Læsetid: 6 min.

Demokratisk overskud

Et ekstremt politisk system gør det muligt for en pornokonge og en østrigsk bodybuilder at true den folkevalgte – men upopulære – guvernør i Californien med omvalg
17. september 2003

Valg
CALIFORNIEN – Vi kørte igennem Nevada i den brændende sol og nåede Reno i skumringen. Dens oplyste gader med kinesiske fastfood restauranter blinkede indbydende, men der var ikke tid til at stoppe. Turen fortsatte op gennem Sierra Nevada; blinkende stjerner og små lys fra træhytter – der gav drømmende frit løb. Så ned af bjergene, ned mod det flade Sacramento. Og pludselig går det opfor mig at vi er i Californien, the Golden State. Jeg læser Jack Kerouac’ On the Road – hvad ellers?
Jeg vågner. Vi er i San Francisco. Jeg leder febrilsk efter min Mamas and Papas-cd. Men giver op. Der er ikke meget flower power på gaderne i storbyen. Der er en uvirkelig stemning i byen ved verdens ende; stedet, hvor drømme leves ud – og mange skuffelser går i opfyldelse. Hvor en pornokonge vil være guvernør, hvis han ikke bliver slået på målstregen af Arnold Schwarzenegger. Forvirret? Surrealistisk? Ikke i Californien.
Vi tjekker ind på en moderne, lavpris udgave af Hotel California med udsigt til Alcatraz – det berygtede fængsel ude i bugten, hvor Johnny Cash optrådte for fangerne og som Clint Eastwood udødeliggjorde på film. Der er en følelse af déjà vu, måske fordi årtier af fjernsyn har gjort os alle til amerikanere – hvadenten vi vil det eller ej!
Det var i Californien, at Ronald Reagan og ligesindede tog forsmag på 1980’ernes kasinokapitalisme med krasbørstig højrepolitik og (ufinancierede) skattelettelser. Det var i Californien, man så de første (hårde) stramninger af indvandrepolitiken, og nu er den gamle guldgraverstat igen – måske – på forkant med udviklingen. På godt og ondt! Årsagen er – som så ofte før – det politiske system i Californien.
Vi gør os sjældent klart, hvor ekstremt demokratisk det politiske system er i USA’s vestlige stater – i hvert fald i princippet. I Californien er populisme et positivt adjektiv. Det har det været siden starten af det 20. århundrede.
I det første årti af det nys forgangne århundrede var den store delstat ved Stillehavet forgældet og korrumperet af hovedrige og industrifyrster med politikere på lønningslisten.
Det var for at modvirke denne tendens, at såkaldte populister indførte to ændringer i Californiens grundlov: Initiativet (The Initiative) og tilbagekaldelse (The Recall).
Initiativet giver borgerne ret til en folkeafstemning om et hvilket som helst emne, hvis de kan samle underskrifter svarende til otte procent af de vælgere, der stemte ved sidste valg. Da valgdeltagelsen sjældent er mere end 30 procent, og der samtidigt er firmaer, der specialiser sig i at samle underskrifter, er antallet af initiativfolkeafstemninger meget højt.

400 folkeafstemninger
Kritikere har undertiden ment, at vi i Danmark har for mange folkeafstemninger. Det griner de ad i Californien. De har haft over 400. Vi har haft færre end tyve i de sidste 100 år.
De har stemt om alt: porno, indvandring, skattelettelser, homoseksuelle, miljøet, menneskerettigheder, og fri hash. Nogle gange reaktionært – skattelettelser i 1970 – og progressivt – fri hash i 1990’erne.
Den anden ændring af populisterne i 1913 var ’tilbagekaldelsen’ (The Recall). Denne mekanisme giver borgerne ret til at tilbagekalde en folkevalgt politiker , hvis de kan samle underskrifter svarende til 12 procent af det antal, der stemte ved sidste valg.
Det er denne mulighed, borgerne nu har benyttet sig af for første gang siden begyndelsen af 1920’erne. Gray Davis er guvernør i Californien. Men måske er hans dage snart talte.
Kort efter han blev genvalgt sidste år begyndte alting at mislykkes for den demokratiske førstemand. Strømmen svigtede – i et land der bruger flere kilowatt end resten af verden. Og underskuddet på delstatens finanser steg til et rekordstort 38 milliarder dollar. Pengene fossede ud af Sacramento (delstatens hovedstad).
Alt går galt for Davis. I april viser en meningsmåling, at kun 27 procent er tilfredse med Davis. En af statens medlemmer af Kongressen i Washington DC, republikaneren og mangemillionæren Darrell Issa betaler en organisation knap en million dollar for at samle de nødvendige 897,158 underskrifter kræves for en ’tilbagekaldelses-afstemning’. Gray Davis slår igen. Demokraterne bruger fire millioner dollar på en modkampange. Men for sent. Allerede 8. juni har Issas organisation samlet nok underskrifter.

Ja eller nej til Davis
Meddelelsen fra valgadministratoren, den såkaldte The Secretary of State, er kortfattet: »Ved et Recall-valget 7. oktober skal vælgerne sætte to kryds; de skal stemme enten ja eller nej til om Guvernør Davis afsættelse, og de skal stemme for en af de kandidater, som stiller op til valget. Stemmes der for afsættelse af Guvernøren vil den person af kandidaterne med det højeste stemmetal bliver guvernør. Der kræves ikke et flertal af stemmerne for at blive guvernør«.
Pornokongens kontor er smagfuldt indrettet. Ingen silikone bryster, men et B&O-anlæg og møbler i Bauhausstilen. Kun den afklædte dame på den fedladne mands manchetknapper afslører hans profession. Larry Flynt er pornokonge. Han udgiver af Hustler – USA’s svar på Ugens Rapport. Flynt er et sindbillede på det, som kristne grupper kalder »Sodoma i Vest«, han er personifikationen af den afslappede – andre vil sige amoralske – pressefrihed i Californien.
Flynt sidder i rullestol efter et attentat imod ham. Men han er ikke en knækket mand. Tværtimod. Han vil være guvernør.
»Jeg er bare en god forretningsmand. Jeg dækker et behov. Det er udbud og efterspørgsel. Folk vil have porno. Og vi lever i et frit land,« siger Flynt selvsikkert – og med en håndbevægelse, der synes at vise, at hans betragtning var dybsindig.
Jeg holder mig i baggrunden, mens mine tre kollegaer stiller høflige spørgsmål. Men Flynt henvender sig direkte til mig og spørger, om jeg kender Katja K.
Det lader jeg som om, jeg gør. Flynt fortæller, hvordan han var med til at skabe hendes karriere. Det fremgår, at Katja K. er pornostar – og dansker. Og jeg som troede, at udlændinge kun kendte H.C. Andersen og Hamlet!
Flynt taler ikke meget om konkrete politiske spørgsmål. Men han virker liberal og som om, han er meget optaget af de svage og de fattige. Det virker meget sympatisk, men måske også lettere påtaget. At det at være guvernør i en stat med 30 millioner indbyggere er noget andet en at sælge billeder af kæmpe bryster, bare baller og store tissemænd, synes at være en uvæsentlig detalje. Men hvorfor skulle Flynt da også tale om politik. Det er der ingen af de andre kandidater, der gør.

Hasta la vista, baby
Skal Larry Flynt vinde valget, er skuespilleren og bodybuilderen Arnold Schwarzenegger en af dem, han skal slå.
Den 6. august annoncerede den tidligere Mr. Universe, at han vil stille op til valget. Det var ikke uventet. Selv George Bush havde kommenteret, at ’Arnie’ (som alle kalder ham) vil blive en fremragende guvernør.
The Last Actionhero – aktuel med Terminator III – har længe været en af favoritterne, men hidtil har han svaret undvigende.
Pludseligt midt i talkshowet The Tonight Show, annoncerer en afslappet, solbrun, Arnie sit kandidatur. Den østrigskfødte Schwarzenegger har overrasket alle.
»Hvis Davis ikke kan styre denne stat, så er det hasta la vista baby,« siger Schwarzenegger med en kendt replik fra den første Terminatorfilm.
Ikke et ord om energikrise, budgetunderskud og skattestigninger. Sagen er bøf. Ikke nationaløkonomi. Men Arnold er ikke den politiske novice, han gerne vil give indtryk af. Ej heller dårligt begavet, som hans modstandere vil hævde.
Han har universitetseksamen – i økonomi – fra University of Wisconsin, har været idrætspolitisk rådgiver for den ældre George Bush og har senest fået gennemført en række ændringer i skolefritidsordningen i Californien. Ikke overraskende har han – via folkeafstemning – stået i spidsen for flere initiativer for at forbedre børns fysiske udvikling gennem sport.
Måske kunne Schwarzenegger blive en ny Ronald Reagan? En skuespiller, der bliver politiker?
Det tror jeg personligt ikke på. Ronald Reagan var skuespiller! Terminator er bodybuilder! Men Arnold er godt med i meningsmålingerne. Måske tager jeg fejl? Det håber jeg ikke. Men jeg kan trøste mig med, at han som østrigsk født ikke kan blive præsident.
En af hans andre film hedder En Russer Rydder op i Chicago. Det store spørgsmål er, om denne østriger kan rydde op i Californien? Og om vælgerne tror, hans politiske evner er så store som hans overarme.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her