Læsetid: 3 min.

Studerende driver politik i ferien

Jessica og Owen er taget til det fugtigvarme Sydflorida for at lære mere om mexicanske sæsonarbejderes levevilkår
4. august 2003

Interview
IMMOKALEE, FLORIDA – Hvad gør en ung, amerikansk studerende i en tre måneder lang sommerferie? De færreste daser. De fleste pukler i dårligt betalte job for at spare lidt op. Men i år har jobmarkedet for de unge været elendigt. Nogle går ledige. Andre stiller deres arbejdskraft til rådighed for velgørende organisationer.
Idéen om at gøre godt for andre er en fast bestanddel af den amerikanske mentalitet. Det er derfor ikke nogen stor overraskelse at støde ind i Owen Thompson, 19 og Jessica Hiemenz, 22 i en lille fattig flække midt i Sydfloridas plantageregion, hvor temperaturen og fugtigheden er langt over det acceptable for nordstatsfolk.
De tilbringer fire-fem uger af deres sommerferie som frivillige hos Coalition of Immokalee Workers – en forening, der kæmper for at forbedre arbejdsvilkår for mexicanske og mellemamerikanske landarbejdere.
Jessica fortæller, at hun opgav et sommerjob i et satellit-tv firma i North Carolina. »De betalte ni dollar i timen, men mit hjerte var ikke i det. Da jeg fik en rundsendt e-mail om landarbejdernes forenings behov for en sommerpraktikant, sprang jeg til,« siger hun.

På spanden
Jessica blev færdiguddannet på Virginia Technical University i foråret og tog afsted uden at vide, hvad fremtiden ville bringe. »Jeg har næsten ingen sparepenge og min bilforsikring skal fornys. Fra 1. september har jeg heller ikke længere sygesikring,« siger hun med et sødt smil.
Alligevel tog hun afsted til Immokalee, den fattigste landsby i hele Florida, hvor 10.000 af 15.000 indbyggere er sæsonarbejdere for frugt- og grøntavlere.
– Hvorfor blev du interesseret i mexicanske sæsonarbejderes vilkår i USA?
»Sidste år boede jeg fire måneder i Mexico for at lære sproget og landet at kende. Jeg rejste ned til Guatemala og besøgte landsbyer, hvor kun kvinder og børn boede. Her i sydlige Florida ser jeg kun mænd. Jeg var godt klar over, at der findes lommer af Den Tredje Verden i USA, men jeg havde aldrig set det med mine egne øjne.«
– Hvad synes du om situationen her i Immokalee?
»Det er deprimerende at se, hvor slemt det er for disse familier. Mændene betaler formuer for at blive smuglet hertil og så tjener de ikke nok til at sende penge hjem. De havde en drøm om Amerika, men hvilken drøm er det, når de i realiteten bliver gældsslaver eller bliver betalt så lidt! Jeg havde aldrig forestillet mig 8-12 mennesker dele en skurvogn uden aircondition og uden varme om vinteren med rotter og insekter overalt.«
Latinamerikanske daglejere i USA flytter med høsten. Om vinteren er de i Florida, i foråret i sydøststaterne og om sommeren i nordstaterne. Owen Thompson studerer på Bard College i delstaten New York, hvor han for første gang hørte om de vandrende daglejere.

Mobilisering imponerer
»De lever et skjult liv i New York. Ingen lægger mærke til dem. Jeg blev nysgerrig og begyndte at arbejde frivilligt for en organisation, der arrangerer marcher på vegne af landarbejderne og som prøver at overtale politikerne til at forbedre deres vilkår gennem lovgivning,« fortæller Owen.
– Hvorfor blev du interesseret i Immokalee?
»Jeg er virkelig imponeret af denne forening. De har i løbet af to år mobiliseret studerende på 300 universiteter og 50 gymnasier landet rundt for at støtte en boykot mod fast food-kæden Taco Bell, der køber billlige tomater plukket her på egnen. Det er måske den rigtige måde at bekæmpe de multinationale selskaber på.«
– Er det svært at mobilisere folk på dit universitet til støtte for sæsonarbejdere?
»Ja, det har været ret deprimerende. Vi havde planlagt en march på 500 km, og 150 havde meldt sig, men kun 60 kom. Under Irak-krigen tog det nul-komma-fem at få folk på gaden i tusindvis. For mig at se minder kampagnen for landarbejdere om kampen for de sortes borgerrettigheder i 1960’erne. Den er ikke-voldelig, den handler om lige rettigheder for alle lønmodtagere.«
»For de studerende er kampen i 1960’erne en legende om retfærdighed for alle. Når de får fortalt om hundredetusinde undertrykte daglejere, trækker de fleste bare på skulderen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her