Læsetid: 2 min.

En tragedies forhistorie

Liberias etniske spændinger går tilbage til nationens fødsel
5. august 2003

Etnisk strid
Liberias 14 år lange borgerkrig er berygtet som af de uhyggeligste af Afrikas mange fortvivlende ’stammekrige’. Krigen har historiske rødder tilbage til nationens fødsel.
I 1821 købte et filantropisk selskab, American Colonisation Society, det stykke kystland i Vestafrika, der skulle blive til Liberia (Frihedens land) med den hensigt at skabe et ’oprindeligt’ hjemland for frigivne negerslaver. Som en slags modernitetens forpost bliver Liberia en uafhængig nation i 1847 – mere end 100 år før de fleste andre afrikanske lande. Landet får en forfatning efter amerikansk mønster, men demokratiets skæbne bliver kort, for allerede i 1869, længe før Lenin, bliver Liberia verdens første etparti-diktatur. Og længe før Sydafrikas afrikaanere fandt på ordet, bliver Liberia også verdens første apartheid-stat.
Frem til i dag har Liberia været martret af segregationen mellem efterkommere af frigivne slaver og den oprindelige befolkning. Førstnævnte, der var overbeviste om deres egen overlegenhed, indførte inden for få år et kompliceret tribalistisk, dvs. stammebaseret, rang- og privilegiesystem inspireret af deres egne erfaringer som slaver. Først i 1950’erne nedlader daværende præsident William Tubman sig til at besøge ’kratskovsfolket’ i det indre af landet.

De indfødtes hævn
Det apartheidlignende system er et frodigt vækstlag for stadig etnisk strid. Libe-rias tragedie i nyere tid begynder i 1980, da en vis sergent Samuel Doe fra præsidentgarden trænger ind i præsident William Tolberts gemakker og hugger denne ihjel. Doe, der kommer fra den lille og foragtede Krahn-stamme, henretter for øjnene af en blodtørstig menneskemængde alle regeringens medlemmer på en strand ud for Monrovia. Omsider får ’de indfødte’, der er holdt nede igennem årtiers undertrykkelse, deres hævn.
Som søn af en afroamerikaner og en ’indfødt’ kvinde fremstår nuværende præsident Charles Taylor som en syntese på den liberiske samfunds altdominerende modsætning. Han er økonomiuddannet i USA og gør hurtigt karriere under Doe, men kommer i unåde, da han stikker statsmidler i egen lomme. Han flygter til USA, hvor han arresteres. Det lykkes ham at flygte, og næste gang, man hører om Taylor, er da han med hjælp fra Libyens og Burkina Fassos ledere i 1989 sammen med 100 mænd indleder den revolte, der skal blive til Liberias borgerkrig. Hermed begynder en dyster epoke med kaos i hele regionen præget af krigsherrer og narkoafhængige børnesoldater, lemlæstelser og myrderier af civile, lovløshed, plyndringer og stammeopgør – hele miseren finansieret af handel med sjældne træsorter og diamanter. Krigsherrerne optræder som private entreprenører, der lønner deres soldater med krigsbytte, mens krigen bliver en selvkørende forretning, hvis politiske mål fortoner sig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her