Læsetid: 2 min.

Eurpæere

5. september 2003


(2. sektion)

*Fatal middelmådighed »Tysk litteratur er i dag fatalt middelmådig. Ingen forfatter vover at ’hæve sig op’ over det niveau, hvor læsere risikerer at blive hægtet af. Strømlinethed er vigtigste succeskriterium – ganske som i bilindustrien. På samme måde, som biler i løbet af de sidste to årtier uafhængigt af deres mærke er begyndt at ligne hinanden stadigt mere, gør også det overvældende flertal af litterære værker i stigende grad indtryk af at være blevet til efter anvisninger fra industridesignere. Et lærerigt eksempel er forfatteren W.G. Sebalds bøger. Så snart han havde fundet sin stemme, satte førnævnte apparat sig i bevægelse og på perverteret vis blev netop beundringen og den positive kritik til et instrument for diskret selvcensur. Således er Sebalds seneste bog Austerlitz ikke blot blevet hans mest succesrige, men også mest strømlinede værk. Klinisk renset for alle elementer af satsning og risiko, der i hans tidligere bøger endnu kaster skygger af sand storhed over hans forfatterskab.«
Den ungarske forfatter Lazlo Földeny i Die Tageszeitung

*En beklemt, lille mand »Elendigheden har et navn: Robert Mugabe. Længe var jeg i tvivl, om ordet tragedie i betydningen ’storhed og undergang’ her var passende. Men Mugabe var trods sit ry fra frihedskampens tid aldrig en stor personlighed. Han har altid været en beklemt, lille mand.«
Dorris Lessing i Le Monde diplomatiques tyske udgave

*Bomber viser vej »Bomber er også budskaber. Således taler de terrorattentater, der har rystet i Irak deres tydelige sprog: Angrebet på den jordanske ambassade skulle hindre normalisering af forholdet til andre arabiske lande. FN’s hovedkvarter blev ramt, for at ingen skulle føle sig sikker – end ikke under FN-mandat. Dernæst slog ekstremisterne til mod de shiamuslimer, hvis leder deltog i overgangsregeringen, og dræbte ayatollah Mohammed Bakir al-Hakim. Tirsdag fulgte et angreb mod politifolk, der er under amerikansk uddannelse. Ud fra denne serie af angreb kan opskriften på, hvordan Irak skal fredeliggøres, sammenstykkes: International legitimering af genopbygningsindsatsen, accept i den arabiske offentlighed og større irakisk deltagelse i landets ledelse og sikkerhedsanliggender. Er dette budskab blevet forstået i Det Hvide Hus?
Clemens Wergin i Der Tagesspigel

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her