Læsetid: 2 min.

Euro-nej: Uhørt protest mod partierne

Det klare svenske nej til euroen blev i går taget ad notam af afdæmpede politikere. Resultatet ses som en begmand til det politiske establishment
15. september 2003

STOCKHOLM – Svenskerne sagde klart nej til ØMU’en ved folkeafstemningen i går, og dermed blev resultatet sådan som meningsmålingerne havde spået frem til drabet på udenrigsminister Anna Lindh.
»Det er et resultat, som er klart og med høj valgdeltagelse. Det gør det let at respektere, så det gør vi,« sagde statsminister Göran Persson.
80,9 procent af de syv millioner stemmeberettigede mødte op ved afstemningsstederne, og dermed var valgdeltagelsen lidt lavere end ved EU-afstemningen i 1994, da 83,3 procent af svenskerne mødte op. Det endelige resultat forelå ikke ved redaktionens slutning, men en exit-poll tidligere på aftenen viste et nej med 51,8 procent af stemmerne. Ja-siden stod til 46,2.
Under hele kampagnen op til folkeafstemningen har nej-siden ført med mindst seks-syv procentpoint ned til ja-siden. Det forspring var begyndt at skrumpe ind i valgkampens sidste uge, men nej-siden har siden fastholdt den føring.
»Nej’et er udtryk for en unik ytring af utilfredshed med den politiske og økonomiske magt i Sverige. Det svenske folk er ofte lydigt, men med dette resultat er opsigtsvækkende i betragtning af, at over tre fjerdedele af Riksdagsmedlemmerne er for euroen,« sagde den anerkendte politiske kommentator K.G. Bergström.
Trods sejren var jublen i nej-lejren afdæmpet på grund af Anna Lindhs død. Ikke mindst var man lavmælte hos de socialdemokratiske ØMU-modstandere, hvor de fem ministre, som er gået imod statsminister Göran Perssons ja-linje, eksempelvis havde takket nej til at komme til hovedkvarteret i Stockholm for at følge resultatet.

Stor frygt for det nye
Ja-sidens Ulrica Messing, socialdemokrat og infrastrukturminister, medgav, at euro-tilhængerne ikke var lykkedes med deres kampagne.
»Der har nok være en større frygt for det nye, end vi havde troet,« sagde Ulrica Messing.
Selv om partilederne fra både ja- og nej-partierne har lovet, at de vil respektere resultatet kan det næppe undgås, at det effekten af mordet på Anna Lindh vil blive vendt og drejet.
»Men om man efterfølgende kan interviewe folk om deres motiver, er der så mange komplicerede psykologiske mekanismer på spil hos hver enkelt person, at man aldrig kan få et fuldstændigt og dækkende billede,« sagde valgforsker Tommy Möller.
Han mener ikke, at aflysningen af de sidste tre dages kampagne, herunder de store, afsluttende tv-debatter, har haft den store betydning for udfaldet.
»Det har været en lang kampagne, og folk havde fået megen information. Det har måske tværtimod været en fordel at folk har haft et par dage i fred og ro til at tage stilling helt selvstændigt,« sagde han.
Euro-spørgsmålet har længe delt svenskerne på tværs af politisk tilhørsforhold, og også blandt Riksdagens politikere har der været udbrydere fra partilinjen inden for stort set alle partier. Fem ministre i den rent socialdemokratiske regering gik således ud og anbefalede et nej efter en længere debat, hvor de beskyldte Persson for at ville give dem mundkurv på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu