CIA: Fandt ingen forbudte våben

Den længe ventede rapport fra de 1.200 amerikanske og britiske fagfolk, der siden juni har ransaget Irak for at finde Saddams forbudte våben, rummer ingen beviser på, at den irakiske diktator havde sådanne våben.
Det sagde CIA’s cheftalsmand, Bill Harlow, i går i Washington Post. Rapporten, der i disse dage færdiggøres af våbeninspektør David Kay, leder af den såkaldte Iraqi Survey Group, er blevet forhåndsannonceret som teksten, der – med udenrigsminister Colin Powells ord for få uger siden – ville vise verden, »at der ikke var nogen tvivl om, at disse våben eksisterer og eksisterede, ligesom programmerne til at udvikle dem.«
Men ifølge Harlow leder Kays folk stadig, og rapporten rummer ingen beviser eller konklusioner.
Kay sagde selv i sidste måned, at han havde fundet »visse fysiske beviser« og ventede »opsigtsvækkende overraskelser«, men det holder ifølge informerede efterretningskilder ikke. Derfor har ambitionen i den sidste fase i stedet været at påvise, at Saddam Hussein havde »til hensigt« at genstarte produktionen af kemiske og biologiske våben, hvis lejlighed måtte byde sig.
»Dette viser, at de centrale vurderinger i (USA’s) National Intelligence Estimate fra oktober 2002 om, at Saddam havde hundreder af ton kemiske og biologiske kampstoffer klar, er falske,« siger en amerikansk efterretningsmedarbejder til avisen The Guardian.
Samtidig siger den tidligere leder af FN’s våbeninspektører i perioden 1991-98, svenskeren Rolf Ekeus, at han er enig med sin efterfølger Hans Blix i, at Saddam Hussein formentlig skaffede sig af med langt de fleste masseødelæggelsesvåben efter den første Golfkrig i 1991.

Prøvet i årevis
»Min fornemmelse er, at de ikke producerede noget efter 1991 (...) Det har jeg prøvet at forklare i årevis,« sagde Rolf Ekeus mandag til den amerikanske tv-station PBS.
Ekeus mener, at Saddam efter Golfkrigen i 1991 besluttede ikke at producere masseødelæggelsesvåben eller biologiske og kemiske kampstoffer, men i stedet at fastholde den ekspertise, der kunne gøre en produktion mulig, hvis mulighederne og behovet siden skulle opstå. Dette med henblik på arvefjenden Iran, ikke USA eller resten af verden, påpeger Ekeus. Af samme grund karakteriserer han Tony Blairs påstand før krigen om Irak, at Saddam kunne angribe med masseødelæggelsesvåben inden for 45 minutter, som »ikke rationel«.
Rolf Ekeus siger, at den viden, britterne havde fra afhoppede irakere, »ikke rigtig var sandfærdig«.
»Jeg mener ikke, de var i stand til eller havde hensigter om omfattende brug af kemiske våben,« sagde Ekeus.