Læsetid: 3 min.

Stedsansen udfordres

Kartografien er i krise. Måske er det en mulighed for kunsten
19. august 2003

Kunst
PARIS – Ved indgangen til museet Palais de Tokyo får man udleveret et kort over temaudstillingen »Global Navigation System«, GNS. Det sker ikke kun, fordi samtidskunsten er svær at overskue, men også fordi kort er udstillingens røde tråd. Samtidskunstnere er begyndt at interessere sig for geografi.
I kataloget opridser den toneangivende kunstkritiker kuratoren Nicolas Bourriaud konturerne af en ny kunstnerisk retning, som han kalder »topokritisk« eller sted-kritisk.
En af de 24 topokritiske kunstnere hedder Mark Lombardi. Indtil 1994 var han blot endnu en ’abstrakt maler’. Men en dag, imens en ven over telefonen forsøger at udrede trådene i en amerikansk finansskandale, begynder Lombardi med kuglepen og serviet at samle trådene igen. Det bliver starten på en intensiv indsamling af tusindvis af informationer, som han manisk sammenfletter i konspirationsteoretiske diagrammer.
Sirlige kurver trukket med passer og stiplede linjer kortlægger forbindelser mellem brødrene Salim og Osama bin Laden og George Bush Junior og Senior.
Selv kaldte Lombardi sine kortlægniger for ’historiemalerier’: Væsentlige begivenheder forbindes omkring en tidlinje fra 1972 til 1990: 20. juni 1990 sælger George W. Bush ud af sine Arkan aktier. To måneder senere invaderer Irak Kuwait. Afdækker Lombardis diagrammer noget, som endnu ikke har set dagens lys?

FBI gennemgår indekskort
I 2000 tager Lombardi sit eget liv efter at have fuldendt sit mesterværk. Bag hans stramme streger gemmer sig en databank så udførlig, at FBI kort efter 11. september opsøger Whitney Museum for i diskretion at gennemgå kunstnerens 12.000 håndskrevne indekskort.
I katalogteksten forsøger kurator Bourriaud også at skyde sig ind på, hvad der rører sig i kunsten:
»Måden at indsamle og formalisere data på bliver kunstens mest grundliggende anliggende. Hvordan giver man information en kunstnerisk form?«
Lombardis eksempel er bemærkelsesværdigt. Idet han vil forvandle data til ’historiemalerier’, griber han alligevel atter til abstraktionens repræsentationsformer; linjer, cirkler og prikker bliver det sprog, hvorigennem han kan fortælle sine historier om en uhåndgribelig verden, der er styret af, hvad Marx kaldte ’usynlige’ og således ’abstrakte’ økonomsike transaktioner.
Som Bourriaud siger, byder abstraktionen sig idag til som et alternativ til »CNN-realismen«: »Abstraktionen har fået en ny eksistensberretigelse gennem sine realistiske kvaliteter.«

Kartografiens krise
Kort produceres som aldrig før. Men i kataloget udlægger historikeren Picon denne overproduktion som tegn på kartografiens krise. Hvad er motiverne bag kortene? Kontrol? Kunstneren Delvoye har frembragt minutiøse skoleatlas-kort med fiktive steder og navne, der, som han siger, takket være kunstinstitutionen ikke behøver »at have noget formål.«
Kartografien giver ikke længere overblik. Hver ny situation kræver et nyt kort. Navigation i det urbane landskab afhænger af, hvad der sker, af begivenheder. ’Acces time’ til og fra arbejde er væsentligere end distancen.
Den bedste illustration finder man i katalogets genoptryk af en collage af danskeren Jakob Kolding. En skater glider hen over kanten af en minimalistisk skulptur. Skaterens tilbøjeligehd til at tage gelænderet i stedet for trappen viser, hvordan f.eks. en trist funktionalistisk arkitekturs æstetiske dimension kan genopdages; hvordan en byplan ikke altid kan diktere, hvordan byen beboes.
Kartografien har et repræsentationsproblem. Hvad med kunsten? En passant noterer Bourriaud kritisk, at den samtidskunst, der engagerer sig i det, den kalder ’virkeligheden’, ofte mangler selvtillid. Også denne pointe illustrerer GNS. Selv svarede Lombardi, da han blev spurgt, om han kunne forestille sig sine værker købt, for at blive gemt af vejen: »Jeg kunne kun håbe på, at jeg er så vigtig.« Lykkeligvis er han og flere andre på GNS noget andet.

*GNS på Palais de Tokyo, Paris, til den 7. september 2003

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her