Læsetid: 3 min.

Et sted at hænge ud er en slags begyndelse

På Nørrebro færdes unge ned til 12-13-årsalderen, der ingen andre steder har at være end netop gaden. Vi kan gøre mere, mener Københavns socialborgmester
13. august 2003

På Nørrebro færdes unge ned til 12-13-årsalderen, der ingen andre steder har
at være end netop gaden. Vi kan gøre mere, mener Københavns socialborgmester

Væresteder
Hvis de to – måske ret små – drenge, der dræbte en 19-årig italiensk rygsækturist, havde haft et andet sted at være end gaden, var drabet måske slet ikke sket, mener psykolog og leder af værestedet Gaderummet på Nørrebro, Kalle Birck-Madsen.
»De lyder som nogle af dem, vi fik ind for 10 år siden. Helt unge ofte andengenerationsindvandrere, der ingen steder har at være og bor i små lejligheder med deres forældre, som tit selv er meget dårligt integrerede. Eller de er helt smidt ud hjemmefra på grund af dårlig opførsel, og så går de bare rundt på gaden.«
»Det undrer mig ikke, at de går med kniv. De står alene med deres liv, og kniven giver dem en følelse af sikkerhed. Om man forhøjer straffen for kniv, betyder ingenting for dem. De er så langt ude, at de ikke tænker på, om det koster et eller to år.«
Desværre har Gaderummet ikke plads til alle. Gaderummet er et døgnåbent værested fra 1996 for marginaliserede og psykisk syge unge, de fleste i begyndelsen af 20’erne. Her er 25 fastboende, 30 i psykiatrisk behandling og »100 der går ud og ind«. Cirka en tredjedel har ’anden etnisk baggrund’.

Kan komme som de er
Gaderummets hus brændte ned fornylig, og Kalle Birck medgiver, at her alt i alt kan virke lettere kaotisk: Midt i det almindelige svineri kan man i glimt få øje på måske én enkelt genstand, der også findes ude i det borgerlige samfund ...
Men netop derfor mener Kalle Birck, at værestedet fungerer: »Her kan de unge komme, som de er – de behøver ikke engang at vaske sig, og det er kun i en meget kort periode, to-tre år, at de har behov for at være i den marginalitet. Dér er min holdning, også til hashklubberne, at så ved man, hvor de er og kan finde dem. Nogle af dem kan endda passe skolen, selv om de er på tjald, alkohol er meget værre ting.«
»Mange af dem vil jo godt ha’ et liv, men når de kommer her, tænker de: ’Her bliver jeg nok også smidt ud’. Når de opdager, at det bliver de ikke, står de pludselig i kø for at få støtte.«

Ikke ind i systemet
Modellen for at hjælpe de problamtiske unge er enkel ifølge Kalle Birck: »Et stort hus med to rum og en dør imellem. I det ene rum kan de unge være. I den anden sidder der nogle socialpædagoger, der kan alt, og som de unge selv kan henvende sig til og så gå igen.«
»Men hvis de først kommer ind i ’systemet’ – fængsel eller psykiatri – så bliver det nemt en svingdør, de aldrig kommer ud af.«
Det sidste er familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard i hvert fald enig i: »Det hjælper ikke at fængsle folk, men at give dem et livsperspektiv. De har jo også drømme om familie og arbejde. De skal ikke cykle rundt i behandlersystemet. Det, der virker, er at få folk ud på en arbejdsplads og ind i uddannelse.«
Som borgmester for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen administrerer Bo Asmus Kjeldgaard på årsbasis en lille milliard til anbringelser og forebyggelse – beløbet er netop forhøjet med 150 millioner.
Senest har Kjeldgaards afdeling indsat det såkaldte ’Københavner-team’, der opsøger folk på gaden og taler gadens sprog, og genåbnet Gadepulsen, et værested for unge, især med indvandrerbaggrund.
Bo Asmus Kjeldgaard mener ikke, at man i kommunen har sovet i timen: »Men otte knivstikkerier i den sidste uge, det skal man da være utrolig opmærksom på. Det, der er lykkedes for os, er at nedbringe kriminaliteten generelt set. Det, der der tilbage, er så hårdere og mere voldeligt. Vi har været ret gode til at få fat i dem, der er 17-18 år, men vi skal endnu længere ned til 12-13 år og helt ned til børnehavealderen. Vi skal have bedre samarbejde med skolerne og have tidligt fat i de familier, der har problemer, så de unge ikke kommer ind i de kriminalitet.«
»Samtidig skal der være total konsekvens i al omgang med våben, og højere straffe for at gå med f.eks. kniv.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her