Læsetid: 4 min.

’Bush bøjer sig aldrig for slyngelstater’

Bush er drevet af sin fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert, siger Hannah Dietz, der arbejdede som frivillig for Bush-kampagnen i 2000
3. september 2003

Bushs bagland
NEW YORK – »Jeg var dybt enig i Bushs tale efter terrorangrebene 11. September 2001. Enten er folk med os i krigen mod terror, eller også er de imod os.«
Ordene stammer ikke fra en republikansk ærke-amerikaner, men fra københavnerpigen Hannah Dietz, der kom til USA i 1972 med en »typisk dansk skepsis for alt, hvad der var amerikansk«.
Siden er hun blevet overbevist om, at USA er det land, som har det mest brændende ønske om at gøre det rigtige i verden, også selv om resultaterne sommetider ikke står mål med intentionerne. Den gode vilje er det vigtigste.
Hannah, der er midt i 60’erne, bor i dag i den velhavende by Traverse City ved Lake Michigans bred. Før hun startede i sit nuværende erhverv som ejendomsmægler, boede hun 15 år i Houston, Texas, hvor hun opdrættede og solgte kvæg sammen med sin mand, Ed Dietz.
»Jeg har prøvet lidt af hvert herovre og har haft en del frihed, fordi min mand har været rimelig succesfuld med sit arbejde som designer, det gav for eksempel frihed til at prøve kræfter med kvægavl i Texas,« fortæller hun.
»Jeg voksede op med en meget negativ fornemmelse for USA, og da jeg kom hertil, var det bestemt ikke min eventyr-drøm, der gik i opfyldelse. Jeg kom for at være sammen med min mand.«

Ære og ærlighed
Inspirationen til at følge den republikanske filosofi kom i første omgang fra Hannahs mand, der er veteran fra Korea-krigen.
»Ed meldte sig frivilligt og var i forreste linje i Korea. Han har altid stået fast på, at der er principper, som er værd at kæmpe for; som er værd at dø for,« siger Hannah.
»Begreber som frihed, ære og moral er ikke bare begreber, man smider om sig med her, fordi det er bekvemmeligt. Jeg synes, de begreber betyder mere i USA, og til forskel fra Clinton og Gore så betyder de også noget for præsident Bush.«
Hannah, der var parat til at stemme på »nærmest hvadsom-helst« efter Clinton, var ellers en smule skeptisk, da Bush kom på den nationale politiske scene med sine mange henvisninger til Gud og Jesus i sine taler.
»Som jøde gjorde det mig lidt utryg i starten, men jeg blev klar over, at han simpelthen er en meget religiøs person og står ved sin tro. Det kan jeg kun have respekt for. Han er drevet af etiske principper, og jeg beundrer, at han ikke giver efter.«
Hannah henviser også til, at hun både som jøde og som barn af Anden Verdenskrig føler en nødvendighed for at sige fra over for diktaturer, internationale bøller og slyngelstater. Den evne manglede Europa, da Nazi-tyskland gik på rov, og det fornødne mod har Europa, ifølge Hannah, manglet lige siden.
»Jeg står fuldt ud bag Bushs fremfærd i krigen mod terror. Både med hensyn til Afghanistan og Irak. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det ville være gået med Clinton eller Gore i sadlen. Republikanerne er de eneste, der har nogen troværdighed, hvad angår den nationale sikkerhedspolitik. Men jeg ville faktisk ønske, at Bush ville gå endnu hårdere til den og huske sine egne ord, om enten at være med eller imod os i krigen mod terror,« siger Hannah og henviser til lande som Syrien, Egypten og Saudi-Arabien.
»Vi skal have fat i dem, uanset om de hedder Hamas, Hizbollah eller al-Qaeda; det er allesammen terrorister. Men derudover tror jeg, at krigen i Irak har gjort mere end noget andet for at banke de stater på plads, som støtter terrorister. Og i tab af menneskeliv har krigen været ’billig’ set i historisk perspektiv – selvfølgelig er det frygteligt, at der er soldater, der bliver slået ihjel, men det er prisen for frihed. Min mand har selv risikeret livet i kamp, og han ville uden tøven gøre det igen.«
»Europa har for tit bøjet og føjet sig for slyngelstater, det ville en mand som Bush aldrig gøre.«

Politisk begejstring
Hannah synes også, at den politiske kultur i Danmark mangler den begejstring, hun har fundet hos republikanerne i Michigan.
»Velfærdsamfundet i Danmark synes at have taget initiativet fra en masse mennesker – det er som om, at deres politiske sindelag er styret af fornemmelsen af at have fødselsret til alle mulige goder. Det er som om, de er børn med behov for, at nogen tager sig af dem. Det bryder jeg mig ikke om.«
Hun fortæller, at nogle venner opfordrede hende til at støtte kampagnen for Bush.
»Så jeg tog en lille tørn med at sende breve til vælgerne og med at ringe og fortælle folk om, hvorfor de skulle stemmer på ham.«
I begge tilfælde er kodeordene for Hannah ’personligt ansvar’. At man som menneske og borger taget det helt personligt, hvad der foregår såvel i ens eget liv som i politik. Det anfægter hende ikke, at stemmeprocenten i Danmark er nær dobbelt så høj som i USA.

*Hvem er de amerikanere, som bragte Bush til magten, og som støtter ham i tykt og tyndt? Dette er den anden tredje fra Bush-land. De tidligere artikler blev bragt den 22. og 27. august.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her