Kultur-konvention
Når UNESCO FNs organisation for uddannelse, videnskab og kultur afholder sin 32. generalkonference i Paris fra slutningen af september, bliver det med Danmark i en ny og mere konstruktiv rolle. I hvert fald vil regeringen nu støtte et initiativ til sikring af medlemslandenes kulturelle mangfoldighed.
Det skal gøres igennem en juridisk forpligtende FN-konvention. Den står allertidligst parat om et par år, når og hvis det overhovedet lader sig gøre at formulere en brugbar afgrænsning af kulturbegrebet. En svær udfordring, fordi nationernes særpræg skal sikres, uden at de forjættede frihandelsaftaler lider overdreven overlast.
Det danske kulturministerium afviste ellers så sent som i november sidste år, at en international konvention var svaret på den stigende bekymring for en global ensretning af kulturelle værdier. Ved en konference i København fastslog kontorchef for ministeriets EU-enhed, Per Voetmann, at den danske stat foretrækker en løsningsmodel, hvor man tager stilling fra sag til sag frem for at lave en »generel kultur-undtagelse.« På samme måde udtrykte embedsmanden skepsis over for, om et flertal af UNESCOs 190 medlemslande ønsker at underskrive en ny konvention, som »underminerer noget, de allerede har accepteret via WTOs regler.«
Hindring er væk
Men den forhindring er nu af vejen, forklarer kontorchefen. WTO-aftalerne vil blive respekteret, og derfor kan en kulturkonvention i andet regi, nemlig UNESCOs, komme på tale:
»Der er kommet en anden forståelse for, at kulturbegrebet skal afgrænses væsentligt for at kunne anvendes i en konkret kontekst. I Kulturministeriet har vi ikke mindst forholdt os skeptiske, fordi det er problematisk at lave lovgivning, der ikke er juridisk klar,« siger Per Voetmann.
Én åbenbar mulighed ville være at holde kulturbegrebet inden for kunstens rammer. Så ville ikke mindst de vestlige lande være dækket ind. Omvendt kunne den definition skabe problemer for U-landene, ligesom museer og andre kulturarvs-relaterede institutioner ville falde uden for definitionen.
Ligegyldig hvad spås konventionen en realistisk chance for at blive til noget, fordi det europæiske førerland mod amerikaniseringen, Frankrig, ikke længere insisterer på, at konventionen skal ophæve allerede indgåede handelsaftaler i WTO-regi. Samtidig har mindre entusiastiske EU-medlemmer tilsyneladende indset, at den kulturelle mangfoldighed ikke kan sikres, hvis de frie markedskræfter får absolut frit spil. Ved et møde mellem unionens kulturministre i maj i den græske universitetsby Thessaloniki blev sikringen af kulturel diversitet således drøftet som et officielt programpunkt for første gang nogensinde. Der er da også et stykke vej endnu, inden kulturministrene for alvor finder fælles fodfæste.
»Der var ikke 100 procents enighed i Grækenland, men der herskede til gengæld enighed om, at diversiteten er vigtig. På samme måde ønskede ingen af landene, at deres kulturelle særpræg skal være op til WTO at bestemme,« forklarer Per Voetmann.
Camre glæder sig
Direktøren for Det Danske Filminstitut, Henning Camre, glæder sig over, at der nu kan skimtes en konvention i horisonten. Men Camre, der også bestrider formandsposten i den danske nationalkommissions kulturudvalg, tvivler på effekten af en eventuel konvention:
»Den vil sandsynligvis kun få en begrænset retslig virkning. Men selvfølgelig kan den få en etisk eller moralsk funktion. Så længe USA er stærkt imod, så kan det måske være en selvstændig pointe at arbejde for en konvention,« mener Henning Camre.
Hans foretrukne skrækeksempel på den manglende kulturelle mangfoldighed er, at repertoiret i alle verdens biografer en dag kan blive styret fra et kontor i Los Angeles.
Det var ikke muligt at få kulturminister Brian Mikkelsens kommentar. Han befinder sig i USA i disse dage.
FAKTA
Kulturel diversitet
*Gennem det seneste tiår er begrebet kulturel diversitet begyndt at poppe op overalt. Ofte under et af sine dæknavne eksempelvis mangfoldighed eller forskellighed. Fælles for de tre synonymer er, at de dækker over det samme brede begreb. Nemlig at der skal være plads til al slags kultur. Også den, som ikke er økonomisk rentabel. Man kan med andre ord betragte kulturel diversitet som et defensivt modtræk til kulturimperialismen.
Den kulturelle diversitet bevares bedst via statsstøtte til kunsten, men ikke mindst amerikanerne betragter dette som en overtrædelse af den fri konkurrence. Andre muligheder for at sikre diversiteten er (som i Frankrig) at indføre kvoteordninger, så der eksempelvis spilles et mindstemål nationalsproget musik i radioen.rusk
