Læsetid: 3 min.

USA’s største fejl i Irak

Godkendte Fogh opløsningen af den irakiske hær – eller blev han ikke spurgt?
26. august 2003

ANALYSE
Med et pennestrøg opløste den amerikanske statholder i Irak, Paul Bremer, landets væbnede styrker. Det er en af de største fejl, USA har begået under besættelsen – nok den største.
Det er en fejl, som nu koster menneskeliv, og som blev begået på trods af råd fra både amerikanske og irakiske eksperter.
Årsagen er, tilsyneladende, de ideologiske skyklapper, som neo-konservative ledere i Bush-regeringen er udrustet med. Der er desuden tegn på pres fra israelske generaler, som meget gerne så den største arabiske hær opløst.
Fordi fejlen har stor betydning for de vilkår, som også udsendte danske soldater må slås med, kunne det være interessant, hvis ’nogen’ fik undersøgt, hvorvidt USA konsulterede sine allierede inden beslutningen.
Bremer leder jo trods alt en myndighed, som hedder Coalition Provisional Au-thority – navnet henviser altså til, at en ’koalition’ står bag. Men man vil nok opdage, at Danmark slet ikke blev spurgt.

Tragedie
I den meget kritiske rapport Governing Iraq, som International Crisis Group udsendte i går, påpeges, at »et af de mest skadelige« diktater fra besættelsesmagten var opløsningen af den mere end 400.000 mand store irakiske hær. Man fik dermed skabt en flok »arbejdsløse, vrede og bevæbnede irakere«.
Flere amerikanske aviser har også beskæftiget sig med emnet. Senest har Los Angeles Times i en veldokumenteret artikel den 24. august fremhævet, at fordi hæren blev opløst, må amerikanske og allierede soldater nu forsvare sig alene mod daglige angreb på dem selv og det irakiske samfunds infrastruktur.
Avisen citerer en irakisk major, som bistod i den tidlige fase af USA’s planlægning for tiden efter erobringen: »Det er en tragedie,« siger major Mohammed Faour, med henvisning til hærens opløsning: »Vi kunne have brugt disse folk. De er militære. Professionelle. Vant til at følge ordrer. De har brug for penge. De har brug for det liv, som de tidligere førte.«
Avisen har fået indsigt i planer, som det amerikanske udenrigsministerium fik udarbejdet. De er meget detaljerede. Hærens professionelle soldater – 100.000 mand – skulle udgøre kernen i en ny sikkerhedsstyrke. Også eksperter ved militære læreanstalter havde udarbejdet planer for, hvordan hæren kunne renses og genbruges.
Hvorfor blev de planer og råd ikke fulgt? Spørgsmålet er ikke kulegravet så omhyggeligt som hele affæren med de forsvundne masseødelæggelsesvåben.
Men det er kendt, at Pentagon forkastede udenrigsministeriets planlægning. Forsvarsministeriet ledes af neo-konservative, som ser med noget nær fjendskab på alle, der ikke deler deres ideologi. L.A. Times oplyser, at opløsning af hæren var en målsætning for Rumsfelds neo-konservative rådgivere. Desuden peges på råd fra israelske generaler og den irakiske eksil-politiker Ahmad Chalabi.
Opløsningen af hæren var led i en udrensning af det irakiske statsapparat. Man har fjernet alle medlemmer af Baath-partiet, som Saddam Hussein anvendte til ledelse og kontrol. Foruden soldaterne er tusinder af bureaukrater og lærere blevet fyret.
Neo-konservative vil gerne henvise til erfaringerne med af-nazificering af Tyskland. Men der er en mere nærliggende erfaring. Efter Den Kolde Krig blev de kommunistiske regimers hære ikke opløst. Mange kommunistiske embedsmænd blev dygtige tjenere for de nye regimer – ja, der er set tidligere kommunister på ambassadør-poster i NATO. Deres fortid blev tilgivet, fordi topledere erkendte, at den kommunistiske æra var en unormal tid. Nu skulle, hed det, »normale mennesker have en chance under normale forhold«.
Der var neo-konservative i USA, som ikke kunne forstå den holdning. Nu har de magten, og følgerne kan ses i Irak. Der er utvivlsomt mange ’normale’, som blev medlem af Baath, fordi det var eneste mulighed, hvis man ønskede en karriere. Det var sådanne folk i hæren, som under Saddam startede kupforsøg, og det var også dem, som fulgte USA’s opfordring, da de bare gik hjem uden kamp.
Amerikanere med erfaring fra Øst-genopbygningen har ikke længere magten i USA. Men i europæiske regeringer er der stadig folk, som ved, at officerer er professionelle, og at et gammelt partimedlemskab ikke er et tegn på, at man er unormal. De gav ikke USA’s neo-konservative modspil. Det er også en af grundene til, at tragedien i Irak udvikler sig med forrygende hast.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her