Læsetid 4 min.

En dans på koraner

Den internationalt efterspurgte danserinde og grundlægger af Shakti-kompagniet, Aida Redza, lider privat som professionelt under hjemlandet Malaysias rigide rammer.
4. september 2003
Delt 8 gange

Malaysisk dans
Om en uges tid rejser Aida Redza tilbage til Malaysia. Som hun har gjort det igen og igen gennem de seneste 10 år. Denne gang nåede hun at være væk i et par måneder, og et forsigtigt gæt er, at hun helst blev. I København, Danmark., hvor hun fra fredag klokken 20 og det næste døgn deltager i Images of Asias maraton i Kanonhallen, »24 hour paradance«.
»Måske er det i virkeligheden her, jeg burde bo lige nu,« smiler hun og glider fingrene gennem de bruntonede sorte lokker. I færd med at blive så opslugt af problemstillingen, at hun ikke kan holde igen med den – måske – ubetingede ærlighed over for Deres udsendte.
Maratonforestillingen på Østerbro er Aida Redzas tredje indslag under den igangværende Asien-festival. Det første foregik på en stormblæst mole i Københavns Havn, hvor guidede kanalrundfarter i ly af tusmørket og den fortkommende nat kunne opleve den malaysiske kvindes ekspressionistiske kropsvrid. I bevægelsesmønstre hun næppe var sluppet af sted med »derhjemme«, vurderer Aida Redza.
For tre år siden oplevede hun således ramaskriget ved at danse frigjort, og med erotiske undertoner, da en progressiv kvindelig politiker bestilte Redza til på Kvindernes Internationale Kampdag at fortolke en koreografi, hun tidligere havde fremført i USA. Dengang rullede Redza sin sarong af kroppen og stod nøgen foran publikum efter en ordentlig omgang nærkontakt med koreografiens mandlige aktør. Denne gang, i hovedstaden Kuala Lumpur, var hun tækkelig påklædt inde under sarongen, og alligevel skabte optrædenen forfærdede avisoverskrifter om »den vulgære Aida«. Ikke mindst fordi Malaysias dronning overværede seancen og efterfølgende måtte transporteres direkte hjem.
»Men jeg gjorde intet i nogen retning, som ikke er en del af dansens kropsliggørelse overalt på scenerne i den vestlige verden,« forklarer Aida Redza, der frustreres over de rigide normer i Malaysia. Også fordi de har gjort hende uønsket kontroversiel – en status der besværliggør udviklingen af nye projekter. Innovation inden for smal kunst har ikke kun i Danmark svære kår uden nogen former for offentlig støtte i ryggen.

Eksistentiel klemme
Den 34-årige danser har aldrig rigtig følt sig hjemme i sit fødeland og ikke mindst i sin religion. To størrelser, der – medmindre man altså hører til det kinesiske (24 procent) eller indiske (otte procent) mindretal – hænger uløseligt sammen.
»Jeg kan ikke engang sige, at jeg ikke er muslim. For så ville jeg heller ikke være malaysier. De to størrelser adskilles dårligt fra hinanden. Og jeg kan godt trives med ritualer som eksempelvis de fem daglige tidebønner,« forklarer Aida Redza.
Men dér stopper nydelsen imidlertid for den internationalt efterspurgte fortolker af asiatisk avantgarde med såvel nutidige som traditionelle sporer til islam, buddhismen og hinduismen. Især sidstnævnte stod stærkt i den malaysiske kulturarv indtil selvstændigheden i 1963, hvorefter pres oppefra i den muslimsk styrede stat ensrettede meget af den traditionelle dans.
Rent faktisk befinder det smilende livsstykke sig i lidt af en eksistentiel klemme. Det bliver tydeligere og tydeligere, som interviewet oppe på et 2. sals-kontor i Kanonhallen strækker sig ud over den aftalte time og ind over den næste.
Aida Redza befinder sig således lige lukt i det arketypiske eksempel, hun har opstillet for mig. Eksemplet om at mange af hendes kolleger har måttet afbryde deres karrierer, da de blev gift. Brudgommens familie kræver det som regel, fordi gifte muslimske kvinder ikke bør optræde og da slet ikke i sceneselskab med andre mænd. Alternativet – inden for Malaysias grænser – er derfor at finde sig en partner fra det kinesisk eller indisk partner, der så skal konvertere til Islam.
»Men det kan man ikke forlange. Det fører for meget med sig – omskæring, eksempelvis,« siger Aida Redza.
Først herefter tilføjer den malaysiske kvinde, at hun faktisk selv er gift. Og har været det i seks år. Og har en datter på fire. Det afslører hverken biografier, tidligere interview eller hendes umiddelbare væremåde noget om, så oplysningen skal lige fordøjes. Heldigvis fortsætter Aida Redza selv med åbenhjertigt at forklare sin situation:
»Jeg havde håbet, at min mand kunne hjælpe mig med at finde tilbage til de muslimske værdier, fordi jeg følte mig rodløs og fremmedgjort i forhold til mit eget land. Men fra at være forstående og støttende er han slået om til at kræve, jeg dropper dansen og holder op med at rejse,« siger hun.
På spørgsmålet om ikke det kan blive et nødvendig offer, svarer Aida Redza.
»Jeg vil altid danse. Jeg kan ikke stoppe med at danse.«

Dansen som religion
Sådan har det tilsyneladende været det meste af hendes liv. Lige siden hun som 10-årig for første gang engagerede sig i dansens verden og efterfølgende studerede i Kuala Lumpur, Singapore, North Carolina og New York. Dansen har førsteprioritet, styrer Redza rundt mellem kontinenterne og optager hende i samme grad, som religion fylder i majoriteten af hendes landsmænds bevidsthed. Frivilligt eller ej.
Danserindens prioritering hænger til dels sammen med hendes familiære forhold. De bygger ikke på ortodokse blodsbånd. Til eksempel er hendes far – yderst usædvanligt for muslimske fædre – endt med at slå sig på import af spiritus. Aidia Redza voksede altså ikke op med islam som en endegyldig sandhed og nødvendighed, og trosretningen har – nærmest lige så længe hun blev stor nok til at tænke en selvstændig tanke – virket forkert på hende. Som en realiseret beslutning, hun ikke selv ville have truffet.
»Det er nok kernen i alle mine tilpasningsvanskeligheder: hvorfor man i Malaysia bliver presset ind i en religion, hvis det ikke er ens kald. Det ønsker jeg ikke for min datter. Hun bør selv vælge sin retning i livet,« mener Aida Redza.
Fredag i Kanonhallen udstikker danserinden da også igen sin egen kurs. Det bliver næppe én, der bringer hende tættere på hverken datteren eller fødelandet.

*24 Hour Paradance med 12 danske og asiatiske dansere i Kanonhallen, Østerbro. Fra fredag kl. 20

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu