Læsetid: 3 min.

’Danske forskere er for grådige’

Forskere og virksomheder er blevet bedre til at danne par, siger Dansk Industri og universitetsrektorerne. Men nogle virksomheder mener, at forskerne er for grådige
16. september 2003

Danske forskere og virksomheder er blevet bedre til at samarbejde og til at deles om de fælles resultater end for bare få år siden.
Det var flere repræsentanter for den offentlige forskning og for virksomhederne enige om ved en konference arrangeret af bl.a. Dansk Industri og Rektorkollegiet i går.
Men mens plusordene dominerede i konferencesalen, lød andre advarende toner udenfor, hvor bl.a. en af landets videnstunge virksomheder, Novozymes, med afsæt i egne erfaringer beskylder forskerne for at være blevet for krævende og griske.
»Når forskerne og universiteterne bliver for grådige med deres rettigheder i forbindelse med forskning, som industrien betaler, så er det ikke længere interessant for industrien at arbejde sammen med dem,« siger Per Falholt, forskningsdirektør i Novozymes.
Per Falholt mener, at de danske universiteter ofte forlanger uhørt store royalties af industrien, når parterne samarbejder om forskning.
Og konsekvenserne er, at virksomhederne vælger andre partnere, siger han.

Ikke mæcener
Eksempelvis er Novozymes netop nu i gang med at indgå en aftale med et
amerikansk udviklingsfirma, som har 28.000 forskere fra hele verden tilknyttet i et netværk.
Systemet er, at virksomheden lægger en problemstilling ud, hvorefter forskerne kan forsøge at løse den. Får en forsker succes med opgaven, køber virksomheden resultatet for 10.000-50.000 dollars.
»I udlandet kan vi få fornuftige aftaler, f.eks. at vi betaler maksimum 50.000 dollar for en aftale og så har fri rettighed til at bruge den. Og hvis de danske forskere tror, at de skal have al værdien, så lægger vi tingene i udlandet i stedet for,« siger han.
Også på gårsdagens konference blev netop penge
og rettigheder fremhævet som nogle de til stadighed mest ømtålelige emner i parløbet mellem forskning og erhverv.
»Honorering er det mest betændte område. Virksomhederne vil helst have en aftale, hvor de først honorerer, når resultatet er leveret, mens universiteterne vil have penge med det samme. Måske forventer virksomheder nogle gange at få arbejdet for billigt, men universiteterne mangler respekt for, at der er langt fra produkt til kommerciel ide. Vi i erhvervslivet er ikke mæcener, så det skal forskerne holde op med at tro, vi er,« sagde Søren Isaksen, koncerndirektør i NKT Holding.
Også forskningsdirektør i Carlsberg, Klaus Bock, revsede forskerne for at være »for urealistiske« i deres forventninger til erhvervslivet.
Men også virksomhederne mangler til tider forståelse for forskerne, påpegede Jon Wulff Petersen, vicedirektør i Forskningscenter Risø.
Blandt andet er der en indbygget konflikt mellem forskernes ønske om frihed og åbenhed omkring deres forskningsresultater og virksomhedernes interesse i at holde på viden, der skal bruges kommercielt.
»De overordnede principper om, at vi både skal have en effekt af vores forskning og et åbent forskningsmiljø betyder, at vi nogle gange må tage en pædagogisk samtale med virksomheder, som vil have eksklusivitet på nogle resultater,« sagde Jon Wulff Petersen.

God opførsel
Der herskede på gårsdagens konference dog generel enighed om, at løsningen på problemerne skal findes i større åbenhed og gennemskuelighed samt mere tillid mellem parterne.
Derfor er Rektorkollegiet og Dansk Industri i fællesskab ved at udarbejde en ’code of conduct’ med 10 punkter for god opførsel.
Samtidig har videnskabsminister Helge Sander (V) netop offentliggjort en handlingsplan, der skal øge og forbedre samarbejdet mellem forskere og erhvervsliv.
Handlingsplanen kommer i kølvandet på den såkaldte opfinderlov, der trådte i kraft i 2000. Den skulle forbedre universiteternes samarbejde med erhvervslivet og sikre et større samfundsmæssigt afkast af forskningsresultater.
Formålet var at få flere patenter og øget kommercielt udbytte ud af forskernes resultater.
Mens universiteterne generelt udtrykker tilfredshed med lovens anvendelighed, mener forskningschef i Novozymes, Per Falholt,
ikke, at universiteterne kan eller bør prøve at fungere som profitcentre.
»Der er en tendens til, at politikere og nogle forskere tror, at retten til at patentere giver dem en guldgrube. Men det er en fejl. De kan ikke klare opgaven uden industrien, og de spilder en masse ressourcer, når de prøver på det,« mener han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her