Læsetid: 3 min.

Barometerballet

’Sylfiden’ fik Den Kgl. Ballets barometer til at flyve op i ’smukt’
22. september 2003

Ballet
Sylfiden er Den Kgl. Ballets mest troværdige barometer: Når Bournonvilles mest elskede klassiker danses godt, så har kompagniet det også godt.
Lørdag aften fløj barometret op på SMUKT, for instruktøren Nikolaj Hübbe har genfundet forestillingens indre logikbalance. Hans nytolkning er præcis: Sylfiden findes kun som en fantasi i James’ tanker -og derfor opfører James sig, så alle andre opfatter ham som vanvittig.
På scenen overtog den erfarne James-danser, Thomas Lund, idéen med sådan en kraft, at den kom til at rumme en dræbende smerte hos James: Prisen for at forlade kæresten Effy og følge efter Sylfiden ud i skoven var ikke bare, at han mistede begge kvinder – nej, han mistede også sin forstand. Derved blev den 29-årige Lunds eksplosionsagtige spring og uanstrengte fodarbejde både tragisk og grotesk: Jo mere perfekt, han dansede, jo tættere kom han det psykiske sammenbrud.
Tina Højlund dansede hans forlovede Effy, og også hun fulgte Hübbe-tolkningen helt til dørs ved at udtrykke, at hun godt vidste, at James var psykisk ude i tovene – men at hun gerne ville giftes med ham alligevel … Indtil han altså blev erklæret forsvundet, og hun i stedet måtte øve vold på sine følelser og sige ja til Morten Eggerts fanatisk-pæne tilbeder, Gurn, i skrårem.

Overbelyst
Både denne uforklarlige skrårem og hoftebrede frueskørter i usanselige klanfarver tog lidt af fornøjelsen. Mikael Melbyes nye scenografi er smuk og korrekt, men dens ballethistoriske guldalderhørm æder af tolkningens dynamik.
Første aktens stue er blevet større, næsten som i Peter Schaufuss og David Walkers opsætning i 1994. Men kulissesiderne med trappe og kamin er skubbet så voldsomt ud, at man kun kan se hele scenen fra den midterste tredjedel af tilskuerpladserne.
Desuden er anden akten blevet en sær omgang papmaché-klipper og en
flad skovlysning – brat standset af et bagtæppe med kulørte træer belyst med happy end-solskin fra Et Folkesagn.
Alligevel løftede den gamle klassiker sig – ikke mindst af Gudrun Bojesens ubekymrede Sylfide-arme. Det var den 27-årige solodansers debut i partiet på Kgs. Nytorv, og hun sprang og trippede med overjordiske, bitte-bitte små trin – fortryllende levende og uforudsigelig i sine uendelige, drejede balancer. Hverken uskyldig eller ond, bare et væsen i sine følelsers vold, her og nu.

Overnaturligt
Om overnaturligheden har spillet Nikolaj Hübbe et puds, skal jeg ikke kunne sige. Men hos Hübbe hører heksen ikke kun hjemme i James’ fantasi: Heksen er forblevet en virkelig person, som alle ser og frygter. Måske skyldes det Lis Jeppesens dæmoniske scenemagt – hun, der i sin tid var Hübbes første Sylfide. Hendes heks har i hvert fald brudt med tidligere hekse, både Niels Bjørn Larsens spyttende hævner og Sorella Englunds forsmåede elskerinde – og med sin egen skaldeheks.
Lis Jeppesen har nu skabt en posedameheks (med eget hår), båret af blindlogik om hån og afstraffelse. Og med mundvandsgurglen og udstødt latter, utilregnelig som et menneske på stoffer eller sult.

Overkill
Efter denne Sylfiden var tilskuerne mætte – og lykkelige. Derfor virkede den efterfølgende gennemdansning af Landers Etudes som overkill. Korpset imponerede i Josette Amiels instruktion, også mandesiden, men soloherrrerne Jean-Lucien Massot og Andrew Bowman var ude af trit og forvandlede Landers bravourpirouetter til overlevelseslandinger – og derfor blev Caroline Cavallos primaballerina mindre prima, end hun havde fortjent.
Desuden slap kapellet det glimrende greb fra Løvenskiolds musik til Sylfiden og sjaskede med Riisagers toneorgie til Etudes under Henrik Vagn Christensens ellers intense ledelse.
Sådan har det vist altid været: At Den Kgl. Ballet gerne vil måle sit niveau på sin udførelse af Etudes – men at det i virkeligheden er ’Sylfiden’, der tæller.
Nikolaj Hübbes ’Sylfiden’ fik i hvert fald balletbarometret helt i top – derop mellem psykisk storm og ustadig sol, hvor lidenskabens lykke flakser.

*’Sylfiden’ af August Bournonville. Instruktion: Nikolaj Hübbe. Scenografi: Mikael Melbye. Lysdesign: Jørn Melin. ’Etudes‘ af Harald Lander. Iscenesættelse: Josette Amiel.
Den Kgl. Ballet til 11. nov. – også med tre andre danserhold!

*www.kgl-teater.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu