Læsetid: 3 min.

Tale er bronze

Spørgsmålet er, om det er særlig smart af statsminister Anders Fogh Rasmussen at lade sin røst høre på tv, når det nu ellers lige gik så godt
7. august 2003

Ny trend
En meningsmåling fra Gallup har givet Socialdemokratiet de bedste tal siden valget, men ak... Anders Fogh og hans svende har stadig det solide forspring, og andre målinger viser, at Fogh er langt den mest populære af ministrene, efter at han nu i en måned ingenting har sagt. Målinger har endog bakket op om hans krig. 55,4 procent af befolkningen mener, at Fogh har gjort det godt.
Så hånden for munden: Var det egentlig særlig klogt, endsige nødvendigt, at lade sig programsætte til tv’s Profilen i aftes?
Jeg synes det ikke. Den popularitet, han har opnået ved at sige ingenting, kan hurtigt svinde ind til ingenting. Helt tydeligt for at lokke ham på glatis har oppositionens politikere sommeren igennem (og visse lederskribenter) gentaget deres mantra: Sig noget, Pjerrot! Deres strategi har båret frugt.

Vil rasle ind
Fogh burde have fastholdt sin nye kurs. Han burde ikke have rystet på hånden. Fogh burde være blevet væk.
Fremtiden vil utvivlsomt vise, at denne genialt udtænkte politik har været fremsynet, trend- og dagsordensættende. Historien vil give ham ret. Det er udelukkende et spørgsmål om tid.
For det er jo sådan, at hvis man ingenting siger, siger man heller ikke noget, der er forkert. Man læner sig roligt tilbage, folder fingrene over maven og venter på, at ens modstandere siger noget dumt. At der hopper en stor skruptudse ud af deres mund. Man vil ikke komme til at vente længe.
Når valget kommer, vil man høste. Stemmerne vil rasle ind på lystavlen.
Foghs forgænger i embedet gjorde netop den store fejl, at han sagde en hel masse. Han tilhørte den gamle skole af politikere, der netop troede, det drejede om at snakke sig til stemmerne. Men som allerede Johannes Ewald skrev: »De gamle tider ere forbi.«
Onde tunger (oppositionen) vil hævde, at det ikke er Fogh, der har opfundet denne mirakuløse, velsignede tien, men SF, og sandt er det, at SF’erne opfandt hængekøjeeffekten, men timingen har været dårlig, og tiet har de ikke.
De radikale vil hævde, at de var først ude, da Niels Helveg i sin tid kom med sin markante tjabumbum-udtalelse, men sandheden er, at da havde han allerede sagt for meget.

Gas fossede ud
Hvad er det så, Fogh har tiet om? Mest larmende har han tiet om Irak, herunder kritikken fra Blix, men næsten lige så højlydt har han rimpet munden sammen om Berlusconis frontalangreb på tyskerne og Dansk Folkepartis brydegreb om menneskerettighederne, og i alle tre tilfælde har det haft en effektiv ikke-effekt.
Et andet symptom på at tavshedspolitikken er sagen, er det, at gassen er fosset ud af sommerballonerne, der ellers plejer at give pote, således Søren Pinds 10 søgte dogme-forslag. Nogle dage i aviserne, og så... bombombom... hurtigt videre.
På en olympisk skala fra en til tre ser fremtidens politik således ud:
1. Tavshed er guld.
2. Mumlen er sølv.
3. Tale er bronze.
(Fra Salmernes Bog stammer udtrykket, »tale er sølv«, men der var det positivt ment. De gamle arabere kom med tilføjelsen, »...men tavshed er guld«, og disse havde således fingeren på åren. Det var allerede i 1500-tallet, noteret i Freytags Arabum Proverbium, 1843).

Oh, stilhed
Folk kan godt lide stilhed. Efter generationers politisk snak, som ikke har løst denne verdens problemer, er det en sand lise med intetsigende politikere. Man oplever det sådan, at de ved at være fejlfri, virker troværdige.
For hvad er politik i dag andet end to fløjspillere i fodbold, der nikker hinanden skaller hen over midten uden at bemærke, at de faktisk spiller på samme hold?
Man tænker uvilkårligt – i hvert fald, når man kan sin klassiske litteratur udenad – på Heinrich Bölls novelle om radiomanden, der holdt af at lytte til et bånd med tavshed, idet han havde klippet talepauser ud af et radioforedrag og redigeret dem sammen. Hvad var det nu, den hed? Jo (hurtigt opslag i leksikon), Dr. Murkes gesammeltes Schweigen...
Således kan man se frem til et folketing, hvor ingen vil sige noget. Alle vil sidde på deres pladser med tilbageholdt åndedræt og vente på den, der er så dum at gå på talerstolen med risiko for at blotte sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu