske presseofficer Ian Poole. Han erkender, at det er et stort problem, og at meget brændstof forsvinder ud af landet.
»Men vi bruger frygtelig mange ressourcer på at tage kampen op,« siger han.
Briterne har sat både helikopter-, skibs- og bilpatruljer ind. Ifølge Ian Poole koncentrerer de indsatsen om at stoppe smugleriet, før olien når havnene i Basra. Han forudser, at den sorte handel går en svær fremtid i møde.
Men allerede nu har Farad og de andre småsmuglere problemer. Selv de begynder at have svært ved at skaffe brændstof på det svindende marked.
»I øjeblikket kan ikke engang jeg skaffe noget. Der er simpelthen intet at få fat på. Så nu fisker vi i stedet,« siger Farad.

*Hakon Mosbech og Jacob Basbøll er freelancejournalister

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her