Læsetid: 7 min.

Carsten af Arabien

’Araberne er ikke så frygtelige, som vi europæere almindeligvis finder dem’. Carsten Niebuhrs rejsebeskrivelse fra 1774 foreligger nu endelig på dansk. Samtidig lægger han navn til en ny bogserie, som skal nuancere danskernes syn på islam
5. september 2003

Jeg har ikke fundet denne nation så slem. Vi europæere dømmer ofte for tidligt om fremmede nationers skikke endnu inden vi har lært dem at kende.«
Uimponeret, grundig, med åbent sind og en udpræget evne til at reflektere over forskelle og ligheder mellem den arabiske og den europæiske verden, gik Carsten Niebuhr (1733-1815) den 4. januar 1761 ombord på et krigsskib sammen med fire andre videnskabsmænd, der skulle føre dem til ’det lykkelige Arabien’.
Den dansk-hannoveranske videnskabsmand og opdagelsesrejsendes rejsebeskrivelser fra den syv år lange ekspedition, som kun han overlevede, er siden hen blevet en af verdenslitteraturens rejseklassikere. Den beskriver i dagbogsform, hvordan Niebuhr systematisk og grundigt fuldførte sit eget og sine afdøde rejsefællers videnskabelige arbejde med en præcision, der overgik alle tidligere Arabiens-farende.
Han tegnede kort over bl.a. Yemen og Det Røde Hav. Han opmålte oldtidsminder og aftegnede hidtil ukendte skriftsprog. Sidst – men ikke mindst – iagttog han folkelivet. Alt blev minutiøst beskrevet i hans rejsedagbog. In mente havde han de rejseinstrukser, som alle ekspeditionsdeltagerne havde medbragt fra København. I paragraf 10 hed det sig bl.a., at »Samtlige rejsende skal beflitte sig på den største høflighed over for Arabiens indbyggere. De må ikke gøre indsigelser mod deres religion, og endnu mindre må de – selv indirekte – give til kende, at de foragter den; de skal afholde sig fra det, som er Arabiens indbyggere vederstyggeligt.« Carsten Niebuhr tog instrukserne alvorligt.
Han var et barn af oplysningstidens tænkere, hvor den islamiske verden var både forståelig og beslægtet. Ganske vist blev den stadigvæk opfattet som fremmed og eksotisk, men den var også beboet af mennesker og ikke kættere eller barbarer! Man interesserede sig for mennesker i den islamiske verden. Man var ganske enkelt nysgerrig! Både videnskabsmænd og almindelige borgere, som måske især følte sig pirrede af 1001 Nat, der udkom i Frankrig fra 1704 til 1717 og som viste en verden, der vrimlede med prinsesser, købmænd, røvere, kaliffer og svindlere.
Hidtil har Niebuhrs rejsebeskrivelser kun været tilgængelige på tysk. Således var det et originaleksemplar af Reisebeschreibung nach Arabien fra 1774-78, som Thorkild Hansen i 1961 købte hos en antikvarboghandler for 250 kr. Det blev til Det Lykkelige Arabien fra 1962, som bragte Carsten Niebuhr frem fra glemslens ubarmhjertige mørke.

Nu er der endelig mulighed for at læse Niebuhrs egne ord på dansk i et mægtigt pragtværk indbundet i sejldug og med gengivelser af en lang række kobberstik af motiver fra Arabien. Desuden er oversættelsen startskuddet for en ny bogserie, Carsten Niebuhr Biblioteket, som har til formål at »gøre lødige bøger om islamisk kultur tilgængelige på dansk«. Serien er blevet til på initiativ fra Davids Samling of Forlaget Vandkunsten.
Jakob Skovgaard-Petersen, som er dr.phil. og lektor på Carsten Niebuhr Instituttet ved Københavns Universitet, er en af de tre redaktører bag den nye bogserie, som forventer at udgive tre-fire bøger om året, der handler om islam og islamisk kultur:
»Vi vil gerne præsentere danskerne for bøger om islam, der både er skæve, sjove og overraskende, og dermed også kan nå ud til et bredere publikum. Men vi har selvfølgelig også en forhåbning om, at serien kan være med til at informere den danske debat om islam, så den kan føres på baggrund af en bedre viden.«
»Vi er bestemt ikke ude på, at læserne skal mene noget bestemt. Medierne er f.eks. fyldt med budskaber, som enten er pro-muslimske eller anti-muslimske, men de er ikke særligt opklarende.«
Folkene bag Carsten Niebuhr Biblioteket vil med de bøger, som de vælger at udgive, gerne vise det danske publikum, at også muslimer internt er dybt uenige og dybt splittede, og det altid har været sådan. For som Jakob Skovgaard-Petersen udtrykker det: »I den danske debat opfatter vi tit muslimer som nogen, der er formet af deres kultur, snarere end som nogen, der selv kan forme deres kultur. Der er en tendens til at glemme, at muslimer, hvad enten de bor i Iran, på Madagaskar eller i Kina, også gennemgår forskellige historiske processer ligesom alle andre steder i verden.«
»I Danmark er der en udbredt tendens til at opfatte islam som noget præ-moderne, hvilket jeg opfatter som decideret forkert, fordi der selvfølgelig har været en meget lang moderniseringsfase i den muslimske verden, som er dybt påvirket af europæisk imperialisme; europæiske ideer og opfindelser, som muslimer har skulle forholde sig til og tage stilling til.«
»I størstedelen af den litteratur, der findes om islam, får man let det indtryk, at islam som religion var fiks og færdig, da Muhammed døde, og den derefter har ligget hengemt indtil i forgårs, hvor man fandt olie. Men sådan er det ikke. Det kan godt være, at religion er sendt ned fra himlen, men det er altså mennesker, der har forvalter den, institutionaliserer den – og skændes om den.«
Læser vi derimod Carsten Niebuhrs beretninger fra 1700-tallet, får vi efter Jakob Skovgaard-Petersens mening et langt bedre indtryk af en verden i konstant bevægelse.

Noget af det, som fascinerer Skovgaard-Petersen mest ved Niebuhr, er hans »lidenskabelige videnskabelighed«:
»På trods af de mange forskellige ubehageligheder og besværligheder, som han møder på sin vej, så er hans vilje til at gennemføre optegnelser og opmålinger imponerende. Han besidder også en særlig evne til at vende ting ind mod sig selv og spørge, hvordan han selv ville reagere, hvilket jeg synes er ganske flot klaret.«
Eller for at citere Carsten Niebuhr selv: »Hvis en araber rejste gennem Europa, så ville han også finde mange vanskeligheder hos værterne, postmestrene, postillonerne og tolderne; ja, han ville måske have lige så god grund til at beklage sig over europæernes grådighed som en europæer over arabernes. Men han ville gøre uret, hvis han beskrev alle europæere som usædelige for sine landsmænd, alene fordi nogle havde behandlet ham dårligt.«
Når Carsten Niebuhr kommer til at lægge navn til den nye bogserie, som skal nuancere danskernes syn på islam, har det selvfølgelig ikke kun fordi, han er verdensberømt for sin metier:
»Vi opfatter ham som et forbillede i den forstand, at han gjorde en dyd ud af sin evne til at undertrykke fordomme og sin evne til at leve sig ind i andres liv. Det er ikke det samme, som at han ikke turde at fælde dom eller forkaste ting. Han mente bare, at man som udgangspunkt burde overveje tingene grundigt, inden man tog stilling.«
»Da Carsten Niebuhr besøgte Cairo, var byen opdelt i kvarterer, som var aflukkede om aftenen og bevogtet af private vagtværn. Han var meget optaget af, at dette kunne ses som en fare ved ikke at have en central autoritet. Omvendt kunne han også se systemets fordele, da det betød, at man kunne færdes mere trygt i Cairo. Mange steder i rejsebeskrivelserne diskuterer han både for og imod med sig selv. Det synes jeg er vældig sympatisk; at han ikke er travlt optaget af at kalde vores måde at gøre tingene på bedre end deres eller omvendt.«
I det mere muntre afdeling kan man f.eks. læse de betragtninger, Niebuhr gør sig om forskelle i klædedragt:
»Da den lange østerlandske klædedragt ikke egner sig så godt til en abe, fordi den det meste af tiden går rundt på alle fire, så klæder man i Egypten de aber, som er afrettet til dans, efter europæisk skik. Det giver den almindelige muhamedaner anledning til at sammenligne os med disse dyr, fornemmelig hvis han ser en europæer i sit stiveste puds med blottet hoved og en horisontalt hængende kårde, der ligesom abernes hale stikker bagud mellem frakkeskøderne.«

Frem til den islamiske revolution i Iran i 1979 var interessen for den islamiske verden i den vestlige verden til at overse. Ud over enkelte forskere, ved Københavns Universitet, var det stort set udelukkende kristne missionærer, som udgav bøger om forholdet mellem islam og kristendom i Danmark.
I takt med afkolonialiseringen i 1950’erne og 1960’erne ophørte stort set al forskning og bogudgivelser om islam, da man ikke længere mente, at det var særlig relevant. I tredje-verdenslandene var nationsopbygningerne i fuld gang. Typisk var det sekulære regimer, der var ved magten, og derfor opfattede man fra statslig hold ikke længere islam som relevant. Denne tilgang til religion var i fin samklang med udviklingen i Vesten, hvor religion i stigende grad blev opfattet som et fortidigt fænomen, som nu blev fortrængt af moderne bevidsthedesformer.
Alt dette blev imidlertid ændret radikalt, da Khomeini trådte frem på arenaen i Iran.
»Pludselig begyndte vi igen at betone anderledesheden mellem Vesten og den muslimske verden,« fortæller Jakob Skovgaard-Petersen.
»Vi kunne kun se forskelle – og ingen ligheder. Muslimer blev opfattet som en frygtindgydende masse – og ikke som mennesker, der også har en dagligdag, hvor de børster tænder og sidder fast i trafikkaos. Altså mennesker, der ligesom os stræber efter det gode liv.«
»Selvfølgelig er der mange ting, der er anderledes, men der er også mange ting, som er meget ens. Noget af det som jeg synes Carsten Niebuhr forvalter ganske godt, er han har blik for det anderledes og det ens. Han har ikke nogen forudfattet idé om anderledesheden. Ganske vist vil han tit beskrive, hvad der er anderledes, fordi det vil interessere hans europæiske læsere. Men han har stadigvæk en tro på, at de mennesker han møder, har de samme behov, som han selv har. De vil også gerne underholdes. De vil også hellere spise god mad end dårlig mad. De er individuelle mennesker ligesom os med individuelle ønsker og ikke en faretruende masse.«

*Carsten Niebuhr ’Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande’ er oversat af Hans Christian Fink og udkommet på Forlaget Vandkunsten. Bind 1, 528 sider, koster 348 kr. (298 kr. for abonnenter). Bind 2 udkommer i 2004

*Bøgerne udkommer som en del af serien Carsten Niebuhr Biblioteket, der årligt vil udgive tre-fire bøger om islam og islamisk kultur og historie. www.cnbib.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu