Læsetid: 3 min.

Her er Brians fjender

Brian Mikkelsen og Søren Krarup anklager storleverandøren af borgerlig debatlitteratur, Gyldendal, for at udelukke den borgelige idédebat
4. september 2003

KOMMENTAR
Nu står det klart: Den borgerlige kulturkamp er ikke en kamp mod venstreorienteret eller kulturradikal debatkultur. Det er en kamp mod debatkultur overhovedet. Det handler ikke bare om at eliminere de andres meninger, men alle kvalificerede meninger i det hele taget. Sådan ser det i hvert fald ud efter en voldsom tirsdag på tv og i aviserne.
Brian Mikkelsen og Søren Krarup fornægter nu alle realiteter og gør Forlaget Gyldendal til en ond undertrykker. Kulturministeren og Krarup har nu relanceret et fjendebillede fra 70’erne: De taler om noget, de kalder Bermudatrekanten. Bermudatrekanten betegner en undertrykkelse udøvet af Dagbladet Politiken, Forlaget Gyldendal og Danmarks Radio.
Tirsdag aften på TV2 beklagede kulturminister Brian Mikkelsen sig over Bermudatrekanten: Den havde undertrykt den borgerlige idedebat. Brian Mikkelsen kunne ikke lige give eksempler på undertrykte tanker. Men ministeren talte om sine egne følelser: Det var en ’ånd’ og en ’stemning’.

Tirsdag angreb Søren Krarup i en kronik i Berlingske Tidende Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, som han udstyrede med den værste etikette i den borgerlige bog over bandeord: Riis var kulturradikal. Krarup følte sig chikaneret:
»Vi mødes af fraser, fordomme, vulgær propaganda. Det forhindrer, at kulturkampen virkelig bliver en kamp på kultur – indsigt, argumentation dybde.«
Johannes Riis beklagede i en tale forrige torsdag den jamrende og klynkende »offermentalitet, der er ved at brede sig blandt de nye magthavere«. Og Riis, der selv erklæret borgerlig, er nu blevet gjort til en af de frygtelige undertrykkere. Gyldendal er blevet til en censurinstans.
Det komiske ved kulturministeren og Krarups anklager er, at Gyldendal om nogen har været organ for den borgerlige debat. Gyldendal har inden for de sidste par år udgivet bøger af følgende forfattere, der hverken kan beskyldes for kulturradikalisme eller dogmatisk marxistisk observans: Birthe Rønn Hornbech, Bertel Haarder, Per Stig Møller og Uffe Ellemann Jensen. Søren Krarup har måske glemt det, men Gyldendal har også udgivet hans egen bog om menneskerettighederne.

Gyldendal udgav tidligere på året Thomas Larsens interviewbog med Anders Fogh Rasmussen. Statsministeren fortæller desuden i den bog, hvordan det var ingen andre Johannes Riis selv, der direkte opfordrede ham til at skrive Fra socialstat til minimalstat. Det bør tilføjes, at Gyldendals forhenværende direktør Kurt Fromberg ligeledes sad i det heller ikke decideret marxistiske dagblad Berlingske Tidendes bestyrelse.
Brian Mikkelsen klynkede også over ånden og stemningen i 70’erne og 80’erne. Dengang tyranniserede Bermudatrekanten for alvor. Igen må man konstatere, at kulturministeren afslører sin uvidenhed: Gyldendal udgav i 1984 Bent Jensens nu legendariske opgør med den danske venstrefløj: Stalinismens fascination og samme år udgav forlaget for første gang Søren Krarups Det moderne sammenbrud. Henning Fonsmarks radikale kritik af velfærdsstaten Historien om den danske utopi udkom også på Gyldendal.

Spøgelser
Kulturministeren sagde tirsdag på TV2, at han gerne vil ’genoprette balancen’ i debatten. Men de, der i dag fører kamp mod balance og nuance, er de borgerlige, der kun er i stand til at definere deres kulturkamp negativt. Den eksisterer kun som kamp mod fjender. Fjenderne er i mellemtiden blevet spøgelser, men kampen forsvinder, hvis de ikke finder på nye monstre. Så de, der virkelig undertrykker den borgerlige debat i dag, er jo kulturministeren og Søren Krarup fordi de lader, som om den ikke eksisterer. De ignorerer alle de bøger, der er kommet på Gyldendal.
Det er en velkendt magtdemonstration: Man hævder noget lodret forkert for at demonstrere en autoritet højt hævet rationel dialog og demokratisk udveksling. Man demonstrerer sin magt ved at misbruge den.
Desværre ligner angrebet på Gyldendal en opvisning i afmagt: Brian Mikkelsen og Søren Krarup må fornægte, at de selv sidder højest på parnasset og midt på mainstream for at undgå at forholde sig til andre holdninger. De bliver ved med at klynke og jamre indtil hele nationen står sammen om, at vi allesammen er ofre og tabere og undertrykte. Denne jammer er ikke et middel, men selve målet for Brian Mikkelsens kamp.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu