Læsetid: 2 min.

Dansk forsvar med hele vejen

Det danske militær skal være klar til at rykke ud med øjeblikkelig varsel. Det mener både arbejdsgruppe og forsvarets ledelse
4. september 2003

Udrykning
Det skal være slut med ventetid, når Folketinget beslutter at sende danske soldater på internationale operationer.
En stående international styrke skal være klar til kamp, hver dag, året rundt.
De danske jens’er skal umiddelbart efter en folketingsbeslutning kunne deltage i egentlige krigshandlinger, fredsskabende operationer, eller hvad der ellers besluttes på politisk niveau.
Det anbefaler en ny redegørelse fra en arbejdsgruppe under udenrigsministeriet. En anbefaling, der støttes i forsvarets eget udspil om fremtidens militær, der blev offentliggjort tirsdag.
Chefen for forsvarsstaben, Tim Sloth Jørgensen, er glad for arbejdsgruppens anbefalinger: »Hvis man ønsker en aktiv sikkerheds- og forsvarspolitik, er det en vigtig ambition at kunne bidrage hele vejen. Det vil bestemt skabe et bedre og mere fleksibelt forsvar,« siger viceadmiralen, der har afsat en lille time i et uhyre presset program til at tale med Information i Forsvarskommandoens betonsilo i Vedbæk.

Klar til afgang
Arbejdsgruppens og forsvarsledelsens egne anbefalinger går netop på at skabe en stående international styrke på omkring 4.000 mand.
»Hvis vi har en fast kampklar styrke, kan vi allerede inden, Folketinget måtte træffe beslutning om en eventuel dansk deltagelse i en konflikt, begynde en specifik træning af vores internationale indsatsstyrke. Det vil betyde, at soldaterne i princippet kan sendes af sted, lige så snart beslutningen om dansk deltagelse er truffet,« siger Tim Sloth Jørgensen.
Som situationen er nu, vil der typisk gå op til flere måneder fra en folketingsbeslutning, til danske soldater sendes af sted.
Viceadmiralen opfatter ikke udvalgets anbefaling om at opprioritere muligheden for hurtigt at kunne sende danske soldater i kamp som nytænkning, men derimod som et naturligt resultat af en gradvis udvikling.
»I den Første Golfkrig bidrog vi med Olfert Fischer, i Bosnien var det med kampvogne. I Kosovo var F16-jagerne første gang i luften, og i Afghanistan har vi bombet flere gange. Og i Irak var vi jo direkte deltagere i krigen, selv om vi ikke havde landtropper. Så det kan ikke kaldes en overraskelse, at såvel arbejdsgruppen som forsvaret selv forsøger at tilpasse det danske militær til den virkelighed, det skal fungere i,« siger Tim Sloth Jørgensen.

Teknologi vinder krige
Det er ikke længere antallet af soldater, der afgør, hvem der trækker sig sejrrigt ud af en krigssituation. Det afgørende er, hvem der har det bedste isenkram.
Netop derfor har det danske forsvar besluttet at hæve investeringerne i militært materiel næste år.
»Vi kan og skal naturligvis ikke kunne matche de store lande på alle områder, men der, hvor vi er specialiserede, er det vigtigt, at vi har det bedst mulige materiel,« siger Tim Sloth Jørgensen.
Forsvarskommandoens udspil til fremtidens forsvar rummer ganske mange forandringer, men forsvarschef general Jesper Helsø er indstillet på forandringer:
»Jeg tror, at mange – mig selv inklusiv – vil opleve det som et drastisk kursskifte. Men jeg håber også, at det er helt indlysende, at der ingen vej er udenom. De sikkerhedspolitiske udfordringer og risici har ændret sig markant efter 11. september 2001. Vi står over for et nyt sæt af udfordringer, hvor vante forestillinger og løsninger ikke slår til,« siger forsvarschefen.
Politisk ligner det bred opbakning til udvalgets og forsvarets anbefalinger for fremtidens forsvar.
Partierne bag forsvarsforliget ser med velvillighed på gennemgribende forandringer i det danske militær og oprettelsen af en fast international styrke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu