Læsetid: 4 min.

Vrede over Foghs Irak-svar

Oppositionen beskylder statsministeren for at lyve i sine begrundelser for krigen mod Irak
8. august 2003

Irak-krigens grundlag
Det bliver mødt med betydelig vrede hos oppositionspartierne i Folketinget, når statsminister Anders Fogh Rasmussen nu karakteriserer debatten om Irak-krigens grundlag som »juristeri« og »en teoretisk diskussion uden praktisk relevans«.
Statsministeren beskyldes direkte for at lyve i nogle af de interviews, han onsdag og torsdag gav til elektroniske og trykte medier.
»Når Danmark sender soldater afsted for at deltage i en krig og med risiko for at blive slået ihjel, så skal grundlaget være i orden. Det er ikke juristeri eller abstrakte akademiske diskussioner. Det er virkelighed,« siger Socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører Jeppe Kofod.
»Der er to grunde til, at diskussionen hverken er abstrakt eller uden relevans,« siger SF’s Villy Søvndal:
»Betyder det for det første noget, at vi har statsledere, der lyver, eller er det lige meget? Er det i orden at lyve, hvis hensigten helliger midlet? Det mener de ikke i England og USA, og det er derfor, at Blair og Bush nu har store problemer. Den anden grund er, at vi med en Irak-krig gennemført uden om FN ikke mere har en alment accepteret retlig orden til håndtering af internationale konflikter. Mange lande kan være fristet til at drage den konklusion, at hvis man i fremtiden vil sikre sig mod at blive angrebet, så skal man hurtigst muligt skaffe sig nogle masseødelæggelsesvåben.«
Enhedslistens Søren Søndergaard siger tilsvarende, at diskussionen om krigens grundlag er af stor praktisk relevans, fordi det kan skabe farlig præcedens, når nogle lande som i Irak-krigen tiltager sig magten til at afgøre, hvad der er rigtigt for verdenssamfundet.
»For hvad skal vi sige, hvis næste gang Rusland indleder en krig mod Georgien med et udsagn om, at Georgien udgør en trussel mod omverdenen eller støtter terrorister? Hvad er efter Irak-krigen det moralske grundlag for at sige til Rusland, at det må de ikke?«

Alt er efterhånden ligegyldigt
De radikales Niels Helveg Petersen siger, at »hvis det her er juristeri og ligegyldigt, så er alting efterhånden ligegyldigt.«
»Vores statssystem bygger jo på, at man kan stole på de oplysninger, man får. Derfor ville en vis ydmyghed fra statsministerens side være klædelig i den nuværende situation,« siger Helveg med henvisning til fraværet af de masseødelæggelsesvåben, som både statsministeren og udenrigsminister Per Stig Møller op til krigens start præsenterede som ubestridelige kendsgerninger.
Jeppe Kofod mener, at de nuværende store problemer for besættelsesmagten i Irak er en direkte konsekvens af, at beslutningsgrundlaget i marts var så uklart og tvivlsomt, at der ikke kunne skaffes tilslutning i FN’s Sikkerhedsråd for en intervention i FN-regi.
»Fogh løber fuldstændig af sporet, når han siger, at grunden til aktiv dansk deltagelse i krigen var, at FN blev snydt af Saddam. Man må spørge, om det er FN eller Fogh Rasmussen, der skal afgøre, hvornår FN er blevet snydt? Det var FN, der vedtog resolution 1441 og gav våbeninspektørerne mandat til at udføre en opgave. Så må det også være FN, der konkluderer, hvornår opgaven er udført, eller hvornår man skal skride til militær aktion mod Saddam Hussein,« mener Jeppe Kofod.

Sikkerhedstruslen
»Hele argumentation var bygget op på at overbevise folk om, at der forelå en akut trussel,« siger Villy Søvndal og minder om, hvor meget Per Stig Møller og Venstres ordfører Jens Hald Madsen under folketingsdebatten i marts gjorde ud af at redegøre for – »nærmest i kilo og gram« – hvad Saddam Hussein ikke havde dokumenteret af miltbrand, nervegas osv.
Anders Fogh Rasmussen fastholdt torsdag, at der i marts forelå
en akut sikkerhedstrussel, og at alle på det tidspunkt var enige om den sag.
Hverken Villy Søvndal og Søren Søndergaard mener, at Saddam udgjorde en trussel mod omverdenen, som ikke kunne være håndteret ved tætte FN-inspektioner.
»I forhold til sin egen befolkning udgjorde han en trussel, men efter min opfattelse ikke i forhold til omverdenen efter nederlaget i den første Golfkrig i 1991,« siger Villy Søvndal.
Samtidig med at han fastholdt trusselsvurderingen moderede Fogh modererede torsdag sine tidligere udsagn om at »Irak har masseødelæggelsesvåben« til, at Saddam »havde haft« og »havde brugt« de forbudte våben, nemlig i krigen mod Iran og mod kurderne før første Golfkrig i 1991.

Sanktionerne
I statsministerens argumentation indgår nu en anklage mod ’venstrefløjen’ og ’krigsmodstanderne’ for i 12 år at have været tilhængere af sanktioner, som kostede omfattende død og lidelse i den irakiske civilbefolkning.
»Det er simpelthen lodret løgn,« siger Villy Søvndal.
SF tog bl.a. i marts 2001 initiativ til en forespørgselsdebat i Folketinget under overskriften ’Hvilke initiativer agter regeringen at tage i forhold til en ophævelse af sanktionerne’.
Under den debat talte Villy Søvndal ligesom Enhedslistens Søren Søndergaard for en ophævelse af de gældende sanktioner.
»Vi argumenterede for, at i stedet for at svække Saddam Hussein, så var sanktionerne med til at legitimere, at han holdt irakerne fast i et jerngreb. En sulten befolkning havde ingen chance for at organisere sig til oprør mod ham. Derfor opfordrede vi til indførelse af såkaldte ’smarte sanktioner’ rettet direkte mod de irakiske magthavere.«
Søren Søndergard siger:
»Vi har været mod sanktioner hele tiden, fordi de ramte de forkerte og udmarvede den befolkning, der skulle gøre oprør mod Saddam Hussein. Vesten burde have understøttet befolkningen, men når befolkningen på grund af sanktionerne skulle bruge al energi på at skaffe mad og drikkevand, så var der ingen kraft til oprør. Det var ved Gud ikke os, men den daværende amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright, der sagde, at 500.000 døde irakiske børn var en berettiget omkostning ved sanktionerne. Og det var Venstre, der talte mod vort forslag om at ophæve de daværende sanktioner,« siger Søndergaard og henviser til, hvad Venstres Jens Hald Madsen bl.a. sagde under sanktionsdebatten i 2001: »Venstre (mener), at FN-sanktionerne skal fastholdes. Vi kan nemlig ikke se, hvad alternativet er.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her