Læsetid: 3 min.

Allendes politik hyldes 30 år efter kuppet

30-året for det CIA-støttede kup mod socialisten Salvador Allende tegner til at blive manifester for det, Allende kæmpede imod
10. september 2003

BUENOS AIRES – Bagdøren i Chiles regeringspalads, La Moneda, har i 150 år givet landets præsidenter anonymitet, når der var brug for det. Døren blev forseglet den 15. september 1973 på ordre fra general Augusto Pinochet.
Med stenansigt og mørke briller havde den for chilenerne dengang ukendte general fire dage tidligere bombet Chiles første socialistiske præsident, Salvador Allende, ud af regeringspaladset.
Mens jagerflyene bombede regeringspaladset, tog Allende sit eget liv i afmagt over at se sit socialistiske projekt knægtet af den militære CIA-støttede overmagt. Den morgen den 11. september 1973 ankom Allende tidligt. Han brugte bagdøren. Få timer efter blev han båret tildækket ud – ad bagdøren – mens Pinochet prædikede chilenerne lov, orden og kapitalisme the American way.

En åbning
I dag annoncerer Chiles nuværende præsident, Ricardo Lagos, bagdørens snarlige åbning.
»Vi arbejder for at åbne den som symbol på Chiles demokratiske åbning,« sagde Ricardo Lagos til sydamerikansk presse.
Lagos er Chiles første socialist i regeringspaladset efter kuppet. Han forsøger som Allende at koordinere markedsøkonomi med statens folkelige forpligtelser.
30 år er lang tid for Chile, der økonomisk er blevet Sydamerikas duks med en åben eksportbaseret økonomi med vækstrater på i snit syv procent i 1990’erne. På trods af det såkaldte økonomiske mirakel skabt af to kristdemokratiske regeringer, der regerede landet efter demokratiets genindførelse i 1990, vandt socialisten Lagos valget i januar 2000. Han tiltrådte fire dage efter, at den aldrende Pinochet i marts 2000 vendte hjem efter 512 dages London-arrest.

Uacceptabel liberalisering
Dagens manifestationer i Chile og resten af verden til ære for Salvador Allende vil til chilenske og udenlandske medier signalere, at den aktuelle liberalisering af Chiles naturressourcer er uacceptabel. Og at bagsiden af det økonomiske mirakel de seneste par år er kommet frem i lyset med fattigdom, sult og ledighed. For 30 år siden blev Allende styrtet på grund af hans visioner om fra præsidentkontoret at indføre en human alliancefri socialisme langt mindre dogmatisk end eksempelvis Castros Cuba og Titos Jugoslavien. Det rungede som rendyrket kommunisme for den chilenske højrefløj og Washington. Allende nationaliserede Chiles sværvægtere som kobber- og olie/gasindustrien og tog fat på jordreformer – to områder der har udløst utallige statskup i Latinamerika.
Pinochet var kapitalismens forlængede arm, der skulle stoppe Allende-eksperimentet, før det inspirerede datidens stærke folkebevægelser og deres partikandidater til at indtage flere af Sydamerikas regeringspaladser. Set i bakspejlet blev Pinochet og hans Chicago-skolede liberalister inspirationen til flere totalitære regimer i nabolandene. 87- årige Pinochet med over 300 retssager på halsen undslipper hele tiden lovens lange arm. Hans skrantende helbred, som var briternes argument for ikke at udlevere ham til Spanien under London-arresten fra 1998 til 2000, reddede ham for tre uger siden mod det andet forsøg på at annullere hans immunitet i Santiagos appelret.

Forsoning
I disse dage har Lagos været længere tid ved magten end Allende. For en måned siden foreslog han en national forsoningsplan, hvis lokkemad om strafnedsættelse mod opklarende oplysninger fra angrende militærfolk symboliserer trægheden over Chiles opgør med Pinochet-diktaturet og de 3.100 forsvundne.
Den officielle markering af 30-året for Salvador Allendes fald bliver i kongressen styret af underhusets præsident Isabel Allende, datter til Salvador Allende. Forrige fredag og lørdag blev der afholdt koncerter på Santiagos nationalstadion, der i de første to måneder efter kuppet blev brugt som kz-lejr for regimets modstandere.
»Hyldesten skal forholde sig til sandheden uden at forlænge eller skabe nye myter, spøgelser og dæmoner. Chile gennemlever i dag et svært øjeblik, men takket være Gud har vi ikke datidens konfrontatoriske stemning,« sagde kardenal Francisco Errázuriz, Chiles katolske overhoved, til overraskelse for ikke mindst det kristdemokratiske parti, Democracia Cristiana, der kun har villet lade døren stå på klem for dagens hyldester.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu